Berlingske Business
17:07Pandora og Vestas fik høvl på rød aktiedag

Tårnhøje byggepriser truer investeringer

04BUEFOTO-103809.jpg
Det er blandt andet prisen på betonelementer, der er kommet højt op under den store efterspørgsel, og bygherrer må søge nye leverandører i udlandet. Men netop her er der i det mindste bedre tider på vej – flere af de danske producenter er i fuld gang med at udvide kapaciteten. Foto: Ricky John Molly for Dansk Byggeri.

Lønningerne i byggebranchen og priserne på visse materialer er fløjet i vejret, og det gør det svært for bygherrerne at få regnestykket til at hænge sammen. I første omgang er de almene boligselskaber ramt, men på længere sigt kan der også blive sat en alvorlig dæmper på investorers boligbyggeri.

Boligbyggeri er hot, og det er mange investorers tilflugtsmulighed, når de konstaterer, at allerede eksisterende ejendomme er handlet så højt op i pris, at det er svært at få et afkast, der matcher risikoen.

Men måske vil vinduet for store dele af nybyggeriet af boliger også snart blive lukket: De gode tider i byggeriet får priserne til at ryge i vejret, og så er det ikke længere givet, at regnestykket hænger sammen.

Det almene boligselskab KAB oplyste i sidste uge, at man for første gang har opgivet et byggeri, som man ellers havde fået tilladelse til at opføre. Det drejede sig om 15 seniorboliger i Ballerup.

»Byggeriet blev sendt i udbud til fem entreprenører, men tre valgte at opgive på forhånd, og de to, som gav bud, lå prismæssigt cirka 30 pct. over maksimumbeløbet for alment byggeri,« oplyser byggechef Michael Nielsen-Elgaard i KABs nyhedsbrev.

08BUS20170707-135806-3-1436.jpg

Pres fra flere fronter

Byggepriserne har de seneste godt fem år kun kendt en vej: opad.

Og der er ingen udsigt til, at denne udvikling ophører foreløbigt. Byggepriserne kan stige, fordi udbuddet ikke matcher efterspørgslen, og det kan blive en udfordring alene at holde udbuddet på det nuværende niveau.

Dels er det, som Berlingske Business Ejendomme tidligere har kunnet fortælle, blevet sværere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft fra Østeuropa, og dels er nogle udenlandske markeder, især det svenske, meget ivrige efter at tage en del af de danske byggevirksomheders kapacitet.

Byggepriserne for etageboliger er ifølge Danmarks Statistik steget med tre pct. siden 2015. Det lyder ikke af meget, men det er dobbelt så meget som den generelle inflation, og det dækker over en virkelighed, hvor nogle skulle betale endnu mere, hvis de ikke enten udsatte opgaverne eller annullerede projekterne, sådan som KAB i Ballerup har gjort det.

Private bygherrer har ikke samme formelle restriktioner på byggepriserne, som de almene boligselskaber har, og i hvert fald indtil nu har de haft held til at hæve huslejerne, så det ikke kun bliver dem selv, der må æde regningen fra de højere byggepriser.

Men også et andet forhold gør sig gældende, påpeger adm. direktør Hans Bo Hyldig fra FB Gruppen, der er i gang med at bebygge Grønttorvet i Valby: Mens de almene boligselskaber foretager betingede køb af byggegrunde, således at de blot kan gå bort fra dem, hvis der alligevel ikke kommer noget byggeri, har de private bygherrer typisk købt og betalt grunden i forvejen.

»Derfor er vi tvunget til at finde løsninger. Men vores dækningsbidrag bliver mindre,« siger Hans Bo Hyldig.

Jernbanebroen i Aalborg mangler stadig.: Siden Jernbanebroen i m

Strategi må gentænkes

Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, kender heller ikke til eksempler på større private byggerier, der er blevet aflyst eller udskudt, på samme måde som KABs projekt i Ballerup er blevet det.

»Men ofte oplever bygherrerne, at der kommer så få bud, eller til så høje priser, at de er nødt til at gentænke udbudsstrategien. Altså at gå mere i dialog med markedet om, hvad der er galt, og så må man gøre det om igen for at lande på noget, der er acceptabelt prismæssigt. På den måde vil det for det meste kunne lade sig gøre. Men det er blevet sværere at være bygherre,« siger han.

Henrik L. Bang håber, at de nye restriktioner på private boliglån, der trådte i kraft mandag, vil hjælpe på sagen. Blandt andet vil det blive sværere at få lån med afdragsfrihed og variabel rente, hvis lånet skal være over fire gange boligejerens indkomst.

Målet er netop at lægge en dæmper på boligmarkedet, og dermed også på, hvor mange der har råd til at købe nybyggede projektlejligheder. Altså kan der blive frigjort noget byggekapacitet.

»Måske vil det kunne tøjle udviklingen, så væksten flader ud i en periode og markedet forhåbentlig kan stabilisere sig lidt,« siger Henrik L. Bang.

Ingen trillen tommelfingre

Dansk Byggeri brugte i de dårlige år meget energi på at lobbye for, at staten skulle hjælpe sektoren gennem byggeri af blandt andet almene boliger og infrastruktur og ved at fremme energirenoveringer.

Det forbandede i den nuværende situation er, at man på organisationsplan ikke rigtigt kan gøre noget ved det. Der lyder nogle dybe suk over, at supersygehusene partout skulle bygges på samme tid. Men det skib er sejlet nu.

I stedet giver branchedirektør Thomas Uhd grundlæggende bygherrerne den samme opfordring, som de også får fra Bygherreforeningen: Undersøg først markedet, og gå derefter i dialog med byggevirksomhederne om, hvordan en opgave kan blive mere overkommelig.

»Man skal ikke sætte sig ned og trille tommelfingre og vente på, at markedet bliver bedre. Først og fremmest skal man kigge på tidsplan og budgetter og vurdere, om de stadig er realistiske,« siger Thomas Uhd.

carsten mindegaard

Håb om bedring

Han hentyder til, at en byggeproces kan være meget langvarig – det gælder også den del af den, der går med tegning og projektering, lang tid inden der har været en spade i jorden. Derfor kan vilkårene nemt have ændret sig, fra de første streger er sat på blokken, til de udøvende giver deres tilbud.

»Skulle man være lidt fræk, så kunne KAB have læst vores konjunkturanalyse. Det har været kendt stof i lang tid, at markedet har været opadgående, og det må man som bygherre tage bestik af. Ret beset handler det om rettidig omhu. Vi kan ikke styre markedet, men vi prøver at give nogle redskaber til at begå sig i det, blandt andet med konjunkturanalysen,« siger Thomas Uhd, der på et punkt melder om lys forude:

Materialeproducenterne arbejder på højtryk, og blandt andet når det gælder betonelementer – som for øjeblikket er en af flaskehalsene – er en opskalering af produktionskapaciteten i gang i adskillige virksomheder.

Hans Bo Hyldig peger på, at også grundpriserne udgør en regulerende faktor. De er kommet meget højt op, og hvis det afskrækker developere fra at gå i gang, vil der også ad den vej komme mindre pres på byggesektoren.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen