Berlingske Business

Sygehusmilliarder åbner jobfest

pix-rigshospitaletnordfløj
Rigshospitalets nordfløj

I disse år udvider og nybygger regionerne hospitaler for 50 milliarder kroner. Det har nærmest reddet arkitekterne og begynder for alvor at kunne mærkes i byggebranchen.

»Det fylder godt i ordrebøgerne.«

Sådan lyder det nærmest samstemmende fra arkitekter, ingeniører og byggebranchen, som i den rækkefølge bliver inddraget i omkring 40 sygehuseprojekter på tilsammen godt 50 mia. kr.

Det sker som led i en historisk fornyelse af de danske sygehuse, igangsat i Anders Fogh Rasmussens (V) regeringstid.

Omkring 40 mia. kr. kommer fra staten, mens ti mia. stammer fra de fem regioner. Omkring en femtedel af pengene går til inventar og det ofte teknologisk avancerede udstyr, mens ca. 80 pct. går til byggerierne.

Langelinie

De mange milliarder omfatter seks helt nye supersygehuse på bar mark, to af dem i hovedstadsområdet, nemlig lige syd for Hillerød og i Køge. Desuden bliver en stribe hospitaler udvidet, ikke mindst Bispebjerg, Herlev og Rigshospitalet, hvor de samlede investeringer løber op i næsten ni mia. kr.

Størst begejstring over de mange og store projekter findes hos arkitekterne, der led under, at nybyggeriet var styrtdykket.

Læs også: Brancheanalyse: Ejendomsselskaber kæmper med afkastet

»Sygehusene tegner sig for rigtig meget rådgivnings- og arkitektarbejde. Gudskelov for det, for havde det ikke været for sygehusene, havde det set tyndt ud,« siger Christian Lerche, adm. direktør for brancheforeningen Danske Ark.

Han skønner, at den samlede rådgivning typisk ligger på 12-13 pct. af byggesummen, og her har arkitekterne typisk halvdelen eller en anelse mindre, mens ingeniørerne tager resten.

Det svarer til en omsætning på 2,5-3 mia. kr., eller det meste af et års samlet omsætning for hele arkitektbranchen.

Til gengæld er indtjeningen ikke nødvendigvis stor.

»Det er en fornuftig rugbrødsomsætning, som giver mange arbejdspladser, men konkurrencen er hård,« siger branchedirektøren.

Han vurderer, at næsten alle rådgiveropgaver er i gang eller udbudt, selv om de sidste bygninger først skal stå klar omkring 2020.

Læs også: Brancheanalyse: Analyse af 26 entreprenører

Fedtede regioner

Også hos ingeniørerne er der glæde over de mange hospitalopgaver, selv om de ikke fylder så meget i dén del af rådgiverbranchen.

»Men jeg kan godt være i tvivl om lønsomheden på grund af priskonkurrencen. Og så oplever vores medlemmer, at bygherren ikke altid tænker totaløkonomisk, altså hvad de samlede omkostninger er over f.eks. 50 år, fordi bygherren er bundet af anlægsbudgettet,« siger Henrik Garver, adm. direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Det ærgrer ham, fordi det offentlige nogle gange investerer kortsigtet.

Flere af projekterne har været præget af, at budgetterne ikke helt strakte, så nogle sygehuse står til at skulle undvære køkkener, med mindre der bliver fundet en løsning.

LÆS MERE : Røde regioner

Dansk Byggeri er inviteret senere til ordre-festen, fordi de nye sygehuse først skal tegnes, planlægges og projekteres, før spaden kan stikkes i jorden.

Men fra i år er der for alvor kommet mange job, knap 6.000 mandeår, og job-festen topper i 2015 og 2016. Samlet anslår cheføkonom Bo Sandberg, at de 40 byggemillliarder kaster små 57.000 mandeår af sig, knap 60 pct. i byggefirmaerne, resten hos rådgivere og leverandører.

»Det giver virksomhederne en lang, stabil produktionsproces, som er spredt godt ud geografisk. I øjeblikket bliver der bygget mest i Vestdanmark, og det passer fint med, at Østdanmark har store anlægsarbejder med metro, Ringsted-bane og snart Femern-forbindelse,« siger Sandberg.

Der er dog også blevet bygget øst for Storebælt, og i eftermiddag indvies bl.a. tre nye bygninger på Hvidovre Hospital.

Løftestang til eksport

De store sygehusprojekter kan også give opgaver i udlandet, fordi de involverede firmaer opbygger særlige kompetencer til sundhedsbyggeri.

Arkitekterne er nok længst fremme, og flere danske tegnestuer har vundet opgaver i Norge, der ligesom Danmark er i gang med store investeringer i sygehuse.

Danske Ark peger netop på Norden samt på Asien og Nordamerika som steder med stort potentiale, fordi der skal investeres meget i hospitaler.

I resten af Europa er der ikke nødvendigvis tilsvarende investeringer om hjørnet, bl.a. på grund af finanskrisen.

Læs også: Brancheanalyse: Fremgang i medicinalindustrien

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen