Berlingske Business

Statens skraldespand skal levere studieboliger

Betterplace
Bygningen i Københavns Nordvestkvarter husede fra 1923 til 1996 mejeriet »Enigheden«. Sidenhen har det været brugt til kontorbygninger, men under finanskrisen havnede det i hænderne på det statslige Finansiel Stabilitet, hvor blandt andre Better Place lejede sig ind. Næste stop kan være studieboliger. Foto: Torben Christensen.

Enhedslisten i København vil omdanne krakkede banker og andre selskabers domiciler til studieboliger. Socialdemokraterne er åbne for ideen.

Den enes krak, den unges bolig. Sådan kan mundhældet meget vel lyde, hvis Enhedslisten får realiseret sine planer om, at krakkede selskabers ejendomme skal laves om til studieboliger.

I et politisk udspil foreslår partiet, der i den seneste måling fra Berlingske står til 27 procent af stemmerne i København, at flere af de ejendomme, som Finansiel Stabilitet ejer, skal bygges om til ungdomsboliger. Det kunne eksempelvis være den gamle mejeribygning »Enigheden« i Københavns Nordvestkvarter, som kom i klemme i krisen og havnede i hænderne på Finansiel Stabilitet.

Tanken er, at kommunen køber ejendommene og indretter dem til studieboliger for at sikre boliger til det stigende antal studerende, der læser i hovedstaden.

Villige til at betale

Enhedslistens borgmesterkandidat ved kommunalvalget til november, Morten Kabell, står klar til punge ud for boligerne, hvis partiet får medvind i Borgerrepræsentationen.

»Vi skal ikke bare læne os tilbage og tro, at markedet kan løse problemet. Derfor skal vi aktivt sørge for, at der kommer flere studieboliger, og vi er selvfølgelig villige til at betale det, det koster. Men det er klart, at noget af det her kræver medspil fra regeringen,« siger han og peger på, at kommunen enten selv skal købe boligerne, hvilket vil kræve en ændring af lovgivningen på området.

Alternativt fæster Morten Kabell sin lid til, at regeringen vil hjælpe, så de studerende i sidste ende kan få fingre i Finansiel Stabilitets ejendomme.

»Regeringen kan jo bestemme, at Finansiel Stabilitet selv skal gå i gang med at etablere boliger i de ejendomme, de har,« siger han.

Også hos Socialdemokraterne er man positivt stemt over for, at kommunen gør brug af krakkede banker og ubenyttede ejendomme eller selv opfører nye boliger.

»Hvorfor må en kommune ikke bygge de her boliger? Det, synes jeg da, er et meget godt spørgsmål. Vi kan jo se, at behovet er enormt, og det sker jo tydeligvis ikke af sig selv,« siger Socialdemokraternes medlem af Borgerrepræsentationen Jakob Hougaard.

En mulighed

Det statsejede selskab Finansiel Stabilitet, populært kaldet »statens skraldespandsselskab«, ejer 300 ejendomme med en samlet værdi på tre milliarder kroner. Ejendommene stammer blandt andet fra krakkede banker, og selskabet har til formål at få solgt ud af bygningerne, så krigsskadeomkostningerne fra finanskrisens hærgen kan blive minimeret. Derfor er kommunikationschef Jesper Larsen-Ledet i selskabet heller ikke afvisende.

»Vi er som udgangspunkt åbne. Vores arbejde består i at sælge vores besiddelser, så hvis kommunen eller enhver anden vil købe, skal de være velkomne til det,« siger han.

Enhedslisten ønsker, at planerne skal realiseres ved at genetablere det kommunale boligselskab, som ellers blev nedlagt i 1990erne. Boligselskabet vil ifølge Enhedslisten også kunne opføre midlertidige studieboliger på de grunde, som udviklingsselskabet By og Havn ejer rundt omkring i byen.

Liste Ø fik ved sidste kommunalvalg 10,9 procent af stemmerne. Men med de positive målinger håber Morten Kabell, at partiet får større muskler at spille med efter valget i november, og de vil ikke mindst skulle bruges til at få det 55 pct. kommunalt ejede By og Havn med på ideen om de midlertidige studieboliger.

»Boligpolitik er et kerneelement for os, og en del af det er, at vi skal bruge kommunens ejerskab af By og Havn, så det vil vi arbejde hårdt for,« siger han.

By og Havn ønsker ikke at kommentere Enhedslistens udspil.

Som i Sovjetunionen

Tanken om, at kommunen skal gå ind og spille en aktiv rolle på boligmarkedet i København, møder modstand fra en af landets førende boligøkonomer, lektor ved Syddansk Universitet Morten Skak, der gør opmærksom på de ekstremt dårlige erfaringer, der er med offentligt ejede boligsatsninger.

»Hvis kommunen stiller sig op som efterspørger på boliger, er det klart, at det kan give højere priser. En almindelig markedsmekanisme vil være langt at foretrække frem for en administrativ adfærd. Kommunerne skal opføre tingene og administrere økonomien, og samtidig presser man private ud. Det kender vi fra det mest grelle tilfælde – det gamle Sovjetunionen, hvor det gav store velfærdsmæssige tab,« siger han og peger på, at de penge, der skal bruges til at købe boligerne, vil tage ressourcer fra almindelige velfærdsydelser.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen