Berlingske Business
17:40På gensyn i morgen

SPONSERET: Vesterbro er som en magnet på både mennesker, virksomheder og kulturliv

Topbillede
Det danske mikrobryggeri, Mikkeller, åbnede Mikkeller Bar i 2010 på Vesterbro. Foto: Camilla Stephan

Eksklusive skønhedsbutikker, som Atelier Rebul, nyskabende restauranter, som Cofoco og hippe bryggerier, som Mikkeller, har alle fundet deres vej til kontrasternes bydel.

Vesterbro er som en magnet på både mennesker, virksomheder og kulturliv – og ikke mindst mangfoldighed. Det skaber positive ringe i vandet, som breder sig over flere brancher og giver et tydeligt udslag i udlejningsaktiviteten på Vesterbro og i Carlsberg Byen.

Når man træder ind på Vesterbro – ligegyldigt om det er fra Valby Bakke, Vesterport eller Værnedamsvej – så fornemmer man en særlig stemning eller måske snarere en særlig ånd. Det er vanskeligt at sætte en finger på, hvad det helt præcist er, men humlen skal nok ikke kun findes i Carlsbergs øl, men i det unikke mix af historie, kulturliv og entreprenørskab, som gennem tiden har tiltrukket mange forskellige og driftige mennesker.

Dog må man nok tilskrive ølbryggeren Carl Jacobsen en betydelig del af Vesterbros - og Valbys - ånd, idet han med sin innovative virksomhed stiftede både Carlsbergfondet i 1876 og Ny Carlsberg Glyptoteket i 1899 og på den måde skabte en forbindelse mellem erhvervsliv, forskning, samfund og kulturliv.

Topbillede

Det rå Vesterbro har de seneste år fået modspil af en hidtil uset karakter. Det Vesterbro, mange kender, med Istedgade og den hårde del af København, har fået modspil i form af et ungt og spirende miljø med alt fra stilede jakkesæt til solbriller og moderigtige cowboyjakker. Bydelen taler i dag til mange befolkningsgrupper og ingen, der besøger København kan undgå at blive smittet af den gode stemning og mangfoldigheden i denne bydel.

Få steder er Vesterbros diversitet lige så tydelig som på ejendomsmarkedet. En bydel i rivende udvikling kan først og fremmest mærkes på ejendomsmarkedet, og få steder har forandringen været lige så tydelig som på Vesterbro de senere år. Med opførelsen af Carlsberg Byen har Vesterbro og Valby fået en helt ny dimension, der kun har gjort bydelen mere interessant og værd at besøge. Det klassiske og det nye i skærende kontrast og alligevel i skøn forening er noget helt unikt.

I dag har Vesterbro genopfundet sig selv påny – fra at være et halvsnusket og uinspirerende industri- og arbejderkvarter op gennem 1980’erne til nu at være en farverig og dynamisk bydel med pulserende musiksteder, caféer og et rigt handels- og kulturliv. Dertil kommer dette års åbning af det nye madmarked, WestMarket, i hjertet af Vesterbro i det gamle Toves Galleri. På smuk vis kan man også se, hvordan den nye bydel, Carlsberg Byen udvikler sig med forståelse for at forene den gamle Jacobsen-ånd med moderne bæredygtige byggerier – samtidig med, at en sund blanding af boliger, uddannelsesinstitutioner, detailhandel og virksomheder skyder op mellem hinanden.

En bydel med potentiale
Eksklusive skønhedsbutikker, som Atelier Rebul, nyskabende restauranter, som Cofoco, og hippe bryggerier, som Mikkeller, har alle fundet deres vej til kontrasternes bydel. Det er på ingen måde tilfældigt, og det er med garanti kun starten af en bølge af virksomheder, der ser potentialet i Vesterbro som Københavns go-to bydel.

Vesterbrogade, der som få andre gader indeholder madkultur af høj kaliber. Tivoli, der som intet andet sted kan samle mennesker omkring kulturelle oplevelser og sidst men ikke mindst Istedgade og alle dens sidegader med en endeløs perlerække af butikker for den sofistikerede såvel som personen med hang til de simplere ting i livet.

Topbillede

En ny portefølje af virksomheder begynder at åbne øjnene for mulighederne på Vesterbro. Diversiteten i de virksomheder, der flytter adresse til Vesterbro, er enorm. Det er svært at finde andre bydele i København der i lige så høj grad påstår at have det hele – og rent faktisk lever op til det. Med opførelsen af Carlsberg Byen kommer også hidtil usete muligheder på grænsen mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg og åbner døren for en helt ny type virksomheder, der blot øger denne diversitet. Med blandingen af nyt og gammelt, råt og poleret, festligt og seriøst giver Vesterbro muligheder til alle der er i stand til at se potentialet.

Om man går klædt i jakkesæt, de sidste nye jeans eller bare nyder, at der er liv og glade mennesker, så er Vesterbro et sandt mekka for virksomheder, der vil det bedste og vise sig frem i København.

Stor efterspørgsel
I kraft af den store tiltrækningskraft, som Vesterbro og Carlsberg Byen har, oplever vi hos Newsec en stor efterspørgsel fra både små og store erhvervsdrivende på oplagte lokaler og ejendomme i kvarteret.

Første halvår af 2017 har vi udlejet ejendomme og lokaler til 11 forskellige virksomheder fordelt på hhv. Vesterbrogade og i Carlsberg Byen – og udbuddet kan faktisk slet ikke følge med efterspørgslen.

Vi har i området blandt andet udlejet til restaurant Cofoco, mikrobryggeriet Mikkeller, det digitale bureau Signifly og interesseorganisationen RettighedsAlliancen. Det er for mange lejere i de mere kreative brancher vigtigt at være fysisk til stede i et mangfoldigt og kreativt miljø som Vesterbro og Carlsberg Byen, da det netop er kreativitet, vækst og innovation, som disse virksomheder skal leve af i fremtiden.

Se vores ledige lejemål i Carlsberg Byen her

Se vores ledige lejemål på Vesterbro her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen