Berlingske Business

Spar Nord gør sig klar til et marked i vækst

24BUEBAGSIDE-085129.jpg
Søren Stenstrop står i spidsen for Spar Nords nye ambitiøse målsætning inden for ejendomsadministration. Foto: Spar Nord

Med et navneskifte og Søren Stenstrop i spidsen for en ambitiøs målsætning inden for ejendomsadministration gør det nordjyske selskab sig klar til kamp. Tanken er, at man også vil bruge sin erfaring med at betjene et lokalområde til at vinde frem i f.eks. sjællandske byer.

Investorerne får i disse år for alvor øjnene op for boligejendomme, og det øger naturligvis efterspørgslen på dygtige ejendomsadministratorer. Nogen skal jo varetage de mange praktiske opgaver, der er forbundet med at passe på en boligejendom og dermed investorernes penge.

For at tilpasse sig denne markante bevægelse i markedet har Spar Nord Bolig skiftet navn til Spar Nord Ejendomsadministration. Selskabet, der administrerer over 400 ejendomme i hele landet, lader det dog ikke blive ved navnet. Selskabets nye målsætning inden for ejendomsadministration er ambitiøs og indebærer en fordobling af aktiviteterne inden for få år. En del af strategien går ud på, at man sætter flere kræfter ind på markedet i de større og voksende byer i nærheden af København som Køge og Roskilde.

Mere nærværende

Ikke mindst i sådanne byer har Spar Nord, trods sine nordjyske rødder, en styrke i sit lokalkendskab, fremhæver Søren Stenstrop:

»Vi er mere nærværende i lokalområdet end de store administrationshuse, og vi har fingeren på den lokale puls. De store sidder jo i København og har måske mere fokus på hovedstaden end på byer som for eksempel Roskilde og Køge. Vi har lokale afdelinger ude i byerne og ved, hvad der foregår lokalt. Dermed kan vi på lokalt niveau rådgive investorerne optimalt om, i hvilke ejendomme de skal placere deres penge.«

På spørgsmålet om, om den nye oprustning blandt andet skyldes, at man føler sig presset af, at de store ejendomsadministratorer som DEAS og Newsec Datea er på vej længere ind på markedet i den vestlige del af Danmark – herunder det nordjyske, som tidligere var et territorium, Spar Nord i høj grad havde for sig selv – svarer Søren Stenstrop, at han vurderer, at Spar Nords styrker og interesser ligger et andet sted end de største selskabers:

10BUEOPSLAG-083518.jpg

Mange investorer er passive

»De store administratorer har godt fat i pensionskasserne, men de er jo langtfra de første eller de eneste investorer i det jyske og fynske. De investorer, jeg ser, er mere den passive type. Det vil sige, at det for dem ofte vil være mest interessant at lægge deres investeringer i boligejendomme, som er mere enkle, har færre lejere og ikke i samme grad som kontorejendomme kræver, at man holder aktivt øje med konjunkturerne og så videre. For pensionskasserne kan der være en idé i at investere i kontorejendomme, men er man en privatperson, har man selvfølgelig ikke nødvendigvis så meget overblik over, hvad der foregår i de virksomheder, der bor til leje i en kontorejendom, og hvilken retning de udvikler sig i. Her er det mere oplagt at vælge boligejendomme,« siger Søren Stenstrop.

Han fortæller, at Spar Nords kunder har alt fra mindre beboelsesejendomme med 30-50 lejligheder og op til store boligkomplekser med 1.000 lejemål.

RB PLUS PFS Forældrekøb er blevet mindre attraktivt

Det er ikke blot væksten i investeringer i ejendomme omkring de større byer, der har givet Spar Nord plads og årsag til at opruste på ydelser inden for ejendomsadministration. Også den i stigende grad populære trend med blandet byggeri er med til at give mere arbejde til selskabet, indskyder Søren Stenstrop:

»Vi ser, at det bliver mere og mere almindeligt at bygge blandet. For eksempel at man har beboelse og erhverv i samme bebyggelse eller almene boliger side om side med private. Det gør administrationen mere kompliceret, da der er nogle lovkrav til det almene byggeri, for eksempel lovbestemte vedligeholdelsesplaner. Så det, at flere investerer i blandet byggeri, øger også behovet for hjælp med det administrative,« siger Søren Stenstrop.

1

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen