Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Snart snurrer industriens hjul igen

10BUESIDE-4-5---COVERHISTOR.jpg
Linak i Silkeborg er et eksempel på en af de industrivirksomheder, der står over for at udvide kapaciteten. En cirkelformet bygning på 13.000 kvm., tilsvarende den bagerst i billedet, skal opføres. Bygningen vil indeholde produktionskapacitet i midten og kontorer udenom.

Industrien bliver trukket op af bedre konkurrenceevne på eksportmarkederne, og det kan udløse en bølge af det nybyggeri, der har ligget lavt gennem en årrække. Det giver også en mulighed for investorerne, der imidlertid ikke umiddelbart er gearet til at håndtere dette specielle segment på ejendomsmarkedet.

Investorerne har for længst kastet deres kærlighed på boliger, butikker, kontorer og senest også logistikejendomme. Og nu tyder meget på, at de også snart kan komme til at placere penge i det sidste tilbageværende segment på ejendomsmarkedet.

Det handler om de egentlige produktionsejendomme – eller, som man ville have sagt engang, fabrikker. Efter at industrien var mere eller mindre dømt ude af tidsånden i 00erne, har den igen fået medvind, både hos de politiske beslutningstagere og på eksportmarkederne. Og nu er vi tæt på det punkt, hvor den fysiske kapacitet ikke længere er tilstrækkelig eller tidssvarende, vurderer vicedirektør Kent Damsgaard fra DI.

»Nogle af vores entreprenørmedlemmer tror på, at der snart kommer til at ske en hel del industribyggeri. Også fordi virksomhederne på den måde kan indrette og placere deres produktion mere optimalt rent geografisk end den. der er i dag,« siger Kent Damsgaard.

09BUS408282169-191422.jpg

Ledig kapacitet

»Der er stadig en del ledig kapacitet i industrien, fordi vi mistede mange arbejdspladser under krisen og endnu ikke er tilbage på det tidligere niveau. Derfor ligger nybyggeriet af industriejendomme også stadig ret lavt. Men der er sket en betydelig produktivitetsudvikling, og den voldsomme udvikling inden for automatisering og digitalisering får virksomhederne til at investere. Det stiller også krav til bygningerne og deres indretning,« uddyber Kent Damsgaard.

Den automatisering, han taler om, består med et mere folkeligt begreb af robotter. De har mange steder gjort det muligt at producere med langt færre arbejdstimer involveret, og jo færre arbejdstimer der skal til for at producere en given vare, jo bedre konkurrenceevne får et højtlønsland som Danmark.

Det betyder, at det ikke i samme grad som tidligere er fordelagtigt at flytte produktion til Asien eller Østeuropa, og i en del tilfælde er der endda blevet flyttet produktion tilbage til Danmark.

05BUS461257402-165556.jpg

Kurven peger opad

Ifølge en ny analyse fra DI er der i dag beskæftiget 775.000 mennesker hos danske eksportører og deres underleverandører. Det er stadig 25.000 færre end på toppunktet i 2008, men efter nogle år med stilstand peger kurven igen tydeligt opad.

Og det er i industrien, man har genvundet modet til at investere. Men en ting er at have modet – noget andet om man også har kapitalen. Her er der en barriere for de industrivirksomheder, der ikke er så velpolstrede.

»Finansieringssituationen er på mange måder blevet ganske fornuftig, men vi oplever stadig en udfordring i de tilfælde, hvor typisk en mindre virksomhed vil bygge til og det ligger i egne af landet, hvor grundpriserne ikke er steget så meget. For realkreditinstitutterne ligger sikkerheden netop i grundværdien, mens de ikke tillægger en specialiseret produktionsejendom værdi som pant,« siger Kent Damsgaard.

forbrug

Pensionsselskaber på hold

Han mener, at der dermed ligger et stort potentiale for pensionsselskaber, der skal have placeret penge. Men, konstaterer han – på det felt mangler der stadig et gennembrud.

Det bekræfter to af de pensionsselskaber, der ellers har været mest fremme i skoene i henseende til investeringer i ejendomme og andre såkaldt alternative investeringer.

Hos Industriens Pension oplyser pressechef Laurits Harmer Lassen, at industriejendomme ligger uden for selskabets investeringsunivers og ikke er aktuelt. En tilsvarende melding kommer fra Pensam:

»Det (industriejendomme, red.) er ikke inden for vort strategiske fokus pt. Vi har som krav allerede fra start af investering i en ejendom, at der er en veldefineret og realistisk exit. Det er der på boliginvesteringer, men ikke med samme kvalitet på industriejendomme. Denne tilgang gælder, uanset om vi skal eje ejendom eller give lån. Det vil sige, at kravet ved långivning er, at pantet i tilfælde af misligholdelse har en kvalitet, der gør, at vi vil overtage ejendommen og beholde den som investeringsaktiv,« skriver direktør Benny Buchardt Andersen i en mail til Berlingske Business Ejendomme.

Morten Marott Larsen, cheføkonom i Ejendomsforeningen Danmark, vurderer, at det i høj grad handler om at trække et marked i gang. Hvis tilstrækkeligt mange industrivirksomheder efterspørger kapital, skal der nok opstå både ejendomsselskaber, der vil stå for ejerskabet af bygninger, og fonde, som vil give lån til dem.

Strandvejen i Helsingør

Skatteaftale skuffer

Men foreløbigt ligger der en anden barriere i ejendomsskatten. DI havde håbet, at den politiske aftale om boligskatten – der også involverer de forskellige skatter på erhvervsejendomme – ville skabe en afklaring, som kunne skabe ro og stabilitet omkring erhvervsejendommenes beskatning, og dermed også fremme investeringer i mere moderne industribygninger.

Men da den politiske aftale så kom i sidste uge, var den en skuffelse i denne henseende: Aftalen indeholder overgangsordninger i henseende til grundskylden. Men for dækningsafgiften, som bliver opkrævet af over 30 kommuner, primært i og omkring storbyerne, er der ikke lavet en overgangsordning.

Dermed kan denne skat stige brat, når de nye skattemæssige vurderinger af erhvervsejendomme træder i kraft i 2020, og det kan afholde virksomhederne fra at bygge nye anlæg.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen