Berlingske Business

Slutspillet om Pihl

pihl
Ombygningen af Nørreport Station er et af de mange byggeprojekter, som andre entreprenørselskaber nu skal færdiggøre efter Pihls kollaps. Entreprenørselskabet Aarsleff oplyste tidligere på ugen, at det nu vil påtage sig hele ombygningen af Nørreport Station. Foto: Linda Kastrup

Ingen havde troet, at det ville komme så vidt, men til sidst var konkursen uundgåelig: Pihl manglede en halv milliard kroner for at kunne køre videre, men de finansielle kreditorer turde ikke mere og trak stikket.

I løbet af få måneder henover den forgangne sommer blev Pihls nyvundne tro på fremtiden forvandlet til slukkede håb.

Fredag 3. maj 2013 så det ellers godt ud for entreprenørselskabet Pihl. Altså relativt godt, for det kriseramte selskab havde trods alt fremlagt et årsregnskab for 2012 med et underskud på 473 millioner kroner. Men den gode nyhed var, at Pihl havde taget hele skraldet, og at det var tid til at se fremad i stedet for at pille i årsagerne til de mange ulykker.

Og trods det store underskud var der endda så nogenlunde styr på virksomheden, at ledelsen – dog med nogen usikkerhed – kunne skimte et break even-resultat for 2013.

Oven i det havde Pihl fuld opbakning fra de finansielle kreditorer, som havde spyttet i kassen til sikring af egenkapitalen og likviditet til fortsat drift.

birgit nørgaard

Men ledelsens billede af situationen i Pihl viste sig for godt til at være sandt. Hen over sommeren væltede skeletterne ud af skabene, og mindre end fire måneder efter offentliggørelsen af regnskabet var alt slut for den hæderkronede entreprenørkoncern, som alle i branchen så op til. Berømmet for byggerier, der forener høj kvalitet og spektakulær arkitektur. Storebæltsbroen og Skuespilhuset i København blot for at nævne to.

Ingen tager nu længere telefonen, når man ringer til Pihl, og på hjemmesiden får man at vide, at henvendelser vedrørende selskabet kan ske til pihl@kromannreumert.com.

Konkursen spredes som ringe i vandet

Kromann Reumert er landets største advokatkontor, og her sidder den ene af de to kuratorer, Søren Aamann Jensen, som Skifteretten i København har udpeget efter kreditorbankernes ønske. Den anden kurator er Henrik Steen Jensen fra Holst Advokater i Aarhus.

Og det var her i Kromann Reumerts store domicil ved havnefronten i København, at Pihls skæbne blev beseglet på et møde sidste søndag klokken 13. Pihl havde brug for yderligere kapital til at køre videre, men de finansielle kreditorer turde ikke længere være med, og på mødet tog man den endegyldige beslutning om at trække stikket.

Ikke nogen nem beslutning. For Pihls konkurs vil påføre både banker og kreditforsikringsselskaber endnu større tab, end de allerede har haft. Værdien i en entreprenørvirksomhed ligger i medarbejderne, og det er ikke særligt store værdier, der kan realiseres af konkursboet. Samtidig vil effekterne af Pihls konkurs sprede sig som ringe i vandet til andre virksomheder, som bankerne også kan ende med at få tab på.

pix-pihls

Men især to faktorer spillede ind på de finansielle kreditorers beslutning. Dels størrelsen af Pihls kapitalbehov. Dels usikkerheden om, hvad der yderligere risikerede at falde ud af skabene hos Pihl.

Pihl havde siden direktørskiftet i maj gennemført en ny gennemgang af virksomhedens mere end 90 igangværende bygge-projekter i ind- og udland blot for at konstatere, at det så langt værre ud end hidtil antaget i de mest problematiske projekter.

Pihl var igen blevet indhentet af fortidens synder.

»Mange af projekterne er vundet for lang tid siden til meget lave priser og uden, at man har været helt klar over, hvilke risici der har ligget i projekterne. Og så er det, når projektet er kommet ret langt, meget vanskeligt at rette op på økonomien i projektet. Tilbage er kun selv at betale regningen,« siger Birgit Nørgaard, der var bestyrelsesformand frem til i mandags.

Nye nedskrivninger var derfor nødvendige på grund af overmodig ekspansion i udlandet kombineret med elendig risikostyring. Omfanget og grelheden kom bag på bestyrelsesformanden, der nåede at være formand for Pihl i 16 måneder.

»Jeg troede, at jeg havde set om ikke alt så ganske meget, men det her, det trodser enhver beskrivelse,« som Birgit Nørgaard sagde til Berlingske tidligere på ugen.

Et overraskende stort beløb

Da det hele var gjort op, manglede Pihl i omegnen af en halv milliard kroner for at kunne køre videre.

Et overraskende stort beløb taget i betragtning, at Pihl i 2012 havde taget store nedskrivninger på sine tabsgivende projekter, og at både banker, anført af hovedbankforbindelsen Danske Bank, og de tre kreditforsikringsselskaber Tryg, Atradius og Euler Hermes, ad to omgange i løbet af få måneder havde bistået Pihl med refinansiering, så virksomheden kunne køre videre.

De finansielle kreditorer blev sidst på sommeren orienteret om situationens alvor og derpå indledte kreditorerne en dialog om, hvordan man skulle forholde sig til Pihls anmodning om yderligere kreditfaciliteter for det kommende år.

Undervejs, cirka medio august, blev de to advokater, som nu er kuratorer, anmodet om at deltage i de drøftelser og undersøgelser, der var om at tilvejebringe yderligere kapital. Tidspunktet nærmede sig, hvor man skulle til at træffe nogle afgørende beslutninger.

Tietgenkollegiet i Ørestaden.

Det var ingenlunde givet, at Pihl skulle ende med at gå konkurs, da advokaterne blev tilkaldt, men det blev altså enden på det, da alle muligheder var drøftet igennem.

At de finansielle kreditorer skulle have sagt stop noget før, er der formentlig ikke så megen tvivl om. Men dels havde de ikke den viden, de har i dag. Dels byggede deres kreditgivning og garantiforsikring på den tårnhøje tillid, som Pihl og virksomhedens ejer og topchef, Søren Langvad, havde opbygget gennem sine 41 år i spidsen for virksomheden.

Pihl var branchens flagskib

Under hans ledelse voksede Pihl – også ud over landets grænser, og Pihl blev branchens flagskib. Frem til midten af nullerne skete væksten kontrolleret, og bortset fra et underskud på 200 millioner kroner i 2011, der medførte, at Danske Bank bad Birgit Nørgaard overtage formandsposten efter Søren Langvad, har selskabet kun én gang i hans regeringstid afleveret et regnskab med røde tal på bundlinjen. Det var, af alle år, ved selskabets 100 års jubilæum i 1987.

Pihl var dog allerede i 2008 blevet en virksomhed, som de finansielle kreditorer holdt ekstra øje med.

Pihl var meget eksponeret mod Island, da finanskrisen slog bunden ud af verdensøkonomien i 2008, og det skærpede både bankernes og garantiforsikringsselskabernes opmærksomhed på virksomheden.

I 2010 måtte Pihl for første gang have udvidet sine væsentligste bankkreditter for at sikre, at koncernen havde et tilstrækkeligt likviditetsberedskab. Og fra da af var Danske Bank selskabets livline.

Men Søren Langvad havde alligevel så megen goodwill og tillid på kontoen, at det først var i april sidste år, at Danske Bank fik nok og bad Birgit Nørgaard tage over.

Det blev dog ikke Island, der fik læsset til at vælte for Pihl. Faktisk fik Pihl så meget styr på sin islandske forretning, at den sammen med den danske forretning var noget af det, virksomheden skulle bygge fremtiden på.

Problemfyldte projekter på eksotiske markeder som et vandkraftværk i Panama og et kloakeringsprojekt i Sri Lanka var det, der var med til at trække Pihl ned. Og når der er mange nok af den slags projekter, bliver det som en lavine, der kommer rullende bagfra, fordi det først er under projekternes udførelse, at effekterne af en dårlig kontrakt slår igennem på bundlinjen. Og da er løbet kørt.

Noeerport_Aarsleff_Business

Pihls store underskud i 2011 har formentlig heller ikke gjort livet lettere for Pihl. Den slags udløser nervøsitet hos bygherrer, hvor entreprenørselskabernes kapitalstyrke ve- jer tungt, når man skal vælge mellem de indkomne bud. Og det er måske en del af forklaringen på de alt for lave bud, som Pihl har givet for at kompensere for sine manglende finansielle muskler.

Pihl nåede at blive 126 år. I sit sidste år beskæftigede virksomheden knap 2.400 ansatte og omsatte for 5,4 milliarder kroner. Dette livsværk blev sat over styr fra midten af nullerne, hvor ambitionerne blev skruet i vejret samtidig med, at overblikket og risikostyringen gik fløjten.

Men at Pihl skulle ende med at gå konkurs, havde ingen regnet med. Selv om det så skidt ud. Heller ikke internt i virksomheden.

»Det kom som et chok«

»Vi var godt klar over, at økonomien var dårlig, og vi havde nok troet, at man ville indskrænke noget mere. Men at virksomheden gik konkurs, det kom altså som et chok. Jeg troede, at Pihl var for stor til at gå konkurs,« lyder det fra en nu tidligere Pihl-medarbejder.

Og det var selvfølgelig heller ikke den afslutning, Birgit Nørgaard havde ventet.

»Det er da klart, at jeg havde troet på og regnet med, at det var en anden afslutning, det forløb ville få,« siger Birgit Nørgaard, der i et TV-interview om Pihls konkurs tidligere på ugen kom til at knibe en tåre.

»Det er svært at holde den følelsesmæssige distance, når man lige forinden har givet en nedslående meddelelse til mange medarbejdere om, at de nu står uden job. Min personlige motivationsfaktor for at gå ind i det her var jo ikke, at nogen gerne ville have reddet deres penge, men at jeg kunne være med til at redde en arbejdsplads,« siger Birgit Nør-gaard.

I mandags klokken 13 indgav Birgit Nørgaard sammen med de to kuratorer konkursbegæring for Pihl.

pix-kalve

Dagen efter tog Langvad-familiens eneste repræsentant i virksomheden afsked med medarbejderne i Pihls hovedkvarter i Lyngby.

På trappen i den store foyer stod Kjartan Langvad, søn af Søren Langvad og medlem af Pihls bestyrelse, og mindede om, at selv om Pihl var »stendød«, så var alle de forsamlede spillevende.

»Når I så om føje år ser på entreprenørhimlens Panoptikon og ser Pihl & Søn, så må I alle vide, at I alle har større eller mindre aktier i den smukke juvel, som I kan fortælle om og bringe videre i livet,« sagde Kjartan Langvad.

Kuratorerne har meddelt, at der kan gå tre-fire måneder, før de har dannet sig bare et overblik. Men før de kan sætte det sidste punktum for Pihl, vil der være gået adskillige år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen