Berlingske Business

Skotter køber endnu en aarhusiansk strøgejendom

europahus
Standard Life-finanskoncernen med skotske rødder har netop købt Europahuset i Aarhus for næsten en kvart milliard kroner.

Britiske Standard Life har for næsten en kvart milliard købt endnu en dansk strøgejendom.

Kapitalforvalteren Standard Life, med rødder i skotske Edinburgh, har for 234 mio. kr. købt det såkaldte Europahus i Aarhus.

Den 13 etager høje bygning er fra 1959 og på knap 10.000 kvadratmeter. Den ligger centralt i Aarhus, og fem af etagerne bliver brugt af C.F. Møller, en af landets største tegnestuer.

Huset ligger på Europaplads, som fra 2017 får stop på den kommende letbane, og hele området er omfatter af en større byudvikling. Planerne for huset er blandt andet at etablere restauranter og spisesteder i de to nederste etager med udeservering på pladsen.

Tidligere i år har Standard Life købt den nærliggende Regina-strøgejendom og en bygning på Vimmelskaftet i det centrale København.

I 2013 købte Standard Life også Absalons Gaard på Rådhuspladsen i København. Det store kompleks stod delvist tomt, men blev istandsat og fik nye lejere - og i december 2014 blev det solgt igen for næsten en halv milliard kroner.

rådhusejendom

Standard Life er blot blandt en lang række udenlandske investorer, som de senere år har skudt penge i danske mursten. Under finanskrisen er Danmark i stigende grad blevet opfattet som en sikker havn, blandt andet fordi vi - modsat en del andre EU-lande - har godt styr på statsfinanserne.

Rådgiverne i begge Aarhus-handler var på køberside danske Capital Investments og for sælger mæglerhuset CBRE, som også er hyret til at fylde ledige lokaler i et par af etagerne af Europahuset.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen