Berlingske Business

Skattekontrol af udlejere

Markant stigning i boligpriserne
Foto:

Den udvidede årsopgørelsesordning, som bl.a. anvendes af ejere af udlejningsejendomme, bliver et indsatsområde for SKAT i 2015.

Folketinget indførte i slutningen af 2012 en udvidet årsopgørelses­ordning (S15) som alternativ til selvangivelse for visse erhvervsdrivende.

Formålet med ordningen var, at også erhvervsdrivende med begrænsede aktiviteter ligesom personer, der udelukkende har lønindkomst, skulle nøjes med at supplere og korrigere SKATs tal i stedet for at udfylde en egentlig selvangivelse. Ordningen har bl.a. været en mulighed for personlige ejere af mindre udlejningsejendomme og forældrekøbslejligheder.

Sørendrengen

Den udvidede årsopgørelsesordning omfatter kun en begrænset gruppe af selvstændige erhvervsdrivende, der opfylder alle følgende fem betingelser: 1) Den skattepligtige er ikke registreret som moms- eller lønsomafgiftspligtig. 2) Den skattepligtiges virksomhedsresultat udgør højst 25 pct. af den samlede personlige indkomst.3) Den skattepligtige må hverken have anvendt virksomhedsordningen, kapital­afkastordningen eller visse andre særlige indkomstopgørelsesordninger. 4) Den skattepligtige må ikke være begrænset skattepligtig af indkomst fra selvstændig virksomhed her i landet eller have indkomst fra eller ejerbolig i udlandet eller være dobbeltdomicileret. 5) Den skattepligtige må ikke have forskudt indkomstår.

Den udvidede årsopgørelsesordning gælder som udgangspunkt for alle skattepligtige, der opfylder overnævnte betingelser, men ordningen er valgfri. Den skattepligtige kan undgå at blive omfattet af ordningen ved skriftlig tilkendegivelse til SKAT.

Som det fremgår, vil ordningen typisk finde anvendelse på personer, som ved siden af lønnet ansættelse driver en mindre erhvervsmæssig aktivitet, og det vil meget typisk være momsfritaget ejendomsudlejning som f.eks. forældrekøb (uden anvendelse af virksomhedsskatteordningen).

Andelfremleje_Business

SKAT får ikke af egen drift kendskab til den skattepligtiges over- eller underskud af dennes virksomhed. Det betyder, at årsopgørelsen ofte vil blive dannet med en overskydende skat – forudsat virksomhedens resultat er positivt. Denne overskydende skat vil i så fald blive udbetalt i begyndelsen af april, som man kender det fra alm. skatteydere. Hvis den skattepligtige herefter korrigerer årsopgørelsen til at afspejle virksomhedens overskud, og dette overskud er mindre end anslået af SKAT, vil den overskydende skat, der allerede er udbetalt, skulle genopkræves af SKAT med tillæg af renter efter de almindelige regler om restskat.

For at reducere antallet af tilfælde, hvor den skattepligtige skal tilbagebetale overskydende skat, overfører SKAT automatisk det resultat, som skatteyderen har ansat på forskudsopgørelsen, men det kan selvsagt ikke fjerne risikoen for, at skatteyderen efterfølgende skal tilbagebetale en overskudsskat med tilhørende rente.

Skat bliver kulegravet af Rigsrevisionen Skat nedlægger 11 skat

Skatteyderen har selv mulighed for at undgå at skulle tilbagebetale penge til SKAT.

Den første løsning vil være, at skatteyderen allerede fra begyndelsen af marts efter indkomstårets udløb indtaster et resultat af virksomheden i TastSelv. Alternativt kan man forsøge at sikre sig, at forskudsangivelsen er så tæt på det endelig resultat som muligt, evt. ved at ændre forskudsangivelsen sent på året.

Hvert år offentliggør SKAT en oversigt over igangværende og kommende kontrolaktiviteter, og SKAT har netop offentliggjort oversigten for 2015. Et af punkterne er en særlig kontrol af brugen af S15-ordningen.

SKAT vil i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016 undersøge, om ordningen misbruges. SKAT har yderligere præciseret, at denne indsats særligt vil tage sigte på ejen-domsområdet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen