Berlingske Business

Skats fejlvurderinger får konsekvenser for erhvervslivet

pix-skat
Det er ikke sikkert, at alle dem i det danske erhvervsliv, der er ramt af Skats fejlvurderinger, vil få tilbagebetalt nogen penge. Fra venstre Peder Juhl Madsen, Lone Strøm og Lone Glahn. Foto:

Skats høje ejendomsvurderinger har hevet en lille milliard fra det danske erhvervsliv. Dansk Erhverv kræver en tilbagebetaling.

Det er ikke kun boligejerne, der bliver ramt af Skats fejlvurderinger. Erhvervslivet vil også kunne mærke konsekvenserne. Sådan lyder meldingen fra Christian Gommesen-Byrjalsen, der er chefjurist hos rådgivningsfirmaet Rafn & Søn, til Børsen. 

»Det er ikke forkert at sige, at en stor række erhvervsejendomme har været vurderet 15 procent for højt. Det koster dem et par hundrede millioner kroner om året, så man kunne sagtens forestille sig, at de er blevet afskåret fra en lille milliard,« siger han til Børsen.

I dag har rigsrevisionen fremlagt en rapport, der kritiserer Skat og Skatteministeriet for at have sjusket med for høje ejendomsvurderinger. Det vil sige, at mange boligejere i en del år har betalt for meget i skat.

Og det kommer også til at ramme det danske erhvervsliv. Det er især lager- og fabriksejendomme, der står til at have betalt for meget i skat på grund af for høje ejendomsvurderinger.

Hos Dansk Erhverv er man bekymret for situationen.

»Kritikken er så principiel, at der nu endelig må komme ændringer, hvor man forenkler reglerne og tager hånd om retssikkerheden. Kritikken af ejendomsvurderingerne er ikke ny. Den har i årevis og gentagne gange været fremsat i medierne, alligevel har Skatteministeriet ikke taget det alvorligt. Det er voldsomt bekymrende, når vi nu for anden gang inden for kort tid oplever markant kritik af Skats ageren over for de borgere og virksomheder, der betaler Skats løn,« siger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

Står det til ham, så skal Skat sørge for, at erhvervslivet - og også private borgere - får deres penge tilbage, hvis de har betalt for meget i skat.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen