Berlingske Business
17:03Pandora trækker C25 i grønt

Skal ekstraarbejder aftales skriftligt?

Pix-entreprenør
Omfanget af og prissætningen af ekstraarbejder i entrepriseforhold giver ofte anledning til tvister mellem bygherren og entreprenøren. Foto:

Omfanget af og prissætningen af ekstraarbejder i entrepriseforhold giver ofte anledning til tvister mellem bygherren og entreprenøren.

Entrepriser afregnes ofte på baggrund af en i forvejen fastsat pris – entreprisesummen.

På grund af entreprisearbejdernes karakter, vil der imidlertid ofte opstå uforudsete ekstraarbejder, der skal udføres, for at afslutte et byggeri.

Entreprenøren har som udgangspunkt ret og pligt til at udføre ekstraarbejderne, forudsat at de har en naturlig tilknytning til de arbejder, entreprenøren udfører efter entrepriseaftalen. Entreprenøren er berettiget til betaling for ekstraarbejderne, der således ikke er dækket af entreprisesummen. Betalingen af ekstraarbejderne afhænger af aftalens indhold, men ofte vil entreprenøren kunne opgøre sit krav i regning på baggrund af anvendt tid, materialer m.m.

Byggeriet: Forlæng håndværkerfradraget

Særligt ved større entrepriser indeholder entrepriseaftalen ofte en bestemmelse om, at ekstraarbejder kun anerkendes og dermed betales, såfremt der foreligger en underskrevet aftaleseddel. Sådanne bestemmelser er sædvanlige både i forholdet mellem bygherre og entreprenør og i forholdet mellem entreprenør og underentreprenør.

Det primære sigte med en sådan bestemmelse er at sikre bygherren mod uforudsete ekstraregninger sent i processen.

Ud fra en ordlydsfortolkning ville entreprenøren således være afskåret fra at gøre sit krav gældende for ekstraarbejder, såfremt han ikke har modtaget bygherrens underskrift på en aftaleseddel. Praksis fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (der behandler langt størstedelen af danske byggetvister mellem professionelle aktører) viser dog, at kravet om en underskrevet aftaleseddel skal fortolkes lempeligere end en umiddelbar gennemlæsning antyder.

Voldgiftspraksis har generelt fortolket denne type vilkår som bevisregler, og altså ikke som gyldighedsbetingelser, der medfører, at entreprenører er afskåret fra at kræve betaling for udførte ekstraarbejder, hvis skriftlighedskravet ikke er overholdt.

Et eksempel på denne fortolkning er en nyere kendelse fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, trykt i TBB2014.975, hvor voldgiftsretten sammenfatter praksis på følgende måde:

»(…) efter praksis er en entreprenør ikke afskåret fra at kræve betaling af en uunderskrevet aftaleseddel, men bevisbyrden for, at der er indgået en aftale, og at der er tale om ekstraarbejder, påhviler ham.«

Voldgiftsnævnets praksis er i overensstemmelse med den generelle fortolkning af skriftlighedskrav inden for entrepriseretten, idet sådanne krav som udgangspunkt fortolkes som bevisregler.

Hvis der ikke foreligger en underskrevet aftaleseddel, er konsekvensen derfor, at entreprenøren på anden måde må bevise, at ekstraarbejderne er aftalt, og at der er tale om ekstraarbejder. Bevisbyrden kan søges løftet på flere måder eksempelvis ved vidneforklaringer, fremlæggelse af timesedler og faktura på materialer eller lignende.

Håndværkerfradraget

Kravet om en underskrevet aftaleseddel er dog ikke uden betydning, idet en uunderskrevet aftaleseddel ofte vil være et vigtigt element i (voldgifts)rettens vurdering af, om der foreligger en aftale om udførelse af ekstraarbejder. I mange tilfælde kan en uunderskrevet aftaleseddel skabe en formodning for, at der ikke er indgået en aftale om ekstraarbejder, og at entreprenøren derfor ikke er berettiget til betaling ud over entreprisesummen.

Ud over at skabe en formodning imod, at aftale om ekstraarbejde er indgået, såfremt der ikke underskrives en aftaleseddel, kan kravet have en pædagogisk effekt på entreprenørens adfærd, hvorfor en bygherre fortsat står sig bedst ved at inkludere et krav om underskrivelse af aftalesedler i entrepriseaftalen.

Tvister angående omfanget og prisen på ekstraarbejder er blandt de mest hyppigt forekommende i entrepriseforhold, og parternes aftaler i den forbindelse spiller ofte en afgørende rolle i tvisternes udfald. For at imødegå eventuelle efterfølgende bevismæssige udfordringer bør både bygherren og entreprenøren så vidt mulig sikre sig, at aftalesedler underskrives forinden ekstraarbejder igangsættes.

Aftalesedlerne kan med fordel indeholde en fastprisaftale, således at tvister angående entreprenørens opgørelse af sit krav undgås.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen