Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Skal du have en græsplæne på taget?

Ulrik Reehe, direktør for VeghTec, som laver grønne tage. Her på Peblinge Dosering med udsigt til Dronning Louises Bro ved søern
Foto: Christian Als

Det ser godt ud og kan være med til at hjælpe klimaet. Største potentiale ligger i de eksisterende tage.

Der tales og skrives meget om grønne tage i Danmark. Efter at vi herhjemme i mange år har været bagud med etableringen af grønne tagflader, har man kunnet nyde det smukke syn i resten af Europas storbyer.

I Danmark er det blandt andet virksomheden Vegh Tech A/S, der har stået for etableringen af de såkaldte sedum-tage, der faktisk ikke er græs, men en blanding af forskellige stenurter, som i forskellig grad suppleres af tørketålende mosser.

Langt de fleste grønne tage er lagt på nybyggeri, men det helt store potentiale for udbredelsen ligger i de eksisterende tage.

Ny tagterrasse

Et godt eksempel er et gammelt såkaldt københavnertag på Sortedams Dosseringen i København, hvor Vegh Tech A/S har lagt et mindre, men meget interessant grønt tag i forbindelse med etablering af en ny tagterrasse for ejendommens beboere.

- Noget af det interessante ved vores sedumtage er, at de kun vejer 50 kg pr. kvadratmeter, og at man derfor i mange tilfælde kan anlægge dem, uden at der skal foretages konstruktionsmæssige ændringer i tagkonstruktionen. Dermed bliver grønne tage for alvor interessante for bestående bolig- og erhvervsbyggeri, siger Ulrik Reeh, direktør Vegh Tech.

Beskeden udgift

En udbredt misforståelse omkring sedum-tage er, at det koster mange penge at lægge tage med den flotte grønne tagvegetation, men i de fleste tilfælde er merprisen relativt beskeden i forhold til andre markante tagbelægninger, og desuden bidrager grønne tage positivt til klimaproblematikken ved at halvere den årlige mængde regnvand til kloakken og forsinke afstrømningen efter kraftige regnskyl, så risikoen for overløb reduceres.

- Prisen svinger omkring 400 kr. pr. kvadratmeter for levering og montering af vores såkaldte mossedum- belægning, som kan lægges direkte ud oven på for eksempel helt almindeligt tagpap. Oven i købet får pappen en længere holdbarhed, idet jord og planter virker beskyttende mod solens UV-stråler og kraftige temperatursvingninger, som på sigt gør den sprød og utæt, siger Ulrik Reeh.

Ved tagrenoveringen på Sortedams Dosseringen er der skåret ind i taget og skabt en afskærmet tagterrasse. Den er bygget op med støbt betondæk og beklædt med klinker.

Herfra leder en trappe op til tagterrassen, der er bygget op i en stål- og trækonstruktion oven på mansardtaget. Adserballe & Knudsen er hovedentreprenør på opgaven og har stået for både murer-, tømmer- og malerarbejdet.

Godt for miljøet

Den øverste tagterrasse dækker cirka halvdelen af tagfladen. Resten af den vandrette tagflade er helt unikt omdannet til græsplæne. I sjette sals højde.

- Der er to ting, der er vigtige, når du skal anlægge en tagterrasse og et grønt tag. Konstruktionen skal være helt tæt, og den skal opbygges, så den holder til både vind og vejr, og at undertaget skal kunne bære vægten, siger projektleder Maria Beenfeldt, Adserballe & Knudsen A/S.

Grønne tage hjælper også på CO2-regnskabet. Et almindeligt tag reflekterer varmen fra Solen, varmer byrummet op og er en faktor i den globale opvarmning. Et grønt tag derimod reducerer solstrålernes effekt.

Endnu er der ikke danske krav om grænseværdier for bygningers klimapåvirkning. Men den tid kan vel komme. I udlandet har flere storbyer en grøn tagpolitik, som sigter på at fremme klimaet, energibesparelser, luftkvalitet og det æstetiske udtryk. Københavns Kommune har netop fremlagt en klimaplan, hvor kommunen gerne ser flere flade tage omdannet til grønne tage.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen