Berlingske Business

Sidste udkald for jordvarme

Jordvarme. Sig ordet og tusindvis af danskere får straks billeder på nethinden af fejlslagne investeringer i tvivlsomme

varmepumper i årene efter energikriserne i 1970''erne.



Fordomme om jordvarme som noget langhåret teknik for folk med

''''Nej tak til atomkraft- mærkat" bag på Lada''en hænger stadig ved teknikken.



På trods af, at vores

dages varmepumpe-systemer er pålidelige nok, og i mange tilfælde er et rigtig godt alternativ i områder, der ikke

har kollektiv varmeforsyning.



Kernen til den ringe udbredelse af jordvarme er dog ikke kun de elendige hjemmestrikkede systemer,

der kom på markedet efter oliekriserne. Godt nok var systemerne både primitive og dyre, men jordvarmens værste fjende

har i mange år været naturgassen og de store fjernvarmeværker.



Mens gassen virkelig har haft permanent økonomisk

medvind fra stort set alle siddende regeringer, har der omvendt været nærmest permanent både økonomisk og

politisk modvind for jordvarme.



- Vores største konkurrent har været skiftende regeringer, som har været opsatte

på, at vi skulle have naturgas. Det har været den største hindring for udbredelsen af teknikken, siger key account

manager, Poul Kilt, IVT Naturvarme.



Han står i spidsen for Nordvestsjællands Elforsynings (NVE) satsning på varmepumpesystemer

af mærket IVT.



IVT Naturvarme gik i gang med salg af IVT jordvarmesystemer 1. oktober sidste år under navnet Naturvarme.

Selskabet ejes for 75 procents vedkommende af NVE, der gennem de sidste to-tre år målrettet har solgt jordvarme-anlæg.



-

Vores værste modstander er fordomme og ukendskab til teknikken. For driftsøkonomien gør faktisk jordvarme 15-20

procent billigere end olie og gas, forklarer han.



Ulempen ved jordvarme er, at det helst skal tænkes ind fra starten af

et byggeri, og samtidig er selve investeringen større end ved de traditionelle opvarmningsmetoder. I nabolandet Sverige er

op mod 95 procent af alle nybygninger forsynet med en eller anden kombination af jordvarme.



Al dansk viden om varmepumper er

samlet hos Teknologisk Institut. Tidligere havde man en hel afdeling for varmepumpe-teknik, men i takt med at de offentlig støttemuligheder

er forsvundet, er Teknologisk Instituts afdeling også blevet mindre.



I øjeblikket er der ingen støttemuligheder

til varmepumpeteknik i Danmark, og teknikken er nærmest usynlig i statens energipolitik. De få ord, der findes om jordvarme,

er henvist til en placering som alternative energiformer.



Mens teknikken rent politisk er sendt i mølposen, mærker

Teknologisk Institut en stigende interesse fra forbrugerne. Ikke mindst efter, at statens Energioplysningen er ophørt.



-

Vi modtager langt flere henvendelser end tidligere fra forbrugere, og vi mærker, at tilskuddene til teknikken er ophørt.

Der er en stor interesse for teknikken, siger Claus Schøn Poulsen, der er ansvarlig for Teknologisk Instituts godkendelser

af varmepumper.



Siden starten af 1980''erne har man haft en systemkontrol i Danmark, der gør, at de anlæg, der sælges,

er af en meget høj kvalitet. Godkendelsessystemet kom som en konsekvens af de mange elendige anlæg, der blev solgt efter

energikriserne.

Desværre dårligt ry

- Energikrisen betød, at nogen så muligheden for en hurtig

fortjeneste. Med al respekt for smedehåndværket, så var der nogen, der kastede sig ud i varmepumpe-eventyret uden

at have forudsætningerne. Det betød, at teknikken fik et dårligt ry. Desværre hænger det stadig ved

varmepumperne, selv om teknikken er meget bedre i dag, siger Claus Schøn Poulsen.



Han ser det som et meget positivt signal,

at varmepumpeproducenten, IVT, er gået aktivt ind på det danske marked via NVE.



- Der er klart en fremtid for varmepumper

i områder uden kollektiv varmeforsyning. Det er det bedste alternativ, der findes. Hvis ikke det skal være nu, bliver

det nok aldrig. Lige nu ser vi, at der bliver solgt mange svenske træhuse i Danmark, og de er forberedt for det. Samtidig øges kravene

til energiforbruget, så derfor er varmepumper løsningen, siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen