Berlingske Business

Rig på den fede måde

jan fog
Ejendomsmægler Jan Fog døde torsdag af kræft. Foto:

Danskerne elskede den livsglade og lune kendismægler Jan Fog, selvom livsstilsekspert stemplede ham som yt med sin materialistiske livsstil med dyre biler og palævillaer. I går døde han af kræft, kun 66 år gammel.

Han var om nogen kendt som de riges og de kendtes ejendomsmægler, og han har formidlet nogle af Danmarks­historiens dyreste huse for nogle af Danmarks mest velhavende mennesker. Selv ejede han flere villaer ved Strandvejen og i Charlottenlund og lod sig se i Ferrarier og Lamborghinier.

Alligevel blev Jan Fog aldrig betragtet som et rigt svin, men blev folkeeje, fordi hans livsglæde og lune charmerede sig ind i danskernes hjerter og demonstrerede, at det er sjovt og dejligt at være velhavende. For han var fuldt bevidst om, hvilke signaler hans eksklusive
livsstil sendte:

»Jeg ved godt, at nogen tænker “ham der, sikke han kan”,  når jeg kommer kørende i min Ferrari om sommeren. Men det vil jeg have lov til. Det har været min drøm, og nu kan jeg køre i den, og så må janteloven være lige meget. Det gør jeg altså,« betroede han Berlingske for et par år siden.

Jan Fog kom for alvor ind i stuerne med TV-programmet Liebhaverne, hvor han inviterede folket ved kakkelbordene med ind i danske velhaveres eventyrlige verden. Hans kunststykke var på én gang at være folkekær og bevare tilliden til diskretion blandt sine rige kunder, som selv ville styre, hvornår de optræder i kulørte aviser og blade. Det lykkedes ham ­ selv da han udgav selvbiografien “I første række ­ overklassen indefra”. Ingen tog sig af, at en livsstilsekpert for et par år siden stemplede Fog som en type, der ikke var trendy længere, fordi mægleren var »eksponent for et ekstremt forbrug uden emotionel værdi«. Inderst inde drømmer alle åbenbart om sportsvogn og Strandvejs­villa.

TV: Jan Fog - sådan slappede han af

Aksen i Jan Fogs aktivitet var Den Gyldne Allé, alias Hambros Allé i Hellerup. Lige ned til havet, fyldt med pragtvillaer og kendte navne blev alléen især op til finanskrisen Danmarkskendt som adresse for Baronesse Caroline Flemming, Bent Fabricius ­Bjerre og eksbokseren, den tidligere rigmand Hans Henrik Palm. Sidstnævnte blev Danmarks­kendt for i 2008 kort før sin egen ruin at købe Hambros Allé 32 med direkte adgang til Øresund for 75 mio. kr. af den daværende IT-­milliardær Erik Damgaard og hans ultra­kendte kæreste Anni Fønsby.

Nogle ejendomsmæglere har ry for at være for smarte, men Jan Fog bekendte han sig til ærlighed:

»Jeg kan bedst lige ærlighed, at man behandler folk ordentligt og ikke for smart,« har han sagt.

Jan Fog er uddannet jurist og har været selvstændig ejendomsmægler siden 1978. Kun en enkelt gang forlod han sin læst og åbnede en tøjbutik i København ­ som ikke gik godt.

»Jeg havde lavet et selskab, som jeg godt kunne have lukket uden at betale regninger, men det ville jeg ikke. Jeg ville ikke møde nogen, når jeg kørte rundt i en stor bil, der sagde “men du fik aldrig betalt din gamle regning til mig”. Så jeg betalte, og det har jeg det godt med i dag, selvom det tog nogle år,« har han fortalt.

Jan Fog boede i mange år i en liebhavervilla i Taarbæk på 450 kvadratmeter, som han købte tilbage i 1984. Der er udsigt over Øresund, og i sommerhalvåret stod han op  kl. seks om morgenen i sommerhalvåret og spiste morgenmad på sin terasse og nød at have familie og venner i nærheden.

Mægleren er en ægte Hellerup­dreng, der har gået i skole på Maglegårdsskolen og Gammel Hellerup gymnasium. Han spillede fodbold i HIK, sejlede i Hellerup Sejlklub og lærte at svømme i Charlottenlund Badeanstalt.

»Alle mine kammerater og jeg cyklede rundt her, så fik vi en knallert og kørte ned på bakken og jagtede pigerne. Det var det område, der var vores!«

Jan Fog levede det liv, han gerne ville og har karakteriseret sig selv således:

»Jeg er ikke egoist. Jeg tænker meget på mine venner og på, hvordan andre folk har det«.

Og han kunne ikke finde på noget, han ønskede at lave om på sig selv ­ hverken udenpå eller indeni:

»Jeg synes ikke, der er noget. Udenpå gør jeg mig umage, jeg går på vægten hver morgen og vejer mig, jeg holder mig i form, så jeg er fit for life, og jeg lader ikke stå til.«

Jan Fog nævnte gerne Kennedy­brødrene som forbilleder, som han citerede ­ og omsatte deres visdom til praktisk ejendomshandel: »Robert Kennedy sagde engang: “Some men see things as they are and ask why. I dream things that never were and ask why not.« Det har jeg omskrevet til ejendomme, hvor man kan sige, at nogle ser et hus, som det er og spørger hvorfor. Jeg skal få dem til at drømme om, hvordan det kan blive og sige: »Hvorfor ikke?«

Ud over luksusbiler forstod kendismægleren at finde glæden i hverdagen. I et interview i marts 2013 spurgte Berlingske ham, hvornår han sidst var lykkelig:

»Det var jeg forleden morgen, da jeg vågnede, og det lige havde sneet, så jeg kunne bruge min fejemaskine. Jeg købte den for to år siden, men jeg bruger den jo ikke så tit. Jeg har købt den, fordi indkørslen ved mit kontor er for stor til lige at skovle sne på, men på vejen derned og hjem kunne jeg lige rydde sne på Strandvejen ved... lad mig se ­ ni huse. Så går man der og er helt dækket af sne, men jeg kan godt lide det, fordi der kommer resultater med det samme. Jeg er også lykkelig, når jeg bager. Det gør jeg et par gange om ugen. Jeg bruger forskellige slags kerner og mel fra gang til gang, og så sidder jeg om morgenen med nybagt brød, juice og en kop kaffe. Det nyder jeg meget,« sagde han.

Men han kunne også blive vred:

»For et par uger siden var jeg meget, meget vred. Der er nogen, som er løbet fra en aftale, selv om jeg har gjort et super arbejde, og det gør mig meget vred og ked af det. Det finder jeg mig ikke i, så det ender i en retssag. Den slags vrede fylder så meget, at jeg ikke bare kan få den til at forsvinde. Den sidder lidt i hjørnet, og af og til kigger den frem. Jeg føler mig røvrendt for at sige det ligeud.«

Jan Fog levede i mange år alene, men giftede sig i 2013 med Charlotte Juul. Han kaldte det godt nok et fornuftsægteskab, der først og fremmest skulle gøre Charlotte Juul til kendismæglerens arving og sikre hende økonomisk. Jan Fog efterlader ingen børn.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen