Berlingske Business

Revisor med en mission

morten

Morten Jensen, nyansat vurderingschef i DTZ, har kombineret revision og mursten og arbejder for en mere gennemsigtig branche.

Mere gennemsigtighed og øget brug af fælles branchestandarder er mærkesager for revisor Morten Jensen, som 1. maj begyndte som associeret partner og afdelingschef for vurdering og analyse i mæglerfirmaet DTZ Egeskov & Lindquist.

»Revisionsbranchen har høj grad af standardisering, mange tjeklister og compliance, og det skaber tryghed hos brugerne. Inden for ejendomsrådgivning skal vi sælge troværdighed og tillid, og vi kunne godt finde inspiration fra revisorbranchen,« siger Morten Jensen.

Han har siden 2009 stået i spidsen for den danske gren af RICS-organisationen, der blandt andet arbejder for at udbrede fælles, internationale branchestandarder, når investeringsejendomme skal vurderes.

Herhjemme har der ofte lydt kritik af, at markedet ikke er helt så professionelt som eksempelvis den meget større svenske ejendomsbranche. Et frisk eksempel var sidste uges kortlægning i denne sektion af, at en stribe pensionsselskaber ikke har opskrevet værdien af deres ejendomme, selv om priserne generelt er steget.

Branchen er dog begyndt at skele til blandt andre svenskerne, og flere mæglerhuse har efterhånden fået analyseafdelinger. Dermed tager prissætning, vurderinger og salgsarbejde i højere grad afsæt i faktiske data og tal og i mindre grad »kun« i købmandssans, erfaring og fingerspidsfornemmelse.

eer

Morten Jensen er vant til at håndtere tal og analyse. Han kom efter sin HH-eksamen i lære på et lokalt revisorkontor i hjembyen Kolding og læste HD ved siden af.

Efter to arbejdsår i London kom han til det daværende KPMG-hovedsæde på Frederiksberg, tog anden del af HD, blev cand.merc.aud. og statsautoriseret revisor. For et par år siden blev viften udvidet med en MBA-grad.

Morten Jensen skiftede i 2007 fra revison til mæglerfirmaet Colliers, hvor han skulle opbygge en vurderings- og analyseafdeling.

»Siden 2000 havde jeg arbejdet i ejendomsgruppen i KPMG. Jeg har altid fundet ejendomme spændende, især værdiansættelser, som har været et uopdyrket område i Danmark.«

CharlotteJepsen

I år er han kommet til DTZ Egeskov & Lindquist, som afventer de danske konsekvenser af DTZs fusion med Cushman & Wakefield med RED som lokal repræsentant.

Han hører ikke til dem, som er bekymrede over priserne på ejendomme, der har nydt stor udenlandsk købsinteresse de senere år.

»Aktuelt har vi et sundt marked og samtidig et frit marked, åbent for udlændinge. Den lave rente er med til at skabe god efterspørgsel på investeringsejendomme. Men selv om afkastniveauerne er for nedadgående, så er risikoen det også, og vi er kun på vej mod et mere normalt transaktionsvolumen med skærpet fokus på driftsindtjenningen.«

Privat har Morten Jensen parcelhus i Hjortekær i det nordlige Lyngby, tæt på Dyrehaven, hvor han tit løber en tur. Husstanden omfatter også hustruen, en dreng på otte år, en pige på ti og en nyanskaffet hund. Det sidste indebærer, at sommerferien dette år ikke tilbringes fjerne steder som Californien eller Thailand, men i fritidshuset i Ebeltoft.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen