Berlingske Business

Realdania med ny aktivistisk strategi

Realdania_Strategi_Business
Overskrift
»Vi vil prioritere skarpere for at skabe mere effekt og forandring,« siger Realdanias administrerende direktør Jesper Nygård. Foto:
 

Milliardpengetanken Realdania tager med en ny strategi springet fra klassisk til dagsordenssættende eller problemdrevet filantropi for at skabe de forandringer i samfundet, som Realdania ønsker.

Inspireret af store europæiske og amerikanske fonde, som bekender sig til såkaldt katalytisk filantropi eller velgørenhed har en af Danmarks store pengetanke Realdania lagt en ny og aktivistisk strategi med det formål i højere grad at påvirke samfundsudviklingen.

Det er således i vidt omfang slut med at sidde og vente på, at der kommer ansøgninger om penge til spændende projekter. Fremover vil Realdania selv definere, hvor samfundet skal bevæges hen.

»Realdania vil fremover lægge ekstra vægt på at indkredse samfundets udfordringer og problemer og forsøge at løse dem gennem filantropisk arbejde. Vi vil prioritere skarpere for at skabe mere effekt og forandring,« siger Realdanias administrerende direktør Jesper Nygård.

»Grundlæggende for den nye strategi er, at Realdania selv vil initiere en større del af sine aktiviteter. Realdania får i højere grad en rolle som forandringsagent og katalysator,« siger Realdania-chefen, som dog lover, at der fortsat kan findes penge til den gode ide, som virksomheden ikke selv har haft øje for i sine programmer.

Jesper Nygård understreger, at Realdania skal være klar til i øget omfang at sætte dagsordenen og udøve den nødvendige risikovillighed i de filantropiske aktiviteter. Arbejdet skal dog ske i samarbejde med partnere:

»Sammen kan vi skabe løsninger, som vi ikke kan hver for sig,« siger han.

Realdania vil fortsat koncentrere sine aktiviteter indenfor det, foreningen kalder det byggede miljø.

Realdania har defineret fem programmer:

  • Rum for alle, f.eks. adgang for handikappede i svømmehaller.
  • Yderområdernes potentialer, f.eks. hvordan man skaber en positiv udvikling i et udkantsdanmark med stadig færre borgere.
  • Innovation i byggeriet, f.eks. grøn omstilling.
  • Den levende bygningsarv, f.eks. hvordan herregårde bliver dynamoer på landet.
  • Byer for mennesker, f.eks. intelligente løsninger til håndtering af affald.

Læs mere om Realdanias nyeste projekt indenfor grøn omstilling mandag 16. december.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen