Berlingske Business

Positive tal for kontorledigheden

Ejendomsforeningen Danmark har for nyligt offentliggjort de seneste tal for antallet af ledige kontorer. Det er som altid interessant

læsning. Tallene viser nemlig, at antallet af ledige kvm er for nedadgående for første gang siden 1. kvartal 2001.

På landsplan er ledigheden faldet fra 5,9 pct. til 5,7 pct. i løbet af fjerde kvartal, mens kontorledigheden i hovedstadsområdet

er faldet fra 8,0 pct. til 7,6 pct. Set i et internationalt perspektiv er en kontorledighed på otte pct. ikke alarmerende. Ledigheden

er langt er langt større i byer som Stockholm, London og Paris. Men tendensen har været bekymrende.



Antallet af

tomme kontorer har nemlig været stødt stigende siden 1. kvartal 2001 og er sammenlagt steget med over 30 pct. fra 2001

og til nu.



Det var ikke uventet, at antallet af ledige kontorer i især hovedstadsområdet ville stige.

Rigeligt

med plads

Byggeriet af administrationslokaler har ligget på et meget højt niveau i 2001 og 2002. Naturligt nok eftersom

antallet af ledige kontorlokaler i hovedstaden lå omkring to pct. i 2001.



Det var derfor vanskeligt for virksomhederne

at finde velegnede lokaler inden for den eksisterende bygningsmasse. I stedet valgte mange at flytte til nybyggede domiciler, hvilket

trak nybyggeriet op.



I takt med at byggerierne blev færdige, blev de fraflyttede lejemål ledige. Imidlertid medvirkede

den økonomiske afmatning til at forstærke udviklingen.



De fraflyttede lokaler blev ikke genudlejet, og i mange

af de nybyggede domiciler var der pludselig rigeligt med plads.

Markant nedgang

Den stigende kontorledighed har betydet

en markant nedgang i nybyggeriet af kontorejendomme i hovedstadsområdet.



Derfor er det glædeligt, at antallet af

ledige kontorlokaler nu er på vej ned igen, for jo hurtigere kontorledigheden bliver bragt ned, jo hurtigere vil nybyggeriet

af kontorer komme i gang igen.



Hvor hurtigt nybyggeriet vil stige afhænger imidlertid af beskæftigelsesudviklingen.

Som tommelfingerregel er arealbehovet pr. ansat 20-25 kvm, og der er i øjeblikket 814.232 kvm ledige kontorlokaler i hovedstadsområdet.

Plads til 20.000 flere

Med lidt hurtig hovedregning kan man derfor konstatere, at beskæftigelsen i hovedstadsområdet

skal stige med 16.000-20.000 personer, før kontorledigheden er nede på de fire pct., der sædvanligvis betragtes

som det "normale" ledighedsniveau.



Der er dermed udsigt til, at pausen i administrationsbyggeriet fortsætter i

hovedstadsområdet. Hvor længe pausen bliver afhænger af, hvor stærkt det annoncerede opsving bliver, og om

tendensen til at service- og vidensvirksomheder centrerer sig omkring hovedstaden fortsætter.



Under alle omstændigheder

er der god grund til holde ekstra godt øje med beskæftigelsesudviklingen i den kommende tid, for uden stigende beskæftigelse

vil faldet i antallet af ledige kontorer ikke vare ved.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen