Berlingske Business

Plakette skal fremhæve dansk bygningshistorie

29BUEBAGSIDE-110032.jpg
Foto: Suste Bonnén

Formand for Historiske Huse Birthe Iuel vil øge vores bevidsthed om ’den mest synlige del af vores kulturarv’.

Bindingsværk, hvidt stakit, stråtag, karnapper, sprossede vinduer og en tepavillon i haven, hvor man kan nyde sin eftermiddagste en varm sommerdag, med duften af roser og kaprifolier i næseborene. Danmark er fyldt med disse små tidslommer, der kaldes bevaringsværdige huse.

Birthe Iuel, som er formand for foreningen Historiske Huse, håber, at vi kan lære at sætte mere pris på vores bygningsarv, og foreningen har til det formål lanceret en plakette, som kan sættes på facaden af de bevaringsværdige bygninger.

Indtil videre har kun fire huse fået plaketten, som blev lanceret i sidste uge. Men alle, der ejer et hus eller en bygning med særlige historiske og arkitektoniske kvaliteter, kan søge om at få den. Berlingske Business Ejendomme har talt med Birthe Iuel, som fremhæver, at det også vil være relevant for mange virksomheder at søge. Et stort antal erhvervsejendomme befinder sig nemlig i den kategori, understreger hun.

Giver værdistigninger

»Der er jo mange fine, bevaringsværdige erhvervsejendomme, især i København. Man er slet ikke i tvivl, når man kører forbi dem. Eksempelvis kunne ØKs gamle bygning være et aktuelt emne. Jeg oplever, at mange store erhvervsejendomme sættes i stand med stor omhu og bevidsthed om ejendommens kvaliteter. Det er bygninger, der er vigtige for bymiljøerne. En analyse foretaget af Realdania har vist, at ejendomspriserne stiger i områder med mange bevaringsværdige bygninger. De bevaringsværdige huse er op til 30 pct. dyrere end andre huse i samme område, men det har også en afsmittende effekt på priserne i øvrigt, at de ligger der,« fastslår Birthe Iuel.

Der er endnu ingen eksempler på, at plaketten er blevet brugt i forbindelse med markedsføring eller profilering af en virksomhed. Birthe Iuel er dog ikke i tvivl om, at virksomheder, som har til huse i en bevaringsværdig bygning, oplagt vil kunne bruge den som en del af deres CSR-politik:

»Hvis man er bevidst om at istandsætte sit historiske hus korrekt, så viser man også, at man ønsker at være med til at fastholde vores kulturarv. En anden ting er, at investering i kulturarven sagtens kan være en økonomisk god investering,« siger hun.

Danmark har ca. 365.000 bevaringsværdige bygninger, og Birthe Iuel bor selv i et bevaringsværdigt hus. Hun fremhæver, hvor stor betydning bygningshistorien har for bybilledet.

»Jeg mener, det er vigtigt, at befolkningen bliver opmærksom på, hvor meget det betyder, at vi passer på vores historie. Det er de bevaringsværdige bygninger, der virkelig betyder noget for, hvordan vores byer ser ud. De udgør den mest synlige del af vores kulturarv. Det er fint, at vi har fredede bygninger, der ligger som perler rundt omkring i landet, men jeg håber, at plaketten kan være med til at øge bevidstheden om værdien i de bevaringsværdige huse. Der skal kun en enkelt ombygning til for at ødelægge historien i for eksempel et 200 år gammelt hus,« siger Birthe Iuel.

Fredede versus bevaringsværdige huse

Forskellen på et fredet hus og et bevaringsværdigt hus er, at et fredet hus administreres af staten og er beskyttet både indvendigt og udvendigt. Det vil sige, at hvis man bor i et fredet hus, må man intet ændre ved huset uden først at spørge Slots- og Kulturstyrelsen.

Et bevaringsværdigt hus i juridisk forstand er et hus, der er udpeget af kommunen, og som er indskrevet i en kommuneplan eller omfattet af en lokalplan. De bevaringsværdige huse er kun beskyttet udvendigt, og det er kommunen som myndighed, man skal henvende sig til, hvis man vil foretage ændringer i husets ydre.

Birthe Iuel gør opmærksom på, at selvom et hus ikke er udpeget af kommunen som værende bevaringsværdigt, kan det sagtens have de kvaliteter, som kendetegner disse huse. Derfor kan også ejere af huse, som ikke i juridisk forstand er bevaringsværdige, ansøge om at få lov til at sætte plaketten op på facaden af deres hus.

»Huset skal være udtryk for vellykket arkitektur eller god lokal byggeskik. Ændringer skal være foretaget med respekt for den arkitektur eller byggeteknik, som er gældende for huset. Det vil for eksempel sige, at hvis man bor i et bindingsværkshus med stråtag, har man ikke skiftet det ud med et sort tegltag. Har man lavet tilbygninger, skal de materialer, man har brugt, være i overensstemmelse med eller klæde de oprindelige materialer, huset er bygget med. Der skal i det hele taget være anvendt lødige materialer,« forklarer Birthe Iuel.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen