Berlingske Business

PFA skruer kraftigt op for investeringer i mursten

foto
Landets største private pensionspengetank skruer gevaldigt op for investeringer i ejendomme med 7,5 friske milliarder i år. Arkivfoto. Foto:

Landets største private pensionspengetank er klar til investeringer på 7,5 milliarder i ejendomme i 2015. En del af pengene skal bruges i USA, Japan og Australien - og det står stadig åbent, om PFA får nyt hovedsæde ved vandet.

PFA Pension skruer op for sine investeringer i mursten og mørtel: Mens der blev brugt godt en håndfuld milliarder sidste år, er målet for 2015 at skyde mindst 7,5 milliarder kroner i ejendomme, hvor det stabile afkast snildt kan overgå tidens ultralave obligationsrente.

»Jeg tror helt sikkert, at vi får pladen helt fuld i år. Allerede i august sidste år gav bestyrelsen grønt lys til at investere mere end de først afsatte fem milliarder, men nogle af handlerne nåede ikke at falde på plads inden nytår,« siger ejendomsdirektør Michael Bruhn til Berlingske Business.

Læs Berlingske-portræt af Michael Bruhn

PFA_business

Ved indgangen til 2015 nytår havde PFA Pension ejendomsinvesteringer for godt 23 milliarder kroner - og havde givet forskellige tilsagn om yderligere 3,3 milliarder. Dertil skal altså gerne lægges investeringer på 7,5 milliarder i løbet af 2015 eller 50 procent mere end de oprindelige planer for 2014.

20915 blev indledt med en dobbelthandel, som lige netop ikke kom på plads før dronningens tale og nytårsraketterne: For 550 millioner kroner har PFA købt to delvis nyopførte kontorbygninger med smykkeselskabet Pandora og industrikoncernen Alfa Laval som lejere.

Men yderligere syv milliarder skal placeres, og en stor del af de penge ryger udenlands.

»Hvis vi kun så på Danmark, ville det pumpe priserne op. Tyskland, USA og Storbritannien ser stadig fornuftige ud, og vi er også begyndt at kigge på Asien. Her har vi mest kig på Japan, Australien og måske en lille smule Kina,« siger Michael Bruhn.

I 2014 blev PFA medejer af det nye Borgen-indkøbscenter i Sønderborg og investerende blandt andet i en stor portefølje med tidligere SAS-ejendomme, i kontorbygninger i Odense og - kort før jul - i den historiske postbygning på Købmagergade. Investeringer omfatter også ejerandele i Carlsbergbyen og i det langsigtede udviklingsselskab, der ejer de gamle værftsarealer på Refshaleøen.

pfahm

ejendomskøb

Læs om PFAs planer for SAS-porteføljen

posthus

2014-afkastet fra ejendomme blev 1,7 millarder kroner eller 8,7 procent.

»Det er vores bedste afkast på ejendomme i fem år. Vores direkte investeringer i større, stabile ejendomme gav 6,6 procent, fordi vi også kunne opskrive deres værdier, og vores ejendomsfonde gav i gennemsnit 11,9 procent.  Her har vi bevidst gået efter at tage noget mere risiko, og det har givet bonus i 2014,« siger Michael Bruhn.

Valutagevinster er en del af forklaringen på det høje afkast fra fondene - som især har investeringer i udlandet. Særligt stigningerne i dollaren og det britiske pund har lunet i Bruhns regneark.

Et af udeståenderne er - fortsat - et muligt, nyt PFA-hovedsæde på Redmolen, få hundrede meter fra det tre årtier gamle PFA-domicil. Pensionsselskabet har byggeret for pænt over en milliard, og de planlagte boliger skal nok blive sat i værk, mens det stadig er uafklaret, om en stor del af de mange, mulige kontorkvadratmeter skal bruges til et splinternyt Bjarke Ingels-tegnet pensionshovedsæde helt ud til vandet, eller om al pladsen i stedet skal bruges til eksterne lejere. Berlingske Business har tidligere beskrevet, hvordan hovedsædeplanerne var langt fremskredne, men blev bremset af en loren PFA-bestyrelse samtidig med koncernchef Henrik Heidebys afgang.

09BUSHenrik-Heideby.jpg

17BUSPFA-heideby.jpg

Nordhavn. Det nye Århusgade-kvarter. nedrivning og nybyggeri.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen