Berlingske Business

PFA på opkøbsjagt i hjertet af København

pfa
PFA har handlet stort ind i hjertet af København. Foto:

PFA netop købt 13 ejendomme i centrum af København i et partnerskab med Thylander Gruppen. Det er ét af årets hidtil største ejendomshandler.

En række mere eller mindre slidte ejendomme placeret på nogle af de mest eftertragtede gader i midten af København, er netop kommet på nye hænder.

Som Børsen skriver i dag, så er underskriften netop kommet på plads i et af årets største ejendomshandler.

I et partnerskab med Thylander gruppen - der fungerer som manager på projektet - har PFA Ejendomme købt 13 ejendomme - Absalon-porteføljen - af Nykredit-koncernen med overtagelser per 1. september. Ifølge avisens oplysninger er prisen landet på omkring 900 millioner kroner.

Ejendommene ligger blandt andet i Christian XI Gade, Dronningens Tværgade, Store Strandstræde og Nyhavn. Beliggenheder der er attraktive og sjældent udbudt i den størrelsesorden, siger Michael Bruun, der er direktør hos PFA Ejendomme til Børsen.

»Det er sjældent, man ser en portefølje som denne i markedet, og det glæder os, at vi i tæt samarbejde med Thylander Gruppen har erhvervet ejendommene. Porteføljen passer godt ind i PFA's ejendomsportefølje,« siger han og fortsætter:

»En række af ejendommene skal udvikles , og vi ser et stort potentiale i porteføljen, som forventes at give et stabilt afkast til PFA,« siger han.

Højere huslejer skal skabe afkast

Det afkast skal blandt andet betales af beboerne i ejendommene. PFA har nemlig planer om renovere en række af ejendommene, der er blevet misligholdt de seneste år, og derefter sætte huslejen op.

Derudover skal er omkring en femtedel af ejendommene ikke lejet ud i øjeblikket. Det tal skal også reduceres markant.

Forventningen er at kunne få et afkast på seks procent på investeringen, som ifølge pensionskassen er en smule mere risikobetonet end de projekter, PFA normalt kaster sig over.

Absalon-porteføljen har levet en noget omtumlet tilværelse de seneste år. Porteføljen blev oprindeligt købt af erhvervsmanden Erik Vestergaard Jensen, der gik konkurs med sit ejendomsselskab DEAS under finanskrisen.

Siden har porteføljen været i hænderne på flere ejendomsselskaber, indtil Nykredit købte den i 2012. Det seneste halve år har Nykredit arbejdet på at gøre ejendommene salgsklare, blandt andet ved at sætte ombygninger i gang og rydde op i uafsluttede sager.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen