Berlingske Business

Ophævelse af lejemål grundet ulovlig fremleje via Airbnb

520477222.jpg
En nyere afgørelse fra Boligretten på Frederiksberg fastslår, at en udlejer er berettiget til at ophæve lejemålet, såfremt en lejer ulovligt fremlejer lejemålet via Airbnb. Foto: Iris.

En nyere afgørelse fra Boligretten på Frederiksberg fastslår, at en udlejer er berettiget til at ophæve lejemålet, såfremt en lejer ulovligt fremlejer lejemålet via Airbnb eller lignende formidlingstjenester.

En lejer må efter lejelovens udgangspunkt ikke uden udlejers samtykke bruge det lejede til andet formål end aftalt. Det vil sige, at en lejer typisk ikke uden udlejers samtykke må bruge det lejede til andet end helårsbeboelse.

En lejer må som udgangspunkt heller ikke uden udlejers samtykke overlade brugen af det lejede til andre end medlemmer af sin husstand. Dette udgangspunkt er dog ikke uden undtagelser. Lejeloven sondrer mellem to former for lovlig fremleje på helårsbasis – delvis fremleje og fuldstændig fremleje.

Delvis fremleje dækker over, at en lejer efter lejeloven har ret til at fremleje højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum til beboelse. Det forudsætter, at der er tale om fremleje af højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum til beboelse, at det samlede antal personer, som bor i lejligheden, ikke overstiger antallet af beboelsesrum, at der er en skriftlig fremlejeaftale, og at udlejeren får en kopi af fremlejeaftalen inden fremlejeperiodens begyndelse.

10BUEOPSLAG-083518.jpg

Fuldstændig fremleje dækker over, at en lejer har ret til at fremleje hele lejligheden i indtil to år. Det forudsætter, at det samlede antal personer, som bor i lejligheden, ikke overstiger antallet af beboelsesrum, at der er en skriftlig fremlejeaftale, at udlejeren får en kopi af fremlejeaftalen inden fremlejeperiodens begyndelse, at lejerens fravær er midlertidigt, og at lejerens fravær skyldes en saglig grund. En saglig grund kan eksempelvis være sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende.

Ulovlig fremleje via Airbnb

Fremleje via Airbnb eller lignende formidlingstjenester dækker typisk over, at en lejer fremlejer hele lejligheden i en kortere periode. Lejeren vil imidlertid ikke opfylde betingelserne for lovlig fremleje. Det skyldes, at lejeren typisk ikke vil udarbejde en skriftlig fremlejekontrakt, og at lejerens fravær typisk ikke vil skyldes en saglig grund. Lejerens fravær vil ofte skyldes udflugter, ferieophold mv.

Det betyder, at en lejer ikke uden udlejers samtykke må fremleje lejemålet via Airbnb eller lignende formidlingstjenester, da lejeren således i de fleste tilfælde uden udlejers samtykke overlader brugen af det lejede til andre end medlemmer af lejerens husstand, hvilket ikke er tilladt efter lejelovens regler.

10BUEBAGSIDE-083435.jpg

Udlejers berettigede ophævelse

I lejeloven er der oplistet en række tilfælde, som berettiger udlejer til at ophæve et lejemål. Her fremgår det blandt andet, at udlejer kan opsige et lejemål, hvis lejer benytter lejemålet til andet end det aftalte. Derudover kan udlejer berettiget ophæve et lejemål, hvis lejer helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejer ikke er berettiget hertil. I begge tilfælde er det en betingelse for ophævelse, at udlejer forinden har gjort indsigelse mod forholdene, og at lejer på trods heraf ikke ophører med de ulovlige forhold.

En nyere afgørelse fra Boligretten på Frederiksberg fastslår, at en udlejer er berettiget til at ophæve lejemålet, hvis en lejer ulovligt fremlejer sit lejemål via Airbnb eller lignende formidlingstjenester.

09BUSOpinion-Graabroedretor.jpg

Sagen handlede om, hvorvidt udlejeren havde været berettiget til at ophæve lejemålet med henvisning til, at lejeren havde benyttet lejemålet til andet end aftalt i lejeaftalen, og at lejeren havde overladt brugen af det lejede uden udlejers samtykke hertil.

Udlejeren havde fremsendt påmindelse til lejeren om at bringe det ulovlige fremlejeforhold til ophør. Lejeren havde alligevel fortsat sin annoncering af lejemålet på Airbnb’s hjemmeside under forskellige profiler.

Under sagen bestred lejeren, at der var sket fremleje via Airbnb’s hjemmeside, men udlejeren fremlagde blandt andet skærmprint fra Airbnb’s hjemmeside samt førte et vidne, som kunne bekræfte, at der på skift havde været flere andre personer i lejemålet end lejer.

Boligretten fandt på denne baggrund, at lejeren på trods af udlejerens påkrav havde fortsat med annoncering og fremleje af boliglejemålet på korttidsbasis, hvilket blev anset for ulovlig brug af lejemålet. Udlejer var som følge heraf berettiget til at ophæve lejemålet i medfør af lejelovens regler herom.

Pubben i blackburn

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen