Berlingske Business

Nykredit dropper kæmpebyggeri i Ørestad efter chefskifte

nykredit
Foto:

Nykredit dropper at flytte 1.400 job til nyt kontorhus i Ørestad. På kort tid har tre finanskæmper skrottet flytteplaner, to steder med ny boss ved roret.

Nykredit bliver nu den tredje finanskoncern - efter Codan og Danske Bank - som dropper planer om nyt, stort kontorbyggeri.

Nykredit var langt fremme med planer om at samle 1.400 stabsjob i et nybygget kontorhus i Ørestad City, hvor Nykredit ville blive største lejer - som supplement til det eksisterende domicil på Kalvebod Brygge. Men Ørestadsbyggeriet er udskudt indtil videre som led i finanskæmpens udviklingsplaner "Nykredit 2015," oplyser KLP Ejendomme, den norskejede pensionsfond, som skulle have ejet kontorhuset og allerede havde udskrevet en arkitektkonkurrence.

"Aftalen har hele tiden rummet mulighed for, at parterne kan trække sig ud af samarbejdet. Disse processer er komplicerede for store virksomheder at gennemføre, hvilket markedet allerede har oplevet to gange tidligere i år, da Codan og Danske Bank også ændrede strategier," udtaler administrerende direktør Søren Risager-Hansen.

I sommer droppede forsikringsselskabet Codan i ellevte time planer om at forlade Codanhus på Frederiksberg for at rykke til et nybygget kontorhus ved Field's, også i Ørestad City, og for nylig annullerede Danske Bank overvejelser om at bygge et helt nyt hovedsæde i Nordhavn.





Både i Nykredit og Danske Bank er planerne om at bygge nyt og flytte droppet kort efter, at nye topchefer
- Michael Rasmussen i Nykredit og Thomas Borgen i Danske Bank - er trådt til.

Rasmussens gamle arbejdsplads, Nordea, holder dog fast i sine planer om at forlade det gamle Ørkenfort - administrationsbygningen for det hedengangne B&W-værft - og det nærliggende Christiansbro-kompleks til fordel et nyt, Henning Larsen-tegnet hovedsæde i Ørestad Nord klos op ad DR-byen. De planer fortsætter, og MT Højgaard er netop blevet udpeget som hovedentreprenør.



Trods de to droppede projekter med Codan og nu Nykredit er der stadig masser af bygge- og flytteaktivitet i Ørestad. I Ørestad Syd er Copenhagen Arena ved at blive opført, ligesom flere boligprojekter er i gang, og en ny folkeskole er blevet vedtaget politisk.

I Ørestad City vil Field's udvide med blandt andet et biografcenter, ligesom Cabinn-kæden bygger stort i området. Desuden kunne Berlingske Business i august fortælle, at over 500 arbejdspladser var på vej - fordi Nestlé, benzinselskabet Q8 og Spies Rejser flytter til.







Til gengæld forlader en af Ørestads første virksomheder, medicinalkoncern Ferring, om et par år sit ikoniske sorte højhus og rykker et par kilometer østpå til Scanport-erhvervsområdet ved Kastrup Havn og Den Blå Planet.



I Ørestad City vil KLP arbejde videre med planerne om et kontorhus, selv om Nykredit er sprunget fra som hovedlejer til byggeriet, hvor Vilhelm Lauritzen netop blev udpeget som vinder af en indbudt arkitektkonkurrence. I forvejen er to andre kontorhuse i Ørestad City ejet af KLP, der plejer pensionspenge for ansatte i norske kommuner.


 



 



Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen