Berlingske Business

Nye byggeprodukter

Nye teglsten

Pr. 1. januar er Wienerberger-koncernen blevet leverandør af Koramics store og velanskrevne teglstensprogram

i Danmark. Koramic ejer en lang række teglværker i Europa, og disse værkers produktion sikrer en stor dybde og variation

i produktsortimentet. Dette, kombineret med en bred farvevifte, giver et utal af muligheder, når det gælder individuelle tagløsninger.

Falstagstenene fra Koramic turde allerede være velkendte på det danske marked - således nyder modellerne Narvik

VHV, Narvik OHV, Pottelberg 401 og Alegra allerede stor udbredelse. Yderligere oplysninger: Wienerberger A/S, tlf. 75 29 82 11, fax

75 29 81 41, e-mail: info@wienerberger.dk, www.wienerberger.dk

Renovering af faldstammer

Virksomheden Nordisk Afløbs

Teknik i Herlev har udviklet en ny teknik til renovering af gamle faldstammer, der har fået navnet N.A.T. Coating. Der er tale

om en vandbaseret rustbeskyttende overfladebehandling, som sprøjtes på med en robot indeni faldstammen, efter en forudgående

spuling. Produktet kan beskrives som en gummihud, der er 100 pct. vandtæt og 200 pct. elastisk, og som er gennemtestet af Teknologisk

Institut. Coatingen tåler diverse syrer, højtryksspuling op til 600 bar og mekanisk rensning med motorsplit. Hele behandlingen

tager ca. 12 timer, med minimale gener for beboerne. Nærmere oplysninger: Nordisk Afløbs Teknik A/S, tlf. 44 92 17 68,

fax 44 92 17 59, e-mail: info@nordatech.com, ww.nordatech.com

Hurtigere byggetid

På den just overståede Byggeri

2004-messe i Fredericia kunne H+H Celcon præsentere sin seneste produktnyhed: JumboBlokken. Blokkene, der måler op til

62,5 cm i højden og 62,5 cm i længden, monteres to ad gangen ved anvendelse af minikran. Sammenlignet med en normal blokstørrelse

kan der monteres fire-seks gange mere porebeton pr. løft. Blokken leveres i seks forskellige tykkelser fra 11,5 cm. til 36,5

cm. JumboBlokken er et supplement til H+H Celcons kendte løsninger som MultiPladen og CelBlokken. Virksomheden forventer at

blokken kan blive interessant i alle typer byggeri, men ser det største potentiale i erhvervsbyggeri. Produktet kan bruges

som skillevægge og bagmure i traditionelt byggeri eller kan anvendes som en helisolerende massiv ydervæg, der udvendigt

kan pudses eller beklædes efter arkitektens design. Yderligere oplysninger: H+H Celcon, tlf. 70 24 00 70, fax 70 24 00 51,

www.hhcelcon.dk

Terrassedør uden træk

Den traditionelle terrassedør kan enten stå åben,

stå på klem eller være lukket. Problemet er bare, at når den står på klem, så trækker

det ofte fra døren, og skulle det begynde at regne, ja, så skal man helt sikkert i gang med at tørre op.



Det

problem besluttede Primo Vinduer sig for at gøre noget ved, og løsningen lå da også lige for: Primos side/bundhængte

vinduesserie lå nemlig inde med svaret. I denne type vinduer har man længe anvendt en speciel type hængsler, der

gør det muligt at kippe vinduet åbent foroven, mens det er lukket i bunden. Når dreje-kip-princippet blev overført

til terrassedøre forsvandt trækgenerne! Fordelene med denne løsning er mange, men først og fremmest kan

man nu nyde den friske luft fra haven uden træk og uden risiko for vandskjolder på gulvet ved en pludselig byge. Nærmere oplysninger:

Primo Vinduer, tlf. 70 11 12 33, e-mail: ich@primo.dk, www.primo.dk

Ny to-i-én rulleport

Den nye RapidRoll 3000

fra Albany Door Systems sætter efter producentens mening nye standarder for ind- og udgangsforhold, tilkørsel og frakørsel af

last og varer, arbejdsmiljøet og sikkerheden i bygninger - og når det gælder trafikken på virksomhedens eget

område.



Det turde være den første to-i-én rulleport, som opfylder alle tænkelige formelle krav

til bl.a. ultimativ sikkerhed, beskyttelse, funktionalitet og hastighed inden for alle industrier og brancher.



Tilmed optager

den minimal plads og kan derfor monteres på langt de fleste eksisterende bygninger og i alle nybygninger. Den fungerer sikkert, effektivt

og næsten lydløst baseret på den nyeste Disc-Drive teknologi, og gør det overflødigt at anvende traditionelle

løsninger med henholdsvis en yderport, som yder afskærmning og beskyttelse om natten, og en inderport, som sikrer arbejdskomfort,

effektivitet og sikkerhed om dagen. Yderligere oplysninger: Albany Door Systems A/S, tlf. 70 20 78 88, fax 70 20 78 79.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen