Berlingske Business

Ny trend kan løfte investeringer i bæredygtige ejendomme

23BUECOVER-104625-232.jpg
Selve opførelsen står for over halvdelen af energiforbruget i en ejendoms levetid. Det er baggrunden for, at PFA renoverer sit slidte hovedsæde i Nordhavn i stedet for atrive det ned og bygge et nyt. Foto: Årstiderne Arkitekter

I en tid med populisme og social uro er virksomheder i den vestlige verden begyndt at frygte, at de er sårbare, hvis deres overordnede formål blot er at tjene penge. Et alternativt formål kan være bæredygtighed, og f.eks. investerer Lidl i bæredygtige butiksejendomme med et sigte, der rækker årtier ud i fremtiden. Det kom frem på en konference i sidste uge.

Den globale opvarmning var ikke inviteret indenfor, da Green Building Council Denmark sidste onsdag havde inviteret til konference om bæredygtige ejendomme. Eller også var det netop det, den var.

Uanset: Der var fuld blæs på aircondition-anlægget i konferencelokalet i det nyligt indviede BLOX i København. Det blev ganske køligt for deltagerne, der i de fleste tilfælde havde klædt sig sommerligt på.

Som de kunne forvisse sig i om, da gardinet med en summen blev trukket væk fra panoramavinduet ud mod Tøjhusmusset og Diamanten, var den mistænkeligt tidlige hedebølge, der havde ramt Danmark, stadig aktiv.

Fænomenet med den stærke afkøling til en konference om bæredygtighed var næsten symbolsk for den tvetydighed, der ofte findes ved arrangementer om det emne. Der kommer udtalelser af den art, der bringer mere forvirring end afklaring, og som giver den tanke, at folk ikke bryder sig om at sige ligeud, hvad de faktisk mener og gør.

På dagen var det mest udpræget, da Lone Solvang Jensen, kontorchef i Københavns Kommune, i to på hinanden følgende sætninger sagde, at kommunen ikke går på kompromis med bæredygtighed i ejendomme, og at den forholder sig pragmatisk til bæredygtighed i ejendomme.

Mere end Kærgården

Så det gælder om at være opmærksom, hvis man vil forstå, hvad handlingerne bag de mange ord er. Men så kan der til gengæld også være en belønning at hente.

På konferencen kom den mest interessante oplysning fra Mads T. Nielsen, ejendomsdirektør i supermarkedskæden Lidl. Den satser på bæredygtighed i sine butikker, om end den danske certificeringsmodel ikke omfatter butiksejendomme. Men koncernens kommende hovedkontor i Aarhus vil blive opført med den højeste danske bæredygtighedscertificering, DGNB Guld.

Det koster ca. 15 pct. ekstra at bygge bæredygtige butikker, oplyste Mads T. Nielsen, og det beløb bliver ikke tjent hjem på driftsbesparelser. Men koncernen tror på, at den på langt sigt vil stå sig bedre på markedet ved at vise, at den har andet formål end at tjene penge.

»Vi tager de lange briller på og siger: Vi sparer noget energi, men vi gør det jo også, fordi vi tror på, at forbrugerne begynder at efterspørge noget andet. På et tidspunkt handler det om mere, end hvad en pakke Kærgården koster. Det vil måske tage 10 eller 15 år, men vi tror på, at hvis vi foretager en investering og går tidligt ind i det her, kan vi på den lange bane tjene det ind igen,« sagde Mads T. Nielsen.

Nyt formål

Dermed lægger Lidl sig op ad en af de mere filosofiske trends i den vestlige verdens erhvervsliv i disse år: Hvor social ansvarlighed har været på dagsordenen længe, har der bredt sig den tanke, at det ikke blot skal være en sideaktivitet, der er tiltalende for kunder og medarbejdere. Virksomheden skal have et overordnet formål, som bringer noget godt med sig i samfundet, og pengene er i den sammenhæng ikke et mål, men et middel.

Tankegangen er til dels rundet af frygten for at havne i en shitstorm på de sociale medier. Men mere generelt har de seneste års sociale uro og medvind til populistiske politikere fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på erhvervslederne. De har pludselig set, at selv om aktionærerne nok er glade for høje udbytter, står man ikke på solid grund, hvis man ikke har andet at vise frem.

Og hvor det hele kan lyde hippie-agtigt, er det i virkeligheden snarere en tilbagevenden til klassiske dyder i erhvervslivet – dyder, som var en selvfølge for stifterne af f.eks. A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg og Novo Nordisk, men som er blevet trængt i baggrunden og latterliggjort under de seneste årtiers fokus på ’shareholder value’, hvor det alene handler om at maksimere afkastet til ejerne.

Stor energiforbrug på byggeri

Med ’shareholder value’ trængt i defensiven igen giver det også pludselig mening, når Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme, forklarer, at det økonomisk ikke er noget problem at bygge bæredygtigt, fordi pensionsselskabet stiller sig tilfreds med beskedne afkast.

Altså: Man giver afkald på noget fortjeneste her og nu ud fra en tro på, at man til gengæld også vil stå stærkt i markedet om 10, 20 og 30 år.

Michael Bruhn luftede også en frustration over, at der er en svag forståelse for, hvad bæredygtighed indebærer i virkelighedens verden. Og det var ikke specielt PFAs kunder, han tænkte på i den henseende. Det er efter hans mening noget, man ser langt ind i byggebranchen.

Som et eksempel nævnte han, at PFA står foran at skulle renovere sit domicil i Nordhavn. Mange kender den ikke alt for prydelige røde ejendom Marina Park fra S-toget i forbifarten.

Havde det stået til byggebranchen, var ejendommen mere eller mindre forsvundet.

»De fleste af de projekter, der kom ind, gik på, at man nærmest bare skulle rive huset ned og lave noget nyt. Så kunne den nye ejendom også blive certificeret. Så var vi bare nødt til at sige: ’I skal huske, at over halvdelen af den samlede energibelastning i hele husets levetid går til selve opførelsen’. Så der er en masse ting, som folk ikke er klar over, som man er nødt til at gøre opmærksom på,« sagde Michael Bruhn.

Nye indikatorer

Den manglende forståelse for bæredygtighed har også en anden dimension: Det er langtfra alle bygherrer, der har finansielle eller organisatoriske muskler som Lidl eller PFA. De må i stedet følge deres intuition, hvis de vil bygge bæredygtigt, og mange ender med helt at kaste håndklædet i ringen.

For dem er der imidlertid hjælp på vej: Dr. Josefina Lindblom fra DG Environment under EU-kommissionen præsenterede på konferencen det nye system Level(s) til at håndtere bæredygtighed i ejendomme.

Her er princippet, at bygherrerne, i stedet for at binde sig til de udførlige krav i en certificering, kan udvælge enkelte indikatorer, som man måler sig på. Disse indikatorer kan igen deles op, så man kan måle på bæredygtighedsparametre såvel her og nu ved opførelsen som i hele ejendommens levetid.

Også det danske bygningsministerium arbejder med at udvikle en frivillig bæredygtighedsklasse. Ingeniør Morten Buus fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efterlod dog ikke alt for stort håb om, at den ligger lige om hjørnet. Arbejdet har stået på siden 2014, men det er blevet forsinket af diverse regerings- og ministerskifter.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen