Berlingske Business
17:40Det sker tirsdag: Sidste store bankregnskaber

Ny plan mod tomme ejendomme på Vestegnen

Rødovres borgmester, Erik Nielsen (S), har mere end én gang oplevet, at hans kommune er gået glip af omsætning

og arbejdspladser på grund af nogle firkantede regler.



Han har helt konkret stået med en virksomhed, der gerne ville

have lov til at flytte til hans kommune. Og ikke nok med det. Virksomheden havde sågar fundet en egnet erhvervsejendom, som

med lidt arbejde kunne ændres til et passende nyt domicil.



Alligevel er resultatet blevet et beklageligt nej. Kommunen

har mistet de nye arbejdspladser, og virksomheden har måttet se sig om efter en ny egnet erhvervsejendom.



- Helt konkret

stod vi med en revisorvirksomhed med 50 ansatte, der gerne ville have placeret sig i en ejendom, der tidligere havde været anvendt til

typografisk virksomhed. Men vi kunne ikke opnå tilladelse til at anvende ejendommen til kontor, forklarer borgmester Erik Nielsen.



Alt

sammen fordi Rødovre som alle andre kommuner i hovedstadsområdet skal overholde det såkaldte »stationsnærhedsprincip«

i den eksisterende regionplan. Princippet fastslår, at der kun må placeres »passagertunge aktiviteter« inden

for en radius af én kilometer fra nærmeste station. Så er det frem med passeren, og går regnestykket ikke

op - er der ingen nåde.



- Stationsnærhedsprincippet har været et velkendt problem i mange år. Det har

simpelthen stået i vejen for den nødvendige revitalisering af kommunerne på Vestegnen. Hvis man ikke kan omdanne

gamle industriområder til nye kontorområder, vil områderne forslumme. Problemerne kan ikke løses, uden at

man laver om på stationsnærhedsprincippet, mener borgmesteren.



Den gode nyhed er, at der er håb forude.

Ændringer

undervejs

Stationsnærhedsprincippet har hidtil været stramt håndhævet - først af Københavns Amt

og den tidligere miljøminister Svend Auken siden af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR).



Men nu er det under opblødning.



Vestegnens

borgmestre presser på. Den nye miljøminister, Hans Chr. Schmidt (V), er lydhør. Og politikerne i HUR skal vedtage

en ny regionplan allerede næste år.



HUR har allerede fremlagt et forslag til et regionplantillæg, der løsner op

for de mest åbenbare urimeligheder ved en stram håndhævelse af stationsnærhedsprincippet.



Men de afgørende

ændringer skal finde sted som en del af Regionplan 2005. Der er her, de snærende bånd skal løsnes. Det er

her, Vestegnens kommuner skal få det nye redskab, der gør det muligt for dem at puste nyt liv til en række lidende

erhvervsområder, hvor tomme ejendomme uden for den eftertragtede énkilometer-zone i praksis er umulige at udleje eller sælge.

års udvikling

Når HUR næste sommer vedtager en ny regionplan, afstikker den rammerne omkring de næste 12 års

udvikling i hovedstadsområdet. HUR har allerede samlet input og ideer fra borgere, erhvervsliv og organisationer. Materialet

fungerer som grundlag for det videre arbejde.



Regionplan 2005 ventes som nævnt at byde på yderligere modernisering/liberalisering

af stationsnærhedsprincippet. Det kan f.eks. betyde, at en tom gammel produktionsbygning vil kunne omdannes til kontor eller

bolig - også uden for den eksisterende zone.



Omvendt skal regionplanen også sikre, at den kollektive trafik i hovedstadsområdet

hænger sammen. Derfor vil det formentlig stadig være et overordnet mål for planlægningen, at bolig- og erhvervsudvikling

skal koncentreres om de kollektive trafikknudepunkter.



Løsningen er, at man holder fast i stationsnærhedsprincippet,

men samtidig tager hensyn til lokale forhold, der gør det muligt at placere erhvervsaktiviteter måske 1,5 eller 2 km

fra en station. På den måde kan cirkelen omkring en station komme til at ligne en amøbe.



Derfor taler politikerne

om »amøbe-princippet«, som der er bred politisk enighed om at gennemføre - bl.a. via det allerede udsendte

forslag til et regionplantillæg.



En anden mulighed for mere fleksibilitet kunne være at koble trafikforsyningen og

benyttelsen af byen bedre sammen i det hele taget -også uden for de stationsnære områder.



Mange stærke

kræfter trækker nu i den samme retning for at få en løsning, der kan skabe ny erhvervsudvikling i de trængte

områder - og som samtidig sikrer fortsat gode muligheder for de mange virksomheder på Vestegnen, som det i forvejen går

godt.

Knudepunkt

Otte borgmestre på Vestegnen har taget initiativ til skabelsen af Erhvervsknudepunkt for Hovedstadens

Vestegn - i erkendelse af, at Vestegnens kommuner uden skelen til borgmesterens partifarve har de samme problemer at kæmpe mod.



Det

er borgmestrene i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk

kommuner, der har skabt erhvervsknudepunktet i samarbejde med Københavns Amt og Arbejdsmarkedsrådet i Storkøbenhavn.



Borgmestrene

havde i foråret 2003 et møde med miljøministeren, som på det tidspunkt var ved at forberede en ny såkaldt

landsplanredegørelse. Redegørelsen skal nu følges op i form af en række dialogprojekter, som har til formål

at udtænke nye visioner og omsætte dem til planlægning.



I Hovedstadsregionen er der sat gang i tre sådanne

dialogprojekter. Et af dem er "Dialogprojekt Revitalisering af Hovedstadens Vestegn". Et projekt, hvor kommunerne på

Vestegnen samarbejder med Landsplanafdelingen under Miljøministeriet, HUR, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Trafikministeriet.



Med

så mange kokke kunne man frygte, at det ville ende med fordærvet mad. Men ifølge de involverede kommuner har myndighederne

vist stor forståelse for Vestegnens ønsker. Det betyder dog ikke, at stationsnærhedsprincippet skal afskaffes i

2005.



- Alle er enige i, at princippet er fornuftigt i forhold til den kollektive trafik. Men princippet må ikke være

så stift, at det virker bindende, snærende og umuligt i forhold til erhvervsudviklingen og behovet for at revitalisere

de ældre forstæder,« fastslår kontorchef Kirsten Vintersborg fra Landsplanafdelingen under Miljøministeriet.

Samlet

effekt

-Der skal skelnes mellem stort og småt i de her sager. Det afgørende er, at vi samlet set får en bedre effekt,

så vejene ikke sander til i trafik. Det er god fornuft, at store regionale arbejdspladser placeres ved de bedst betjente stationer.

Det betyder flere passagerer i den kollektive trafik og mindre trængsel på vejene i myldretiden. Men lokaliseringsprincippet

er blevet omsat i stive administrative regler, som i en række tilfælde har forhindret en fornuftig lokal udvikling.



Kirsten

Vintersborg henviser i øvrigt til, at stationsnærhedsprincippet ikke er et dansk fænomen. Det praktiseres i mange

europæiske storbyer - endog med stor succes.



I Danmark var således det den borgerlige firkløverregering, der

indførte princippet i Hovedstadsregionen midt i 1980erne for at sikre en bedre udnyttelse af de offentlige investeringer i

veje og kollektiv trafik. Dialogprojektet på Vestegnen skal belyse den rolle, som de berørte kommuner kan og skal spille

for udviklingen af hele Hovedstadsregionen. Vestegnen spiller en vigtig rolle i hovedstadens arbejdsliv med 220.000 daglige pendlere

ind og ud af vestegnskommunerne.



En del af dialogprojektet går ud på at identificere og analysere problemstillingerne

i 16 udvalgte erhvervsområder på Vestegnen - med fokus på kvaliteter og mangler.



Med borgmester Erik Nielsen

bag rattet kører vi en tur ud til et af de udvalgte områder ved Nyholms Allé, hvor den ene tidligere industribygning efter

den anden nu står tom - med store »til salg«-skilte som den dominerende udsmykning.



Erik Nielsen understreger,

at områder som dette ikke tegner et retvisende billede af den generelle erhvervsudvikling på Vestegnen. Mange steder går det

nemlig ganske forrygende, og problemerne er knyttet til enkelte, isolerede, typisk ældre erhvervsområder som her.



-

Hvis det lykkes os at få moderniseret stationsnærhedsprincippet via Regionplan 2005, vil det helt sikkert medføre,

at vi får et bredere udvalg af købere til de tomme ejendomme. Om det vil føre til stigende priser på ejendommene,

ved jeg ikke, men det bliver helt sikkert lettere at få skabt ny liv i de tomme ejendomme, mener Rødovres borgmester.





Berlingske Tidende

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen