Berlingske Business

Ny københavner-bydel vokser: Grønttorvet klar med mere byggeri

04busfacade syd_LRS_2015-06.jpg
Overskrift
Lidl er klar til t åbne et supermarked på 1.500 kvm i løbet af 2018 ved indgangsporten til Ny Valby-bydelen. Visualisering: Tegnestuen Vandkunsten
 

Med det sjette byggeri nærmer Ny Valby sig projekter for 1,2 milliarder kroner. Lokalplanen er vedtaget, og et samlet salg af de store arealer med en projektværdi på syv milliarder er måske tæt på.

Planerne om at forvandle det snart forladte grønttorv i Valby til et helt nyt boligkvarter, Ny Valby, har passeret endnu et par milepæle: Politikerne på Københavns Rådhus har netop nikket ja til en samlet lokalplan stort set uden ændringer, og Ny Valby-selskabet, ejet af gartnerne i Københavns Grønttorv, går i gang med bydelens sjette byggeri.

Grøntorvet4

»Vi bygger selv, formentlig for 150 millioner kroner, og bagefter bliver det overtaget af boligselskabet AAB. Fra starten af 2018 kommer der 61 boliger og en Lidl-butik på cirka 1.500 kvadratmeter. Det ligger ved indgangsporten til Ny Valby og forskønner velkomsten til den nye bydel,« siger Brian Abildgaard, direktør for Ny Valby.

Byggeri for 1,2 milliarder kroner

På de 160.000 kvadratmeter store arealer – det svarer nogenlunde til 22 fodboldbaner – kan der bygges 240.000 kvm, og Ny Valby forventer en samlet projektværdi omkring syv mia. kroner. Øverst på ønskesedlen har stået ét samlet salg, så gartnerne fik frigjort værdierne, men sideløbende er der blevet arbejdet med hjørner af den store grund.

03BUSTil-BM-Business.jpg

Det har, som Berlingske Business kunne beskrive i maj, indtil videre udløst fem byggerier: Tre med almene boliger, to med private investorer, som vil sælge boligerne.

Med Ny Valbys nye projekt med AAB og Lidl oveni er der tale om byggeri for cirka 1.150 millioner kroner og godt 460 boliger, hvoraf cirka 130 bliver byhuse, altså rækkehuse med bittesmå haver.

Dermed er der iværksat projekter for rundt regnet en sjettedel af den samlede værdi, få måneder før den grønne markedsplads flytter til det nybyggede Copenhagen Markets i Høje-Taastrup.

grønttorvet

Samlet salg i sigte?

Den officielle målsætning for Ny Valby og gartnerne har dog hele tiden været at sælge stort set hele projektet, helst i én klump og dermed ikke fordelt på en række mindre felter, sådan som det for eksempel sker i Irmabyen i Rødovre.

»Vores mål er stadig at sælge det hele, så vi ikke skal være udviklere. Vi håber stadig, at nogen rykker ind, når vi rykker ud,« siger Brian Abildgaard – kortfattet og kort før fraflytningen i februar.

Han har netop etableret eget firma, Urbanos, der skal rådgive om større udviklingsprojekter og varsler en glidende overgang, hvor han stadig er tilknyttet Ny Valby, mens firmaet bliver løbet i gang (se portræt på bagsiden af denne sektion, red.).

Det kan være et signal om, at et samlet eller i hvert fald større salg er tæt på. Den store svenske ejendomsrådgiver Leimdörfer har længe været sat på opgaven, og mange pensionskasser og andre investorer har set på Ny Valby-planerne, som dog har et ganske betydeligt omfang.

For et lille år siden var flere branchefolk skeptiske over for et samlet salg, eventuelt kunne det komme på tale til et konsortium, altså hvis eksempelvis flere pensionskasser gik sammen, sådan som det er sket ved en del større byggeprojekter herhjemme.

 

21busJensSchaumann (2).jpg

En enkelt stor investor har – uden for citat – hørt, at et salg til et konsortium af pensionskasser var aftalt, men alligevel faldt på gulvet.

Bydel i medvind

Med referatblokken fremme er meldingerne fra flere brancheeksperter todelte: På den ene side tvivler de på et samlet salg, fordi investeringen vil være en for stor mundfuld, på den anden side har Ny Valby som nyt boligområde gode chancer for succes. Dels fordi København er præget af stor efterspørgsel på boliger, dels fordi Ny Valby lægger sig prismæssigt, hvor en del flere kan være med end i eksempelvis Nordhavn og Carlsbergbyen.

aftenbio

»For et år siden troede jeg ikke på et samlet salg, og med udviklingen med fem-seks mindre projekter eller frasalg vil jeg sige det samme i dag. Men Ny Valby nyder godt af konjunkturerne og af stigende boligpriser,« siger partner Peter Lassen fra mæglerhuset Colliers International.

Peter Mering, ejendomsdirektør i Danica Pension, noterer ordknap, at »København er i en positiv udvikling, og den er Valby også en del af.«

Danske Banks pensionsselskab er en af landets største investorer i mursten og er i øjeblikket involveret i kæmpeprojekter som Papirøen, Postterminal-kvarteret i København og et studenterhøjhus på Nørrebro.

28busUtzoninde.jpg

Kig på boliger

Ærkerivalen PFA Pension har netop varslet en genindtræden på boligmarkedet med investeringer på to-fire milliarder. Men selv om alle pengene røg til Ny Valby, kunne de ikke alene løfte planerne, som samlet omfatter omkring 2.500 boliger – eller godt 2.000 enheder fraregnet de igangsatte projekter.

Også ejendomsselskabet Dades har varslet et boligindtog – med ny kapital og delvis ny ejerkreds i ryggen.

»Vi har ikke kigget specielt på Grønttorvet, men vil gerne ind i projekter med boligudvikling. Vi vil gerne ind i boliger, og finder det naturligt at gå ind på et tidligere tidspunkt i værdikæden,« siger administrerende direktør Boris Nørgaard Kjeldsen.

23bueEva Handest.jpg

»Vi er ret optimistiske for boliger, for efterspørgslen er større end før, og priserne er stigende. Men et salg til et konsortium er nok det mest realistiske,« siger partner Helle Ziersen Nielsen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Bydel med park

Byplanen for Ny Valby er udviklet af tegnestuen Polyform og omfatter en park i midten af området, som også får flere boligtårne. I parken bevares stålbjælker fra den nuværende – og snart nedrevne – torvehal; det skal fastholde en del af arven fra Grønttorvet, der rykkede fra Israels Plads til Valby i 1958.

30buspostgårdeninde1.jpg

Planen, der er udarbejdet i samråd med Valby Lokalråd, justerer samtidig et tidligere projekt, som strandede under finanskrisen. Nu er der lagt op til langt flere boliger og færre kvadratmeter til erhverv.

Business TV: Her er Grønttorvets forvandling

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen