Berlingske Business

Nu kommer der turbo på Ørestads nye boliger

øresdtad

Nu skal der fart over feltet i Ørestad Syd, hvor et stort område er ændret fra kontorzone til boliger. Til sommer bliver masser af byggeretter sat til salg, og næste år skal de første byggerier i gang.

Det offentlige udviklngsselskab By & Havn vil smede, mens jernet er varmt, og sætter derfor turbo på planerne for den vestlige del af Ørestad Syd, også kaldet Kalvebod-området. Det blev understreget på et investormøde onsdag ved den internationale Mipim-ejendomsmesse i Cannes.

Karrerene


Samme sted i 2014 varslede administrerende direktør Jens Kramer Mikkelsen, at det gik så trægt med salget af kontorjord, at By & Havn ville forsøge at få ændret status til boligområde. Det er sket i mellemtiden - blandt andet med en helhedsplan, som Berlingske Business omtalte i efteråret. Så nu er der grønt lys for boliger, der nærmest bliver revet væk i øjeblikket, og lige nord for det nye boligområde er By & Havn kommet af med stort set al jorden.

"Arenakvarteret er udsolgt, og nu skal vi i gang med Kalvebod-området, hvor der er lagt op til en kraftig forøgelse af boligarealet. I slutningen af 2016 åbner Vestamager Skole, der kommer skøjtehal og arenaen, og vi går i gang med at udvide kvarterets store vej, Hannemanns Alle, fra to til fire spor fem-ti år tidligere end oprindeligt planlagt," sagde jens Kramer Mikkelsen.

Samlet kan der bygges omkring 200.000 kvadratmeter, og cirka 90 procent skal være boliger - i en blanding af lejligheder og række- eller byhuse. Resten skal være institutioner, butikker og cafeer.

Hovedgaden


By & Havn lægger op til at gennemføre udbygningen i tre etaper og har sat tidsfæstet de to første. Første etape omfatter byggeret for cirka 120.000 kvadratmeter eller godt og vel 1.000 boliger over fire mindre delområder.Her skal investorer melde sig senest til august, og byggerierne skal gå i gang i løbet af første halvår 2016.

Anden etape bliver et rækkehusområde på 35.000-40.000 kvadratmeter. Her skal interesserede projektmagere og byggeudviklere være klar med forslag til februar næste år - og til at stikke spaden i jorden i slutningen af 2016.

Tredje etape omfatter 50.000-65.000 kvadratmeter, og her har By & Havn endnu ikke opsat en tidsramme. Den kan nemlig afhænge af det videre forløb for de to første etaper, for der er grænsen for, hvor mange byggerier der rent fysisk kan være i gang samtidig - sideløbende skal By & Havn anlægge veje og pladser i området.

køge Nord-station


Investorer kan byde på projekter fra 5.000 kvadratmeter, altså 40-50 boliger, og op til 40.000 kvadratmeter. Byggeretterne sælges til 4.200-5.200 kroner per kvadratmeter, og hvis byggeriet ikke er gået i gang senest et år efter planlagt byggestart, kan By & Havn lade handlen gå tilbage og endda indkassere en del af den stillede garanti.

By & Havn lægger også op til at sikre sig en del af salgsindtægten, hvis boliger bliver solgt til mere end 33.000 kroner per kvadratmeter. Dén melding udløste summen blandt investorerne i Cannes, og nogle af de mere muntert anlagte spurgte, om klausulen også går den anden vej. Men der vanker intet afslag i jordprisen, hvis salgspriserne på boliger skulle gå i dørken.

Ole Danielsen

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen