Berlingske Business

NCC vil holde fast i sin udenlandske arbejdskraft

Hverken danske håndværkere eller leverandører har en særstilling, når NCC skærer ind til benet for at bevare sorte tal på bundlinjen under byggekrisen. Koncernen lægger vægt på at opretholde de forbindelser, man har opbygget under de gode tider.

De kom på et tidspunkt, hvor byggeriet boomede, og virksomhederne var desperate for at finde arbejdskraft – de polske, tyske og svenske håndværkere. Med den bratte opbremsning har arbejdsløsheden i sektoren rundet de 10 procent. Men det betyder ikke uden videre, at de udenlandske håndværkere har måttet rejse hjem igen til fordel for danske kolleger.

I hvert fald ikke i NCC. Koncernen har måttet sige farvel til cirka halvdelen af 3.000 ansatte, man havde på toppunktet. Det er også gået ud over den udenlandske arbejdskraft. Men ikke meget mere, end det er gået ud over den danske. Antallet af udenlandske timelønnede er kun faldet fra 50 i 2006 til 20 nu.

Bevidst strategi
Det er udtryk for en helt bevidst strategi fra NCCs side.

»Mange af de udenlandske håndværkere har gjort en stor indsats, mens det brændte på. Det har ikke været uden udfordringer; men nu har vi opbygget forbindelser og rutiner, og det ønsker vi ikke at ødelægge igen. Man ved ikke, hvornår der igen bliver mangel på arbejdskraft,« siger administrerende direktør Torben Biilmann.

Tankegangen går igen, når det gælder underleverandører. For nogle år siden var det nødvendigt at være kreativ for at finde de nødvendige medarbejdere, materialer og maskiner. På den måde har man fået kontakt med nye leverandører fra fremmede himmelstrøg, og de leverandører prøver man at holde fast i.

På det punkt går det ikke helt så godt som på medarbejdersiden. Halvvejs inde i 2009 har man kun brugt to udenlandske underleverandører mod 20 i 2006. Til gengæld har man et andet kort på hånden, så det heller ikke er helt nødvendigt med uafbrudt kontakt.

»Vi drager fordel af, at vi er en del af en international koncern med aktiviteter i mange lande. Det er ikke så nemt, at man bare køber nogle materialer. Man skal være sikker på, at det er produceret ordentligt i en god kvalitet og uden brug af for eksempel børnearbejde,« siger Torben Biilmann.

Bunden nået
Branchens nedtur mærkes i dagligdagen helt ind i NCCs domicil i Tuborg Havn. Også her har man måttet afskedige folk. Selv om de, der er blevet tilbage, er rykket sammen, og nogle lokaler er lejet ud, er der immervæk tomme stole rundt omkring.

Fyringsrunderne har virket efter hensigten, og NCCs halvårsregnskab, der blev offentliggjort i sidste uge, viste, at det er lykkedes at holde sorte tal på bundlinjen.

Torben Biilmann forventer, at man nu har nået bunden i byggeriet, men han ser ikke nogen ny væsentlig fremgang lige om hjørnet. Der er således både tid og – bogstaveligt talt – overskud til refleksion.

Tilpasning
NCCs største forretningsgren har været boligbyggeri, og det var også den undersektor, der helt tilbage i 2006 mærkede en tilbagegang, som skulle vise sig at være et forvarsel om den storm, der nogle år senere ramte den danske økonomi.

Derfor har NCC tidligere end de fleste andre virksomheder herhjemme været tvunget til at tilpasse sig et vigende marked, og Torben Biilmann mener, at netop byggevirksomheder med speciale i boligbyggeri kan lære andre virksomheder noget på det punkt.

»Jeg ser det mere som to forskellige kriser. Der er store udfordringer, når markedet er som nu; men der er også store udfordringer, når markedet er virkelig højt oppe, som det var for nogle år siden. Lige nu er det vigtigt, at man ikke glemmer det, man lærte under højkonjunkturen. Det er fristende blot at gå til leverandører, der – presset af krisen – er villige til at sælge billigt. Men på langt sigt er det vigtigt at opbygge relationer til seriøse leverandører og i det hele taget at tænke på løsninger, der også er holdbare under andre konjunkturforhold,« siger Torben Biilmann.

Belært af erfaringen fra højkonjunkturen har NCC for eksempel oprettet et team, der ser kritisk på konkrete projekter og prøver at finde hullerne – de steder, hvor en løsning umiddelbart virker som de mest omkostningseffektive, men hvor der erfaringsmæssigt kan komme en efterregning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen