Berlingske Business

Naboer til Postgrunden vil have Danske Bank-byggeri standset

db3
Danske Banks nye domicil på posthusgrunden ved hovedbanegården Foto:

En fejl i beregningen af etagearealet i den eksisterende lokalplan har fået kommunen til at igangsætte en hasteproces med at ændre den. Naboerne vil have Planklagenævnet til at stoppe byggeriet, mens processen løber.

Teknik- og miljøudvalget under Københavns Borgerrepræsentation har lagt op til, at en fejl i plangrundlaget for Postgrunden skal rettes hurtigst og nemmest, så bygherren – Danica Ejendomme, der blandt andet bygger nyt domicil Danske Bank-koncernen – stort set ikke kommer til at mærke det.

Men sådan kommer det ikke til at gå, hvis det står til Postgrundens naboer. Deres advokat, Charlotte Castenschiold, oplyser til Berlingske, at hun netop i dag anmoder Planklagenævnet om at give deres klage opsættende virkning. Hvis Planklagenævnet imødekommer det, skal byggearbejdet standses.

Naboernes klage til nævnet går blandt andet på, at byggeriet vil få en højere bebyggelsesprocent end tilladt i kommuneplanen, bebyggelsesprocenten i øvrigt er beregnet forkert. Det sidste har kommunen erkendt, men den mener, problemet kan klares med en ændring af lokalplanen, uden at byggearbejdet bliver stoppet.

På et møde 28. maj vedtog udvalget således at indlede en ny lokalproces og at køre den igennem så hurtigt som muligt.

Planklagenævnet har tilbage i april givet kommunen medhold i, at naboernes klage ikke skulle have opsættende virkning. Men forudsætningen bag dén beslutning er nu ændret, mener Charlotte Castenschiold.

»Nu har kommunen erkendt, at der var ulovligheder i deres lokalplan. Ellers går man jo ikke i gang med at ændre den. Så vi vil have Planklagenævnet til en gang til at se på, om klagen skal tillægges opsættende virkning. Ifølge deres vejledning skal der være 90 procent sandsynligt, at der er en væsentlig fejl i lokalplanen. Vi mener, at den sandsynlighed nu er 100 procent,« siger Charlotte Castenschiold, der forklarer, hvor generende projektet er for naboerne:

»Det er en meget lang byggeperiode. Der vil være støj og gener gennem syv år. Det viser sig allerede nu, og når de forsøger at sælge deres lejligheder, ryger der en million eller halvanden af prisen, fordi ingen har lyst til at bo ved siden af en byggeplads i så lang tid.«

Teknik- og Miljøforvaltningen havde givet politikerne tre valgmuligheder for lokalplanprocesser og indstillet den mellemste, der kunne være afsluttet i december i år, til vedtagelse. Udvalget valgte imidlertid den mest skrabede model, der kan være færdig i oktober.

Dét skete på et forslag fra Liberal Alliance. Berlingske erfarer, at hensigten var at drille Enhedslisten og partiets teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, der ønskede den mest udførlige proces med blandt andet en fire gange så lang høringsperiode.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen