Berlingske Business

MT Højgaard vil bryde den onde cirkel

Torben Biilmann
MT Højgaards administrerende direktør, Torben Biilmann, vil forenkle tilgangen til byggeproejkterne, så der ikke længere skal opfindes »en dyb tallerken« til hvert byggeri. Foto:

Efter Pihls nylige konkurs er MT Højgaard den sidste overlevende af de store, danske entreprenørkoncerner. De seneste år har MT Højgaard hængt med rumpen i vandskorpen efter dundrende underskud, så er det overhovedet muligt at gøre entreprenørvirksomhed til en god forretning?

Torben Biilmann, der er topchef for landets sidste store, danske entreprenørkoncern, MT Højgaard, vil gøre op med entreprenørbranchens notorisk dårlige ry, når det gælder evnen til at tjene penge. Men hans mission ser ud til at være oppe imod hårde odds.

MT Højgaard har det seneste årti omsat for samlet 103 milliarder kroner, men har i samme periode samlet set været en underskudsforretning.

Værst er det gået de to seneste år. I 2011 fik selskabet et underskud før skat på 335 millioner kroner. I 2012 var underskuddet på hele 512 millioner kroner.

Danmarks største entreprenørselskab, MT Højgaard, der aldrig er blevet den succes, der var meningen med fusionen i 2001 af de to gamle virksomheder, Monberg & Thorsen og Højgaard & Schultz, er ingen enlig svale i branchen.

I august i år gik entreprenørkoncernen Pihl konkurs med et ordentligt brag. Og med Pihl gik endnu et hæderkronet, dansk entreprenørselskab ned med flaget. På den store entreprenørkirkegård ligger også selskaber med navne som Christiani & Nielsen, Kampsax og Rasmussen & Schiøtz.

Fælles for dem alle var, at de ikke formåede at tjene penge nok til at overleve. Og netop indtjeningsevnen er entreprenørbranchens ømme punkt. Det seneste årti har entreprenørvirksomhederne i Danmark samlet set tjent mindre end landets øvrige store virksomheder. Og MT Højgaard er som nævnt ingen undtagelse.

Så hvordan kan den 57-årige Torben Biilmann, der i præcis et år har stået i spidsen for MT Højgaard, tro, at det nogensinde bliver anderledes i branchen? Og hvordan kan han tro, at MT Højgaard ikke bare kommer til at tjene penge, men også bliver en stabilt indtjenende virksomhed, måske endda med voksende indtjening?

Hos bookmakerne ville man formentlig få pengene mange gange igen, hvis man spillede på det løfte, branchehistorikken taget i betragtning. Men det er ikke desto mindre, hvad Torben Biilmann stiller i udsigt. For ifølge ham er det ingen naturlov, at entreprenørbranchen ikke kan tjene penge.

»De fleste vil nok sige, at den her branche aldrig har tjent penge. Og det er ikke helt forkert, når man ser, hvad det er for marginer, vi har, og hvad det er for risici, vi påtager os. Men ved at gøre nogle enkle, banale, men også meget målrettede tiltag, kan man forbedre den måde, vi arbejder på i branchen. Den gode nyhed er, at der er mega plads til forbedring,« siger Torben Biilmann.

pix-nordea-hovedkvarter

Den bygningsingeniøruddannede Biilmann har været i entreprenørbranchen næsten hele sin karriere og har fulgt dens evige op- og nedture, og ifølge direktøren er der mange steder, der skal tages fat for at få vendt udviklingen. Der er både meget at hente i samspillet mellem arkitekter, råd-givende ingeniører, entreprenører og bygherrer, altså i hele værdikæden, men også internt i MT Højgaard.

De seneste års dundrende underskud i MT Højgaard skyldes blandt andet ringe lønsomhed på tidligere indgåede kontrakter og betydelige hensættelser på tidligere afleverede projekter. Heriblandt et stort vandkraftværk i Panama, som MT Højgaard byggede sammen med Pihl, og som var et af de projekter, der var med til at koste Pihl livet.

Den slags dræberprojekter, som de kaldes i branchen, har MT Højgaard med Torben Biilmann i spidsen sat målrettet ind på at undgå i fremtiden.

»Siden jeg startede her, har vi sat massivt fokus på, at de projekter, vi tager ind, er ordentlige projekter. Vi har et internt såkaldt kontraktråd, som nøje gennemgår alle sager over 50 millioner kroner. Inden vi giver en pris på et projekt, skal det igennem vores kontraktråd, så vi kan få afklaret, om det er en fornuftig forretning for os,« siger Torben Biilmann.

I kontraktrådet sidder blandt andet jurister, økonomer og projektkompetente personer. De gennemgår alt fra arkitektens tegninger til de rådgivende ingeniørers beregninger, materialevalg, projektets økonomi og tidsplanen for hele byggeriet.

»Det er en helhedsvurdering med vores allerbedste erfaring for at kunne afgøre, om et projekt er fornuftigt,« siger Torben Biilmann. Og ja, kontraktrådet kan godt ende med at afvise et projekt, selv om det vil koste på toplinjen.

»Vi siger nok nej mere, end vi har gjort tidligere. Men hvis vi med vores ekspertise, kompetence og erfaring kan se, at en opgave ikke har store chancer for at ende med den pris, vi gerne vil have, vil vi hellere foreslå kunden at gå til en anden entreprenør. Hvis altså ikke det lykkes os at overbevise dem om noget andet. Det betyder, at man nogle gange må sige nej, og det kan være meget svært for en entreprenør,« siger Torben Biilmann med et smil, der røber en indsigt i branchens inderste væsen.

(Artiklen fortsætter under grafikken.)

Altafgørende for et projekts videre skæbne efter en tur på guldvægten i MT Højgaards kontraktråd er, om projektets indtjening lever op til et fastlagt indtjeningsmål, der matcher koncernens indtjeningskrav om en overskudsgrad på fem procent målt ud fra resultatet før skat. Med andre ord satser MT Højgaard på at tjene mindst fem kroner hver gang, der bliver bygget for 100 kroner.

»Det er ikke genstand for forhandling, om vi skal tjene de penge. Den beslutning er fast, så for os er det vigtigt at afdække risikoprofilen i et projekt, før vi siger ja eller nej til en opgave,« siger Torben Biilmann.

Sådan har det været, siden han tiltrådte som topchef for MT Højgaard for et år siden.

»Vi har en ambition om at nå op på fem procent så hurtigt som muligt, og vores system med blandt andet kontraktrådet er designet til, at vi når det mål. Måned for måned kan vi se, at der kommer nye fornuftige projekter ind. Er de projekter så blevet dyrere eller mindre konkurrencedygtige? Nej, det er de ikke,« siger Torben Biilmann.

Indtjeningskravet er stillet af MT Højgaards ejere, Monberg & Thorsen og Høj- gaard Holding, efter de seneste to års sammenlagte underskud på 850 millioner kroner og efter deres nødtvungne forhøjelse af aktiekapitalen i MT Højgaard med 300 millioner kroner tidligere i år for at styrke likviditeten og kapitalgrundlaget.

Udland_entreprenoer_Business

Torben Biilmann vil endnu ikke sætte nøjagtig dato på, hvornår MT Højgaard er i mål med en overskudsgrad på fem procent.

»Vi er på en rejse. Vi er ved at afvikle ældre underskudsgivende projekter, der ikke er bonitet i, men hen over det næste år eller to begynder vi at være der,« siger han.

Måden, som MT Højgaard afvikler sine ældre og underskudsgivende projekter på, er også ændret, siden han kom til. Konstruktiv dialog med kunderne er den nye linje, når der er knas med et projekt.

»Vi gør meget for at afvikle projekterne på en ordentlig og fornuftig måde. Vi har gamle tvister, men vi prøver at forlige dem. Vi har en samarbejdsapproach, og vi vil gøre, hvad vi kan for at undgå nye tvister og voldgifter. For det er også med til at gøre branchen lavproduktiv,« siger Torben Biilmann.

Det løbske og problematiske vandkraftprojekt i Panama har MT Højgaard lagt en plan for, så det forhåbentlig kan blive lukket ned hurtigst muligt. Tilsvarende ser en næsten uløselig strid om fire broer i Stockholm ud til at være løst i mindelighed, fordi MT Højgaard og kunden nu samarbejder i stedet for at strides.

»Jeg har tre gange været i Stockholm sammen med vores Sveriges-ansvarlige direktør. Vi begyndte i hvert vores hjørne, men så fik vi snakket os ud af nogle negative scenarier og ind i, hvordan vi hjælper hinanden med det her. Kunden skal jo have sin sidste bro, og i stedet for, at det flyver om ørerne med dagbøder, er der nu lidt mere gulerod end kæp. Efter to samtaler fik vi at vide, at vi var velkomne igen, næste gang de udbyder et projekt. Og sidste gang gav vi da også hinanden hånden,« siger Torben Biilmann.

Han vil ikke garantere, at der ikke fremtidigt kommer strid om nye kontrakter.

»Men vi har analyseret, hvordan det kunne gå så galt med en stribe projekter i ønsket om at lære og at forebygge, at det sker igen,« siger han.

Foreløbig tyder det på, at der er en vending på vej for MT Højgaard. Siden det historisk dårlige årsregnskab for 2012 blev offentliggjort i marts, er der kommet to kvartalsregnskaber fra MT Højgaard, som begge spår et lille positivt resultat før skat for 2013. Med den tilføjelse at udfaldet af nogle udestående tvister kan trække resultatet den ene eller den anden vej. Om en uges tid kommer MT Højgaard med regnskab for tredje kvartal, men det kan Torben Biilmann af hensyn til sine børsnoterede ejere ikke sige noget om.

pix-mth

De lavthængende frugter bliver plukket først, men i det små er MT Højgaard også begyndt på noget, der ligner en mindre revolution af, hvordan man med en vis standardisering og systematisering kan komme om ved branchens evige udfordring:

Hvert nyt byggeri er unikt og arkitekttegnet efter bygherrens ønsker og drømme. Hagen ved det er, at unikaprodukter er dyre, og at der i princippet hver gang er tale om forsøgsbyggeri. Den dybe tallerken opfindes igen og igen.

Samtidig indebærer forsøgsbyggerier, at man går fra A til B til C og så tilbage til A eller B igen, fordi prisen på en del af byggeriet blev for høj. Eller noget viste sig slet ikke at kunne lade sig gøre, eller når kundens behov ændrer sig undervejs i processen, som det ofte sker i større byggesager.

»Det sker gang på gang, og det er jo ressourcespild og tidsspild. Det er en af årsagerne til nogle af de udfordringer, branchen har og altid har haft. Værdikæden i vores branche består af mange delelementer, men der er ikke den sammenhængskraft, som kendetegner en rigtig værdikæde. I hvert enkelt led er der dygtige virksomheder, men meget går til spilde, fordi der laves for meget om frem og tilbage,« siger Torben Biilmann.

Efterspørgslen på unikke byggerier eller anlæg kan eller vil Torben Biilmann ikke lave om på, men måden at håndtere efterspørgslen på kan godt gøres smartere.

»Byggeri eller anlæg er forskelligt hver gang. Vi skal have en generisk måde at håndtere det på, så vi får en ensartet struktur til at håndtere forskelligheden, så det ikke hver gang bliver forsøgsbyggeri, som er det typiske i vores branche. Vi skal transformere hvert projekt ind i vores system, så projekterne får en mere ens struktur, når vi skal til at bygge. Både med hensyn til risikostyring, standardardiserede løsninger og den slags. Det skal give billigere, bedre og hurtigere byggeri og anlæg i forhold til det, du kender i dag,« siger Torben Biilmann.

MTHøjgaard

Det lyder måske lidt abstrakt, men den administrerende direktør giver et eksempel.

»En arkitekt har tegnet en cirkel i forbindelse med et byggeri. Men for mig er det en sekstenkant, fordi den er billigere og mere effektiv at lave end en cirkel, fordi du kan bruge moduler, og jeg kan ikke se forskel. På den måde får du egentlig en flottere arkitektur til en billigere pris. Det er tænkningen. Hvordan gør du et projekt bygbart med kendte, sikre og afprøvede løsninger og ikke et forsøgsbyggeri hver gang,« siger Torben Biilmann.

Tilsvarende kan man forestille sig, at MT Højgaard af 20 mulige undergulvsløsninger vælger kun at have fire på hylden, fordi det er de løsninger, som MT Højgaard har bedst erfaring med. Men hvad betyder det så for arkitekturen. Bliver den konform og kedelig? Nej, tværtimod, mener Torben Biilmann.

»Som alle andre elsker vi god arkitektur, men vi synes bare, at det er synd, at meget af det ikke bliver til noget, fordi der nogle gange er underliggende løsninger, som gør det ubygbart eller for dyrt,« siger Torben Biilmann.

Han vil gerne have hele værdikæden med på den tænkning, så alle aktører omkring et byggeri, inklusive kunden, taler sammen fra begyndelsen, så best practice bliver bygget ind fra begyndelsen. Det gælder også byggeindustrien og fagentreprenørerne.

»Der findes jo eksempelvis store virksomheder, der har brugt mange år på at udvikle gode facadesystemer, som er tætte og holdbare, og som har taget højde for lysindfald og den slags, som man burde bruge i stedet for at opfinde den dybe tallerken hver gang, man skal tegne en facade,« siger Torben Biilmann.

Han slår også til lyd for, at alle led i værdikæden kommer til at arbejde med software, der kan tale sammen. I dag arbejder arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører i hvert deres avancerede software om samme projekt, men tingene kan ikke umiddelbart integreres.

»Hvis du havde en software-struktur, så du for hvert projekt løbende kan smide data ind og umiddelbart se, hvad det betyder for arkitekturen, bygbarheden, prisen og tidsplanen, kan du simulere byggeriet og dermed undgå mange fejl, der hver dag sker derude. Der arbejdes i brudstykker med det i branchen, men det er stadig i sin vorden. Vi moser selv på med det, men det tager tre til fem år at få bygget det her software-miljø op, så vi kan få 100 procent gevinst af den tænkning,« siger Torben Biilmann.

MT Højgaard har ikke siden 2002 været oppe på en overskudsgrad på fem procent og derover.

Det højeste er 3,2 procent i 2009. Den danske entreprenørbranche har i gennemsnit ligget på 3,1 procent i overskudsgrad i perioden 2004-2012.

Foreløbig går MT Højgaard som nævnt efter en overskudsgrad på fem procent, som må betragtes som ambitiøst for entreprenørbranchen herhjemme.

Men hvis det hele spiller, den gryende optimisme i byggebranchen bider sig fast, og MT Højgaard får kapitaliseret på sin 95-årige viden og erfaring, kan Torben Biilmann godt forestille sig, at overskudsgraden med tiden kan komme højere op, uden at han dog vil sætte tal på.

To af nordens største entreprenørselskaber, svenske NCC og Skanska, især NCC, har været noget bedre end MT Højgaard til at tjene penge. Med undtagelse af 2011 har NCCs overskudsgrad i 2008-2012 ligget på ti procent.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen