Berlingske Business

Mæglere kender ikke momsproblem

Danske virksomheder skal ikke frygte for store uventede momskrav, når de sælger ejendomme. I hvert fald ikke, hvis de gør det med assistance fra en ejendomsmægler, der er er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE).

Foreningen nægter således at kende noget til de store ekstraregninger, der dukker op i kølvandet på mange ejendomshandler som beskrevet i ErhvervsBladet i sidste uge. Problemerne udspringer af et manglende fokus reglerne omkring de såkaldte momsreguleringsforpligtelser blandt virksomheder, ejendomsmæglere og advokater.

Men medlemmerne i DE kender skam godt reglerne, og derfor er der meget sjældent momsproblemer med ejendomshandlere foretaget af dem. Siger altså foreningen selv.

- Vi kan slet ikke genkende det problem, som er blevet beskrevet. Momsreglerne er ganske vist indviklede, men vi har naturligvis fokus på dem som saglig rådgiver i den slags sager. Jeg kender ikke til sager, hvor en handel involverende et af vores medlemmer, skulle have givet problemer, siger DE''s formand Steen Winther-Petersen.

Økonomisk lussing

Mens landets organiserede ejendomsmæglere altså ikke kender til momsproblemerne, har man stort kendskab til dem blandt revisorer og hos Told- og skattestyrelsen. Momsmareridtene opstår på grund af regler om, at man kun kan få momsfradrag på en ejendom, hvis den anvendes til momspligtige formål i mindst 10 år efter, at fradraget er taget. For fradrag i forbindelse med renoverings- og vedligeholdelsesopgaver gælder kravet dog kun i fem år.

Får man eksempelvis et momsfradrag på grund af et ombygningsarbejde på sin fabrikshal, skal det tilbagebetales, hvis fabrikshallen indenfor 10 år bruges til andet end momspligtige formål. Virksomheden er altså forpligtet til eventuelt at regulere sin moms, hvis der sker ændringer i ejendommens anvendelse. Forpligtelsen nedtrappes dog ligeligt med en andel hvert år.

Momsteknisk sidestilles et salg af en virksomheds ejendom som overgang til momsfrie formål, hvorfor den sælgende virksomhed som udgangspunkt vil skulle tilbagebetale dele af den moms, den har haft fradrag for, når en ejendom sælges.

Imidlertid er mange virksomheder slet ikke opmærksomme på denne forpligtelse, hvorfor den kommer som en uventet økonomisk lussing, der kan smadre grundlaget for den enkelte ejendomshandel og samtidig få væsentlig indflydelse på virksomhedens generelle økonomiske situation.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen