Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Lynhurtigt letbyggeri

Se engang på billedet. Det blev taget torsdag i sidste uge. Det er bunden til det første modul, som skal ende med at

blive en amtsinstitution på 788 kvm. med indvielse 8. august i år.


Bygherre er Ringkøbing amt, som pludselig

fik behov for mere plads. Ordren blev for ganske kort tid siden vundet af Vinderup Træbyg A/S, der har specialiseret sig i hurtigt,

midlertidigt og prisbilligt letbyggeri.


Her og nu er direktøren for virksomheden, Leif Møller, ikke helt rolig. Der

er nemlig så meget tryk på kedlerne i Vinderup, at det begynder at knibe med det hurtige.


Vestjyderne beskæftiger

under normale forhold 30 medarbejdere, men i øjeblikket giver virksomheden beskæftigelse til det dobbelte, fordi man har

været nødsaget til i vid udstrækning at trække på underentreprenører for at nå det hele.


-

Det lyder umiddelbart besnærende, at man kan have så travlt, men det er ikke uden problemer. Vores normale force er jo

netop det hurtige og det midlertidige, og det risikerer jo at gå fløjten, hvis vi tvinges til at strække vore leveringstider,

forklarer han.



Udvidelse

Virksomheden har allerede taget flere initiativer for at speede produktionen op. Man har netop

taget en helt ny produktionsbygning på 1.200 kvm. i brug. Det er reelt en fordobling af produktionsarealet.


Udvidelsen

skal sikre en endnu mere rationel produktion i Vinderup, hvor Leif Møller for tre år siden tog konsekvensen af branchens

udvikling og skiftede navn fra Vinderup Skurvogne & Pavilloner til Vinderup Træbyg.


- Alene udtrykket skurvogn har

en lidt uheldig klang, når vi i stigende grad beskæftiger os med letbyggeri, som kan matche alle andre former for byggeri.

Vist laver vi da fortsat skurvogne og mere traditionelle pavilloner, men hovedvægten i dag ligger på institutions- , kontor-

og industribyggeri, siger han.


I øjeblikket er der højsæson på fabrikken, hvilket ikke mindst hænger sammen

med, at mange kommuner og amter kommer i bekneb for plads efter sommerferien, hvad angår skoler og institutioner. Halvdelen

af virksomhedens omsætning hidrører fra offentlige bygherrer. Vinderup Træbyg har i år ansat en salgschef

til udelukkende at bearbejde de offentlige kunder, mens Leif Møller selv tackler de private. De to områder er i dag lige

store.


- Kunsten er at få bredt byggeriet ud over hele året, for som det er nu, har vi døde perioder, og vi

har forrygende højsæsoner. Konkret giver det problemer med rekruttering af medarbejdere. Vi mangler bl.a. tømrere, fastslår

Leif Møller.


Virksomheden blev etableret i 1994 som datterselskab under Specialfabrikken Vinderup A/S, der er leverandør

af værktøj og maskiner til byggebranchen. Fabrikken fremstiller selv blandemaskiner, stilladser og telthaller.


Via

et holdingselskab ejer Specialfabrikken fortsat to tredjedele af Vinderup Træbyg, mens den sidste tredjedel indehaves af Leif

Møller.



Entreprenørafdeling

Siden starten for otte år siden er byggerierne stedse blevet mere avancerede

samtidig med, at vestjyderne har taget flere og flere funktioner inhouse. I dag råder man bl.a. over sin egen entreprenørafdeling.

Virksomheden har på den måde selv taget ansvaret for fundament, kloakering, vand og belægning.


Byggerierne

samles i Vinderup som færdige moduler, der kan køres afsted på et variabelt antal lastbiler. På byggepladsen

er det stort set kun taget, der lægges på. Resten er færdigt fra fabrikken.


På materialesiden går

tendensen i retning af mere eksotiske træsorter. I dag er især sibirisk lærk meget populært. Cedertræ

er også efterspurgt.


Fællesnævneren for alle byggerier er, at de udrustes med en stålramme i bunden.

Denne stålramme er garanten for, at byggerierne vitterligt er midlertidige, idet de nemt kan flyttes.


- Man kan faktisk

meget hurtigt flytte vore huse. Det kræver blot nogle kraner og lastbiler. Fidusen ved det flytbare er bl.a., at f.eks. kommuner kan

flytte rundt på sine institutioner i takt med behovet. Udvikler et område sig til sølvbryllupskvarter, er det enkelt

at flytte en daginstitution af vores type, forklarer Leif Møller.


To andre spørgsmål er han helt forberedt

på: Prisen og holdbarheden.


- Prisen afhænger fuldstændig af materialevalg og mængden af udstyr. Som tommelfingerregel

koster vore byggerier vel 40 pct. mindre end traditionelt byggeri, men forskellen vil selvfølgelig blive indsnævret jo mere

man ønsker af det midlertidige byggeri. Hvad angår holdbarheden plejer jeg at svare med et modspørgsmål:

Hvor længe holder et murstenshus? Vore huse holder akkurat lige så længe. Det hele er jo et spørgsmål

om vedligeholdelse. Vi har faktisk ofte været vidne til murstensbyggerier, der var modne til nedrivning efter en halv snes år,

fordi de aldrig har været vedligeholdt.


Vinderup Træbyg sælger normalt sine byggerier, men de lejes faktisk

også ud. Leif Møller anslår, at man i dag har udlejet ca. 2.000 kvm.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen