Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Lavere arbejdsløshed bremser ejendomsmarkdet i de store byer

09BUECOVERHISTORIE-093107.jpg
Økonomien i Chicago har ikke imponeret de seneste år. Men det betyder, at der er ledig arbejdskraft i byen, hvilket over de kommende år kan trække virksomheder til – og booste byens ejendomsmarked. Foto: Flickr

For ejendomsinvestorer når væksten en naturlig grænse, når arbejdsløsheden nærmer sig bunden, og der ikke er brug for flere fysiske arbejdspladser. Sådan er billedet lige nu mange steder i verden, anfører Cushman & Wakefield, som bl.a. konkluderer, at væksten i markedslejerne vil falde.

Det bliver mødt med behørige bifald, hver gang ledigheden tager et nyk nedad. Det gælder uanset, om det er her i Danmark eller i USA, hvor den månedlige jobrapport altid bliver ventet med spænding.

Også i ejendomsbranchen glæder man sig normalt over faldende ledighed. Den hænger sammen med stigende økonomisk aktivitet, og det er naturligvis godt, hvis man skal leje erhvervslokaler ud.

Men netop for ejendomsbranchen er der på langt sigt et catch ved faldende lejlighed, og dette catch står til at blive nærværende i de kommende år, vurderer det globale mæglerfirma Cushman & Wakefield i en ny rapport.

Problemet opstår, når man nærmer sig fuld beskæftigelse. Hvis der ikke er folk, der kan ansættes, har virksomhederne heller ikke brug for nye lokaler, og det underminerer forretningsgrundlaget for developere, der vil bygge nyt, mens det tilsiger større forsigtighed for de ejendomsselskaber, der beskæftiger sig med allerede eksisterende ejendomme.

Selv om det måske bliver lidt overset i bekymringerne over storpolitiske begivenheder og migrantstrømme, har verdens økonomi faktisk ligget i smult vande de seneste år. Dertil kommer, at selv om der naturligvis er ting, der kan gå galt, er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at de gode tider nærmer sig afslutningen.

RB PLUS PFS Skal man afdrage ekstra på huslånet?

Tværtimod vil den globale økonomiske vækst ifølge prognoserne lande på 3,5 pct. i år og 3,6 pct. næste år. Man skal tilbage til 00’ernes sorgløse år for at finde noget tilsvarende.

Men det betyder altså, at det er ved at blive stramt med arbejdskraften, og Cushman & Wakefields bud er, at væksten som et minimum vil flytte sig.

I en række af de store metropoler, der gennem det seneste årti har set den største vækst, vil udviklingen blive mere afdæmpet. Omvendt vil der så komme mere fut i nogle af de metropoler, der har stået mere stille.

De byer, der står til at få sat kraftigst blus under udviklingen, drejer sig i de fleste tilfælde om det, man i internationalt perspektiv kunne kalde ’mellemstore metropoler’. Et begreb, det kan være lidt svært at forholde sig til som skandinav, da det, vi her på vore breddegrader betragter som metropoler, jo i en global sammenhæng blot er småbyer.

622208003.jpg

Paris står til fremgang

Der er heller ikke mange europæiske byer på toplisten over metropoler, hvor der skabes mange job. Men et par markante hovedstæder fra vores verdensdel illustrerer, hvad der kommer til at ske, hvis prognoserne holder.

I London er der således blevet skabt 236.000 jobs over de seneste tre år. Det har presset ejendomsmarkedet, ikke blot i henseende til erhvervslokaler, men også i med hensyn til boliger. Boligpriserne er oppe i et niveau, så f.eks. skolelærere ikke har råd til at bo i samme by som deres elever.

Ud fra den betragtning er det måske meget sundt, at London står til at få et frikvarter. Fra 2017 til 2019 forventes det kun, at 78.000 nye jobs kommer til. Men selv om det er sundt for byen, vil det altså sætte en dæmper på ejendomsmarkedet.

nogle

Omvendt forholder det sig i Paris. Frankrig har haft kronisk svært ved at trække sin økonomi i gang, og trods tendensen med urbanisering er blot 85.000 nye jobs skabt i hovedstaden de seneste tre år.

Det står til at stige til 119.000 i de følgende tre år. Fremgangen er dermed ikke stor, men skal ses i lyset af, at jobskabelsen i de fleste andre byer slet ikke er stigende, men tværtimod faldende. Paris bliver altså nu hjulpet af, at der er stadig er ledige hænder for de virksomheder, der gerne vil ansætte.

Et tilsvarende billede ser man i USA. Her ventes jobvæksten at tage af i de to dominerende byer Los Angeles og New York. Til gengæld tager den til i nogle af de byer, der i det store billede er amerikansk udkant. Det gælder for eksempel Chicago i Illinois, der groft sagt er for amerikansk økonomi, hvad Frankrig og Paris er for europæisk økonomi.

Går man til de nye økonomier, kommer der for alvor volumen på tendensen. I Shanghai er der for eksempel skabt svimlende 819.000 jobs de seneste tre år. Det tal forventes ca. at blive halveret i den kommende treårsperiode. Derimod vil andre kinesiske storbyer stort set holde væksten.

TIL ARKIV RUNDETÅRN

Lejemarkedet bliver mere trægt

Et andet træk i udviklingen er, at væksten i markedsleje vil være faldende. Globalt set steg huslejerne i erhvervslejemål med 3,9 pct. i 2016. Cushman & Wakefield vurderer, at vi dermed har set toppen i denne omgang, og at væksten det kommende år vil falde ned til 1-2 pct.

Dette tal er sat sammen af, at nogle byer fortsat vil opleve pæn vækst i huslejerne, mens udlejerne i andre byer må se i øjnene, at niveauet direkte vil falde. Det sidste er f.eks. det, der ligger i kortene for byer som Tokyo og London.

I et antal byer, hvor huslejerne i de senere er steget abnormt meget, forventes tallene blot at falde til et mere normalt niveau. Det ser man for eksempel i Stockholm, hvor markedslejen er steget med over 10 procent om året de seneste tre år. Det vil falde til 4,2 pct. Noget tilsvarende gør sig gældende i verdens it-centrum, Silicon Valley.

For Københavns vedkommende forventer Cushman & Wakefield, at væksten i markedslejen slet og ret vil ophøre og lande på et rundt nul. Men København indtager på det felt en særstatus på det globale ejendomsmarked:

I andre byer kan udlejerne presse priserne meget op i de gode tider, hvor der er rift om lokalerne. Men i den danske hovedstad har lejerne bedre mulighed for at vælge nybyggeri. Det skyldes, at København har plads til udvidelser til alle sider – og til at bygge i højden, for den sags skyld.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen