Berlingske Business

Arkil-topchef: Der er gode muligheder i udlandet

Det er udsigt til gode muligheder i den udenlandske del af forretningen hos Arkil, når selskabet kigger videre ind i 2018.

Det forklarer den administrerende direktør i entreprenørkoncernen, Jesper Arkil, i et interview med Ritzau Finans.


- I Tyskland kan vi se en meget stærk udvikling, og i modsætning til herhjemme er der en mere stabil planlægning for infrastrukturen. De udnytter den gode økonomi til at opgradere infrastrukturen inden for både stort og småt. Aktivitetsniveauet spår vi til at blive rimelig højt, og vi står stærkt på det nordtyske marked, siger Jesper Arkil.


Også i Irland forventer selskabet, at der kommer godt gang i aktiviteterne for anlægsinvesteringer, efter de har ligget på et meget lavt niveau siden finanskrisen, forklarer direktøren.

- I Irland har der været underinvesteret i flere år. Nu er man begyndt at investere igen, og det forventer vi også at kunne høste fordele af, siger han.

- Vi mener især, der er muligheder i udlandet.

UDSIGT TIL FÆRRE STATSLIGE INVESTERINGER I DANMARK

Jesper Arkil påpeger dog samtidig, at selskabet også øjner fine muligheder herhjemme.

Resultatet før skat for hele Arkil-koncernen landede sidste år på 147,7 mio. kr., og det mener den administrerende direktør er et resultat, som selskabet kan være glad for.


- Det er svært at sige, at vi ikke er godt tilfredse i dag. Vi har en god og rolig omsætningsudvikling og et resultat, der er det bedste nogensinde, siger Jesper Arkil.


For 2018 sætter selskabet dog forventningerne til resultatet lidt lavere - i niveauet 110-140 mio. kr.


- Vi tror også, at vi lander alle forretningsområder godt i år, men der er faldende investeringer i statens infrastruktur. Det giver et pres på marginerne, forklarer Jesper Arkil.

- Vi forventer, at økonomien i kommunerne også i 2018 vil være stærk, og at der skal gøres noget ved den infrastruktur, der ikke er statslig, uddyber han.


Selskabet forventer i år en omsætning i Danmark på samme niveau som i 2017, hvor den landede på 2213,3 mio. kr.

SKAL GRIBE MULIGHEDERNE

Generelt vil Arkil og selskabets direktør dog ikke satse på et specifikt område. Der kigges i stedet på det brede marked, forklarer han.

- Vi vil gerne have en rolig vækst, og vi vil gerne se en faglig og geografisk spredt vækst. Vi skal ikke være overdrevet afhængige af enkelte områder, siger han.


Han forklarer, at Arkil gerne ser en vækst, der fokuserer på lønsomhed og en stærk likviditetsudvikling.

Selskabet foreslår, at der udbetales et udbytte på 15 kr. per aktie for 2017-resultaterne. Det er et løft fra 10 kr. per aktie for 2016-resultaterne.


Arkil falder efter regnskabet torsdag med 2,9 pct. til 1340 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen