Berlingske Business

Lange udsigter til bedring på ejendomsmarkedet

Heller ikke globalt ligger en optøning af markedet lige rundt om hjørnet. Enkelte steder vurderes det dog, at markedet har nået bunden.

De trange finansieringsmuligheder er stopklodsen, hvor der ellers er mange gode handler at gøre verden rundt for investorer, der har penge. Og det vil desværre være billedet en rum tid endnu. Långiverne ser ikke lyst på fremtiden.

Endnu taler man om, at verdensøkonomien vil begynde at rette sig i 2010.

Men det tror de færreste långivere på, fremgår det af DTZ Research’s årlige rapport om det internationale ejendomsmarked, Money into Property. Seks ud af ti tror først på bedre markedsvilkår efter 2010.

Stadig nedgang

Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de også vil vente så lang tid med at lette lidt på låget til pengekassen. Her i 2009 står barometret på en nedgang i udlån til ejendomssektoren, men næste år går det lidt op igen.

Det er dog ikke nok til at trække transaktionsvolumen væk fra det bundrekord-niveau, det befinder sig på i øjeblikket.

Omsætningen på verdensmarkedet faldt i første kvartal for sjette kvartal i træk, og det nåede kun cirka en ottendedel af omsætning på markedets top i tredje kvartal 2007.

Den fortsatte stilstand på markedet betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at investorerne skal vente med at købe i forventningen om, at priserne vil komme endnu længere ned.

DTZ har her i 2009 introduceret en fair value-model, hvor man ser på afkastet på ejendomme, korrigeret for en risikopræmie, der er tilpasset den til enhver tid givne situation, og sammenligner det med afkastet på en risikofri pengeanbringelse.

Et fair marked

Pointen i modellen er, at investor ud fra den tankegang ikke skal lede efter bunden af markedet, men gå ind i det, når der er fair value – altså når de risikokorrigerede afkast på en ejendom overstiger afkastet på den risikofrie investering.

Den situation ser DTZ endnu kun på kontorer med optimal beliggenhed i London City, der var først til at blive ramt af krisen.

Men sidst på året kan for eksempel Paris, Madrid og Sidney komme med på listen.

På de fleste markeder skal man dog vente et år eller mere, før der er fair value, vurderer DTZ.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen