Berlingske Business

Landsarkivet på Nørrebro skal omdannes til kæmpe boligtårn

Nuuks plads
ARKIVFOTO

Klos op ad den kommende metrostation på Nuuks Plads vil Ejendomsselskabet Norden forvandle det tomme Landsarkiv til omkring 170 boliger til 300-400 mio. kroner. Projektet omfatter højhus på 15-20 etager.

Med et budget på op imod 400 millioner kroner vil Ejendomsselskabet Norden forvandle det forladte Landsarkiv på Nuuks Plads ved Jagtvej på Nørrebro til et boligkompleks med ventet indflytning i 2019, når metrostationen lige ved siden af slår dørene op.

»Vi genbruger og renoverer en del af bygningerne og bygger også nyt. I hele træskolængder bliver der tale om 13.000 kvadratmeter og et projektsum på 300-400 millioner kr. afhængigt af detailplanlægningen. Lige nu forventer vi at etablere omkring 100 kollegieboliger og 60-70 familieboliger,« siger Peter Andreassen, administrerende direktør og partner i Norden.

pix-1

Trods navnet – som er historisk betinget – er Norden snarere udvikler og projektmager end langsigtet ejendomsselskab, så planen er at udleje boligerne og sælge dem samlet til en slutinvestor.

08BUEPeter-Andreassen.jpg

Finansieringen er på plads, da Norden opererer med fonde, som er tanket op af flere pensionskasser, og aktuelt har selskabet ejendomme og projekter for godt seks milliarder kr.

Det samlede projekt omfatter et helt nyt byrum eller torv, når metrocityringen åbner med en station på Nuuks Plads. Her har Norden afgivet kvadratmeter, og det betyder, at nybyggeriet går i højden.

»Vi taler nok om 60 meter eller 15-20 etager,« vurderer Andreassen, der har tegnestuen Over Byen til at hjælpe med ideer, streger og skitser – foreløbig ingen dog til offentligt skue.

To stop mod nord på den kommende metrocityring får Nørrebro en stribe høje bygninger: Danica Pension vil bruge en lille milliard på at bygge 700 ungdomsboliger fordelt på et højhus på 29 etager og syv punkthuse på 7-12 etager.

Krøyers Plads

Projektet på Nuuks Plads er opstået, fordi det tidligere Landsarkiv for Sjælland – et af tre landsdelsarkiver – er flyttet til det nybyggede Rigsarkiv på Kalvebod Brygge.

I 2013 blev bygningerne derfor overtaget af det statslige Freja Ejendomme, der dog ikke satte dem til salg, som det ellers ofte sker.

Billed1

»Vi vurderede, at der er tale om en udviklingsejendom, så vi fastsatte ingen udbudspris, men indledte sonderinger med mulige købere i begyndelsen af 2014. Vi tager nu del i en projektudvikling, som skal skabe værdi for begge parter, og vi sælger først bygningerne formelt, når en lokalplan er på plads, sikkert i løbet af 2016,« siger udviklingsdirektør Carsten Rasmussen fra Freja Ejendomme.

Komplekset på Nuuks Plads består af tre dele. Den ældste og nordligste bygning er opført i årene 1891-1893 og tegnet af Martin Nyrop, der også slog stregerne til Københavns Rådhus. Senere kom en tilbygning og en mellembygning til. Planen er, at de rives ned og erstattes af – højt – nybyggeri, mens den ældste bygning bliver renoveret.

Hovedgaden

1

Ud over boliger kommer der også detailhandel i gadeplan, kommunens normale model ved større nybyggerier for at skabe liv i boligkvartererne.

Norden er også i færd med andre udviklingsprojekter i hovedstaden. På Sølvgade nogle få kilometer væk bliver det gamle DSB-hovedsæde omdannet til omkring 500 ungdomsboliger, og lidt nord for København omdanner Norden den gamle Jægersborg Kaserne til eksklusive boliger.

Karrerene

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen