Berlingske Business
17:07Pandora og Vestas fik høvl på rød aktiedag

Kunstig intelligens kan regne den ud for ejendomsbranchen

25BUEFOTO-085354.jpg
Lasse Rahbek. Foto:

Et program, der meget præcist kan slå fast, hvad den optimale struktur er for en gitterskal, er med hjælp fra Boligfonden Kuben under udvikling af den danske ingeniør Lasse Rahbek.

Kunstig intelligens er et af tidens helt store emner, og det er et af de områder, hvor udviklingen går ekstremt hurtigt. Mange forbinder det nok med Hollywoods futuristiske tematiseringer af dystopiske samfund, hvor robotterne ender med at blive mere menneskelige end os selv.

Men faktisk er kunstig intelligens et praktisk redskab, som i et utal af sammenhænge kan anvendes til at skabe bedre vilkår for os mennesker – også til noget så jordbundent som at sænke materiale- og lønudgifterne for bygherrer.

Lasse Rahbek arbejder som rådgivende ingeniør for Hamiconsult A/S, og han er p.t. – med hjælp fra Boligfonden Kuben – i fuld gang med udviklingen af et program, der bruger kunstig intelligens til at udregne den mest optimale struktur for gitterkonstruktioner inden for byggeri.

Gitterkonstruktioner kendes f.eks. fra elefanthusets glaskupler i Københavns Zoo og, i den mere internationale klasse, fra det storslåede loft i gården på British Museum i London. Lasse Rahbek udviklede den algoritme, programmet bruger, sammen med en tidligere studiekammerat fra Aarhus Universitet. Og den er bedre end et menneske til at udregne den mest fordelagtige byggestruktur, fortæller han.

Emmanuel Mogenet, researchleder hos Google

Stor besparelse

»Vi kan have en intuitiv idé om, hvilken struktur der er den bedste for en bestemt gitterkonstruktion. Men når vi giver den kunstige intelligens visse frihedsgrader til at prøve at regne ud, om der er en anden struktur, der er mere optimal, viser det sig, at det er den i stand til. Den afstiver og former konstruktionen i forhold til kræfter som vind og tyngdekraften, og resultatet bliver, at bygherren vil kunne spare på materialer, når konstruktionen skal opføres. Derudover kan den kunstige intelligens sættes til processer, som man førhen skulle bruge mange mandskabstimer på. Faktisk kan man på denne måde reducere brugen af byggematerialer med op til 50 pct.,« siger Lasse Rahbek.

Undersøgelser af henholdsvis en kunstig intelligens og menneskelige speciallæger, der blev sat til at diagnosticere lymfekræft ud fra billeder, har dog vist, at resultaterne blev bedst, når både lægerne og den kunstige intelligens blev sat til at vurdere dem i samarbejde. Derfor er risikoen for det populære science fiction-scenarie, hvor kunstig intelligens overtager magten, næppe så stor, vurderer Lasse Rahbek:

»Det med lægerne og diagnosticeringen af lymfekræft synes jeg er et meget positivt eksempel på, hvordan kunstig intelligens i høj grad kan bruges til vores fordel. Den kunstige intelligens er jo ikke bedre end de forudsætninger, vi giver den. Den kan ikke tænke selv, selv om vi kalder det intelligens.«

GERMANY CONSUMER ELECTRONICS FAIR IFA

Baseret på evolutionsteorien

Algoritmen bag programmet er baseret på noget så grundlæggende for hele vores verdensforståelse som Darwins evolutionsteori, som blev udviklet i sidste halvdel af 1800-tallet. Vi har aldrig set på vores omverden med samme øjne siden, og den darwinistiske evolutions forandrende kraft er langtfra ophørt endnu. For siden 1960erne har man anvendt evolutionære algoritmer inden for it-teknologi, og de har samme styrke som al anden evolution, forklarer Lasse Rahbek:

»Beskrivelsen af gitterskaller kan på samme måde som beskrivelsen af et menneske samles i en form for virtuel DNA-streng. Det er, hvis jeg skal forsimple det lidt, sådan, algoritmen virker. Vi deler DNA-strengene op i par, som vi kalder ‘forældre’, mikser dem, og så arver ‘børnene’ de gode egenskaber fra hver forælder. For hver generation bliver gitterskallerne så bedre og bedre, for den kunstige intelligens finder mønstre i det og ser, hvad der fungerer bedst.«

Kunstig intelligens kan bruges inden for såvel nybyggeri som restaurering og ombygning, ligesom der er eksempler på, at den er blevet brugt til at reducere transporttiden mellem hospitalsafdelinger.

»Du kan bare nævne en problemstilling, og så vil den kunne bruges, hvis det er noget, der er målbart, og som man kan sætte tal på,« siger Lasse Rahbek.

pix-Årets høst

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen