Berlingske Business

Kuben fremrykker boligprojekt

Ejerboligerne i første etape af Universitetshaven på Amager blev udsolgt efter en uge, ligesom 25 af de 40 andelsboliger er solgt.

Den store køberinteresse får nu Kuben til at fremrykke anden etape med 46 ejerboliger, som blev præsenteret i søndags. Salget starter nu, og der er indflytning medio 2006.

-Den store køberinteresse beviser for mig, at der er et stort behov for gode, velbeliggende boliger, som tilgodeser familiers og unges behov, og som sælges til en fornuftig pris. I Universitetshaven får køberne meget bolig for pengene. Vi har tilstræbt en kvadratmeterpris på ca. 20.000 kr., hvilket er blandt det absolut billigste nybyggeri i København, siger afdelingsdirektør Chico Sandbeck fra Kuben.

I anden etape er boligerne rummelige med et bruttoareal på 70-113 kvm. En 2-værelses ejerlejlighed på 70 kvm. koster eksempelvis 1.495.000 kr. En 3-værelses andelsbolig på 89 kvm. koster 315.000 kr. i indskud og 5.700 kr. pr. måned.

Boligerne har alle altaner med en fantastisk udsigt til grønne områder. De er gennemlyste, og solvinklerne er tænkt ind i boligens og altanens orientering fra starten. Rummene er store, regulære og lette at møblere og indrette optimalt.

Både andels- og ejerboliger

Arkitema med arkitekt Poul Schülein i spidsen har tegnet de to syv-etagers huse og forbundet dem med en portal hen over kanalen. De fremstår derved som en sammenhængende bebyggelse, som snor sig som en slange langs den nye gravede kanal.

Portalen er cirka 50 meter bred båret af søjler, og de høje, slanke søjler skaber en åbenhed og lethed i byggeriet. Taget på de to huse føres videre hen over portalen og indrammer visuelt det grønne og blå rekreative område, der åbner sig mellem husene på en enestående måde.Boligerne er en del af den spændende nye bydel, som er på vej. Centralt beliggende kun få minutters gang til metroen med afgang hvert 2. minut, få minutter til det centrale København og samtidig tæt på vand, badestrand og grønne områder.

Fælleden er nabo til Kubens boliger, og fælleden er arealmæssigt dobbelt så stor som Dyrehaven og med et lige så righoldigt dyreliv blandt andet med kronvildt og fugle samt mange mindre og større søer.

Universitetshaven omfatter både andelsboliger og ejerboliger, knap 100 af hver, og i alt 18.000 etagemeter.

Der er knyttet forskellige fordele til de to ejerformer, som derfor henvender sig til lidt forskellige købergrupper.

Universitetshaven er nabo til KUA, Københavns Universitet Amager, og landskabsarkitekterne har skabt et levende miljø med kanaler og store, grønne områder. krone

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen