Berlingske Business

K/S-udbydere lurer på kunderne

Med begrænsningen af indbetalinger til ratepension vil K/S-investeringer være et oplagt alternativ. Det giver udbyderne håb om, at den for tiden underdrejede investeringsform kan komme op i gear.

I næste måned tager I/S Ejendomsinvest en tur rundt til faste tidligere kunder for at høre om deres interesse for at placere penge i K/S-selskaber i år.

Det skal klarlægge, hvor mange projekter man skal stable på benene inden slutningen af året, hvor investorerne traditionen tro slår til for at optimere skatteregnskabet.

I år er der ekstra stor spænding om investorernes interesse. Ejendomsinvests ejer Michael Kaa Andersen forventer, at branchens samlede udbud bliver projekter for blot tre milliarder kroner mod i et normalt år 15-20 milliarder kroner.

Der er også solide omstændigheder, der taler for en brat nedgang. Først og fremmest bankernes notoriske uvilje til at finansiere ejendomsprojekter. Men også mere generelt den store usikkerhed på ejendomsmarkedet og investorernes tilbageholdenhed.

Joker på banen

Men ud over det er der en joker med i spillet, påpeger Michael Kaa Andersen. I kraft af skattereformen bliver virksomhedsordningen mindre fordelagtig, og i sammenhængen måske mere vigtigt: Fra næste år bliver muligheden for skattefradrag for indbetalinger på ratepension reduceret fra 250.000 kroner til 100.000 kroner.

Det tager luften ud af en populær mulighed for at slippe for høje marginalskatter. Det kan, selv om også marginalskatterne bliver lavere, styrke K/S-investeringer, fordi de har samme skattemæssige fordele. Måske vil investorerne allerede nu trække over mod K/S-investeringer. Omvendt kan det også være, at investorerne netop ønsker at give den fuld skrue med de gamle regler det sidste år, hvor de er i kraft. Kort sagt: Der er stor usikkerhed, og K/S-udbyderne må stikke fingeren i jorden hos kunderne.

Brug for likviditet

Det gør man også i Finansgruppen, hvor partner Jesper Tullin er enig i, at ændringen omkring ratepensioner vil få flere til at se på K/S-selskaber. I Finansgruppen bruger man dog en anden metode til at vurdere kundernes interesse, fortæller Jesper Tullin.

- Der er en del, der gerne vil sælge eksisterende K/S-anparter, fordi de har brug for likviditet. Vi kigger på, hvor stor interessen for det er hos mulige købere, og det vil også give et billede af, hvor mange nye K/S-selskaber der vil være et marked for.

Både Jesper Tullin og Michael Kaa Andersen oplyser, at der i år vil være en større andel af egenkapital i de nye K/S-selskaber pga. bankernes uvilje mod at låne ud til ejendomsprojekter.

Ifølge Jesper Tullin er de større indskud ikke nogen universalløsning, for en del af finansieringen skal stadig klares gennem bankerne, og de bliver ikke nødvendigvis mere positivt indstillede, blot fordi investorerne lægger flere kontanter på bordet.

Men igen er der flere tendenser, der virker mod hinanden, og på den positive side ligger der mange penge hos private investorer, som før eller siden vil investere dem.

- Markedet er stadig fuldstændigt styret af frygt. Nogle har tabt mange penge på forskellige investeringer, og så er det forståeligt, hvis konen derhjemme siger nej, når man kommer med en ny idé. Men der er også mange, der nåede at komme ud af markedet, inden aktiekurserne for alvor faldt. De har masser af kontanter liggende, og de venter blot på det tidspunkt, hvor de mener, at priserne er i bund, siger Michael Kaa Andersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen