Berlingske Business

Kontorfællesskab vil være centrum for innovative møder

Bygningen Blox
Bygningen Blox mellem Langebro og Det Kongelige Bibliotek i København Foto:

Det kontroversielle byggeri BLOX kan meget mere end dets omdiskuterede ydre afslører, og skal være et samlingssted for byggeriets aktører både nationalt og internationalt, fremhæver hub director Torben Klitgaard.

Det er ingen hemmelighed, at det nye byggeri BLOX i Københavns Havn har fået hårde ord med på vejen fra arkitekturanmeldere. Alskens nedsættende udtryk, fra ‘fantasiløst’ til ‘et misfoster’, er haglet ned over det futuristiske bygningsværk, der er designet af den hollandske arkitektstue OMA. Dog har ledende danske arkitekter taget klar afstand fra kritikken, så meningerne er delte.

Men de virksomheder, der lejer sig ind i innovations-hubben BLOXHUB, som BLOX udgør de fysiske rammer omkring, har en helt anden mening om stedet. Det understreger hub director Torben Klitgaard:

En nyskabelse

»Arkitektur handler efter min mening også om at skabe dialog og diskussion og om at flytte grænser. Så at BLOX, som selve bygningen hedder, har fået kritik og har givet anledning til debat, ser jeg ikke som unaturligt eller negativt,« siger Torben Klitgaard.

»Men meget afhænger jo også af, om man bedømmer stedet udelukkende på dets ydre, eller om man også ser på, hvad der foregår derinde, og hvad det samlingssted, bygningen danner rammerne om, byder på til byggeriets aktører. Og det har de danske og udenlandske firmaer, der allerede i dag lejer kontorpladser eller på anden vis gør professionel brug af BLOXHUB, et særdeles positivt syn på. De aktører, der er en del af BLOXHUB, ser det, som om de er blevet en del af en nyskabelse i Københavns Havn,« fortsætter han.

Men hvad går nyskabelsen BLOXHUB konkret ud på? For at starte med det lavpraktiske, er kontorfællesskabet og innovationssamlingsstedet med de i alt 550 kontorpladser organiseret som en forening. Det vil sige, at man kan melde sig ind og dermed gøre brug af hubbens tilbud, herunder en members lounge og diverse arrangementer med relevans for bygge- og byudviklingsbrancherne, f.eks. temadage og sessions, uden nødvendigvis at leje en kontorplads.

Kæmpe eksportpotentiale

»BLOXHUB-medlemmer kan også gøre brug af de forskellige digitale labs, vi har indrettet, f.eks. et virtual reality studio, et data lab, et video lab, et fab lab og et lab i samarbejde med MT Højgaard med fokus på virtual design og construction (VDC). Foreningsmodellen har vi valgt, fordi man ønsker at være et mødested i lige så høj grad som et kontorfællesskab, og vi ønsker at udbrede de digitale teknologier til hele branchen,« fortæller Torben Klitgaard.

»Vi bliver det mødested, hvor byggeriets aktører på tværs af fagligheder kommer og udveksler idéer, afsøger forskellige muligheder, udfordrer hinanden og samarbejder. Og dét er missionen i BLOXHUB – at sætte virksomheder sammen på nye måder, så det bliver muligt at udvikle nye løsninger til de komplekse udfordringer, som byerne står overfor verden over. Et kæmpe eksportpotentiale for danske virksomheder,« spår Torben Klitgaard og uddyber:

»Noget af det, vi kan, og som også har været afgørende for vores succes med at tiltrække udenlandske virksomheder – f.eks. canadiske WSP, et ingeniørfirma med 40.000 ansatte på verdensplan, eller det amerikanske Thornton Tomasetti, der er verdensledende inden for f.eks. højhusbyggeri – er at tilbyde aktørerne et professionelt rum, hvor de på en naturlig måde færdes blandt potentielle samarbejdspartnere, kunder og investorer, uanset om de blot kommer her til vores arrangementer, eller om de har faste kontorpladser. De udenlandske virksomheder, der er en del af BLOXHUB, har valgt os, fordi de vurderer, at vores kontor- og innovationsmiljø giver dem direkte adgang til de danske, nordiske og europæiske markeder.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen