Berlingske Business

Kontorer bliver til lejligheder i ekspresfart

18BUSlejemaal.jpg
Mange erhvervsejendomme bygges om til boliger, konstaterer Home Erhverv. Arkivfoto: Asger Ladefoged

Der er stor rift om at få gode lejligheder i de store byer, og det har på det seneste sat fuld fart på forvandlingen af mange erhvervsejendomme og kontorer til private lejligheder.

Gamle, utidssvarende kontorer bliver i stigende grad forvandlet til nye boliger i København og Aarhus i disse år. Årsagen er især, at begge byer er præget af stor tilflytning og stigende priser på lejligheder. Det skaber et stort behov for boliger, som er vanskeligt at dække.

Alene i København vokser indbyggertallet således med tæt ved 1.000 om måneden, og den udvikling ser ud til at forsætte, hvis man skal tro de seneste fremskrivninger på dette område fra Danmarks Statistik. I Aarhus vokser befolkningen med 4.000 om året, og det tal ventes tilmed at blive større fremover.

Men heldigvis får de mange tilflyttere til København og Aarhus nu en hjælpende hånd ved, at mange erhvervsejendomme bygges om til boliger, konstaterer Home Erhverv, der er Danske Banks erhvervsmæglerkæde.

Boligbørn_Business

Den seneste opgørelse fra oline.dk viser, at der er knap 1.000.000 kvadratmeter ledige kontorer i København og omegn, hvoraf mere end halvdelen, 539.000 kvadratmeter, er i selve København by. I Østjylland er der godt 400.000 ledige kvadratmeter.

»Så der er potentiale til at forvandle hundrede tusinder af kvadratmeter kontorer til boliger. Det sker allerede, og det vil ske i stigende omfang de kommende år. Der er en tydelig tendens til, at politikerne i byerne er positive over for, at erhvervsejendomme gøres til tidsvarende boliger,« siger kædechef i Home Erhverv, Gert Lauritzen.

pix-bolig

Han kalder udviklingen for »en vigtig byfornyelse«.

»Forvandlingen fra erhverv til bolig sikrer, at priserne ikke flytter sig hurtigere, end køberne kan følge med,« siger Gert Lauritzen.

En niche i vækst

Ifølge de seneste statistikker så kostede en typisk lejlighed i Region Hovedstaden i september i år 16,7 procent mere end for et år siden.

Tilbage i 1970erne var det datidens BZere, der tog sagen i egen hånd og indtog tomme ejendomme. Nutidens slumstormere har i virkeligheden slips og jakkesæt på – og der er ingen kamp om retten til ejendommen.

Kontorerne bliver bygget om til boliger til glæde for alle parter: Sælger får en bedre pris, end hvis ejendommen bliver solgt til erhverv igen. Køber får en gevinst ved at udvikle den, og kommunen får flere boliger til de nye borgere, som i tusindtal søger mod byerne.

»Så det er en niche af erhvervsmarkedet, der er i stor vækst,« forklarer Gert Lauritzen.

I Aarhus har Home Erhvervscenter på det seneste formidlet projekter, hvor kontorlokaler og -ejendomme efter planen bygges om til bolig. Projekterne spænder fra en-to lejligheder og op til 120 nye lejligheder. Også i København har projektudviklere travlt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen