Berlingske Business
17:41God weekend

Københavnerne kan nu se frem til kortere ventetid på byggeprojekter

13BUEOpslag-104952.jpg
Det er ikke mindst udbygningen af Nordhavn, der giver et behov for mange nye lokalplaner i Københavns Kommune. Nu skal det være mere enkelt både at udarbejde og at forholde sig til disse planer. Foto: Flickr.

København har vokseværk, og det giver også stort arbejde i kommunens teknik- og miljøforvaltning. Derfor gør man lokalplanerne mere standardiserede. Det imødekommer samtidig et ønske fra bygherrerne om større klarhed i henseende til, hvad man må og ikke må.

Borgere og virksomheder, der vil bygge i København, har i hvert fald indtil for nylig oplevet lange sagsbehandlingstider for at få de nødvendige tilladelser og lokalplaner igennem. Og set fra kommunens side er det ikke bare et spørgsmål om at afvikle en pukkel: Der er ingen udsigt til, at mængden af indkomne sager bliver mindre – tværtimod.

Derfor har kommunen nu strømlinet processen for de lokalplaner, der som regel er grundlag for byggetilladelser.

»København vokser rigtigt meget i disse år, og vi forventer, at der kommer næsten 100.000 nye københavnere de næste 10 år. Det betyder også, at der er behov for nye lokalplaner og tillæg til eksisterende lokalplaner. Vi har haft rigtigt mange sager, der stod på venteliste, og derfor har vi kigget på, hvad vi kunne gøre for at strømline vores arbejde med de mange lokalplaner, der er nødvendige for den fortsatte udvikling af byen,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Hotel Marina

Mindre specifikt

Som tidligere omtalt her i Berlingske Business Ejendomme har forvaltningen allerede på egen hånd arbejdet med tiltag, der kan reducere tidsforbruget i sager om byggetilladelser og lokalplaner.

Det gælder særligt nogle indledende samtaler med bygherrerne, hvor man, uden at gå ned i de konkrete detaljer, hører deres ønsker og informerer dem om, hvad der helt overordnet er muligt.

De nye tiltag er lidt mere formelle. Her har Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen været inde over og har med to vedtagelser godkendt den ændrede proces for at behandle lokalplaner. Den ene af disse vedtagelser handler om, at lokalplaner skal være lidt mindre specifikke til den konkrete situation.

»Hvis man kigger på det historisk, er lokalplanerne i nyere tid blevet mere detaljerede. Det gør selvfølgelig også, at behovet for at dispensere bliver større. Derfor har vi ledt efter en metode til at mindske detaljeringsgraden. Essensen er, at vi i højere grad skal arbejde med standardbestemmelser, alt efter sagens kompleksitet,« siger byplanchef Pia Holm.

05BUSIVAR-TOLLEFSEN-122209.jpg

Kommunen kan dispensere

Den anden vedtagelse siger blandt andet, at kommunen som udgangspunkt ikke giver dispensationer de første fire år efter, at en lokalplan er vedtaget. Men man kan ikke sige det helt firkantet, anfører Pia Holm: Loven fastslår, at sagerne skal behandles konkret.

Den nye planlov, som Folketinget har vedtaget, giver også mulighed for at dispensere for midlertidigt byggeri, der går uden for lokalplanens rammer. På dette punkt vil kommunen således også komme til at give dispensationer.

Endelig indeholder den anden vedtagelse kommunens principper for høringsfrister. Kommunen afstår som hovedregel fra den nye lovs mulighed for at forkorte høringsperioden, men gør det alligevel ved bagatelagtige ændringer af lokalplanerne.

billede

Objektiv sagsbehandling

I Bygherreforeningen tager direktør Henrik L. Bang godt imod kommunens nye tiltag.

»Det lyder godt, hvis der bliver strammet op omkring forløbene og der eventuelt kommer nogle mere smidige sagsgange. Det generelle billede, jeg hører fra medlemmerne, er, at mange synes, det er meget forstyrrende, at man render ind i noget stop-go, og man ved ikke, hvorfor ens sag er sat på hold. Det gør det næsten umuligt at lægge en tidsplan for et forløb,« siger Henrik L. Bang.

I Danica Ejendomme, der har haft flere store byggesager i København de senere år, mener direktør Peter Mering også, at det vil være positivt med mere klare regler, som også kommunens medarbejdere har nemmere ved at overskue.

»På det administrative niveau kan det give problemer, hvis en medarbejder behandler dele af sagen ud fra en personlig bedømmelse af, hvordan tingene skal være. Så bliver det ikke en objektiv sagsbehandling,« siger Peter Mering, der understreger, at der også er mange gode ting at sige om kommunens sagsbehandling.

»Overordnet synes jeg, vi har et godt samarbejde og en god dialog med kommunen. De forstår mange af vores synspunkter, og vi forstår også mange af deres. Der er to niveauer i det – det administrative og det politiske. Det politiske niveau kan i nogle tilfælde være meget arbejdskrævende, men ofte kommer der også gode ting ud af det. Nogle gange er andres ideer jo bedre end ens egne, så der kommer et bedre projekt ud af dialogen,« siger Peter Mering.

30BUENOTE-090655.jpg

Personlige holdninger eller lovgrundlag

For en mindre bygherre, der ikke løbende har dialog med kommunen, kan det være sværere at gå igennem processerne.

Revisor Pierre Storm har både søgt byggetilladelser til sin private bolig og på vegne af to andelsboligforeninger, som han henholdsvis er og har været formand for.

Pierre Storm oplevede, at det var meget tungt at få sagerne kørt igennem. I stedet for at afklare det hele på en gang sendte kommunen sagen retur, første gang den stødte på noget, der skulle ændres. Således kørte sagen frem og tilbage adskillige gange, inden alt var på plads, i stedet for at tage det hele på en gang. Det var tidskrævende.

I den andelsboligforening, han tidligere var formand for, handlede ansøgningen om at udskifte altaner.

»Kommunen var meget stringent i forhold til placeringen, hvor åbningen måtte være, formen og så videre. Så skiftede de medarbejder, og pludselig var der ikke længere problemer. Så det virker, som om der ikke var nogen fælles regler. Det er lige så meget personlige holdninger, som det er lovgrundlag, der afgør, hvad man får lov til,« vurderer Pierre Storm.

marienlyst

Skal indfases over tid

Pia Holm mener, at de nye processer vil afhjælpe nogle af disse problemer, uanset på hvilken side af bordet de opstår. Men hun understreger, at det ikke er noget, der sker fra i dag til i morgen – det vil komme over tid, efterhånden som de nye lokalplaner bliver vedtaget. De gamle lokalplaner er jo, som de er, anfører hun.

»Borgerne vil opleve, at der bliver givet færre dispensationer, og at lokalplanerne som udgangspunkt gælder inden for den fireårige periode. De professionelle bygherrer vil opleve, at lokalplanerne bliver lidt mere rummelige og knap så detaljerede, og det tænker jeg, at de vil opleve som positivt. Men på den anden side vil de måske opleve en lille smule mindre fleksibilitet, for når først planen er der, fanger bordet,« siger Pia Holm.

Der er cirka 650 gældende lokalplaner i Københavns Kommune. Nogle af dem er meget gamle, og man kan ifølge Pia Holm ikke sige noget generelt om, hvor ofte de bliver ændret.

»Fra politisk side har vi hørt bygherrernes ønsker om en mere gennemskuelig proces og enklere lokalplaner,« siger Morten Kabell og fortsætter: »Men lokalplanerne må ikke blive så overordnede, at de ikke sætter en fast ramme for udviklingen af byen. Den balance har vi forsøgt at ramme. Samtidig ønsker vi fra politisk side færre dispensationer, så naboer og andre københavnerne kan regne med det, der står i lokalplanerne. På samme måde holder vi fast i høringsperioden på otte uger i de fleste lokalplansager for at sikre københavnernes mulighed for at komme til orde.«

02BUS20170707-135808-3-1502.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen