Berlingske Business

Københavnerne får nyt luksushotel tæt på Tivoli

hotel
Det børsnoterede svenske ejendomsselskab Balder købte for cirka 80 millioner danske kroner bygningen Niels Brocks Gade 1, som før husede Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Nu bliver det til et luksushotel.

Hotelboomet i hovedstaden fortsætter. Svenskere vil omdanne musikkonservatoriet til hotel med 80 værelser og restaurant.

København fortsætter mange års udvikling med flere hoteller og masser af nye værelser: Fra 2017 rykker svenske Nobis ind i hovedstaden med 80 værelser og en restaurant tæt på Tivoli.

Det børsnoterede svenske ejendomsselskab Balder har for cirka 100 millioner svenske kroner eller omtrent 80 millioner danske kroner købt bygningen Niels Brocks Gade 1, som før husede Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (som i dag bor i det gamle Radiohus på Frederiksberg). Den 5.500 kvadratmeter store ejendom ved Ny Carlsberg Glyptoteket og H.C. Andersens Boulevard skal for et ukendt beløb omdannes til hotel, som Nobis skal drive med forventet åbning i første halvår 2017.

»Niels Brocks Gade 1 er en meget smuk ejendom i København, som vi nu har mulighed for at udvikle til hotel. Det er en fremragende beliggenhed for os til vores første udenlandske virksomhed,« siger Alessandro Catenacci, hovedejer og administrerende direktør for Nobis, til branchemediet Tic.travel.

Nobis har i forvejen en håndfuld eksklusive hoteller i Stockholm. Nobis er tilknyttet det internationale Design Hotels-samarbejde med næsten 300 overnatningssteder over det meste af verden. I København indgår Skt. Petri Hotel i det tidligere Daells Varehus ved Nørreport Station i netværket.

København har siden årtusindskiftet oplevet en stor vækst i antallet af hotelsenge - i kraft af både nye hoteller og udvidelser af eksisterende hoteller. Brancheeksperter har flere gange vurderet over for Berlingske Business, at der stadig er plads til betydelig ekstra kapacitet - blandt andet fordi nye hotelkæder i sig selv kan tiltrække flere turister i kraft af kundeprogrammer.

Blandt de varslede hotelprojekter i hovedstaden er et nyt Scandic-hotel i Kødbyen på Vesterbro og 200-400 værelser i det nuværende posthovedkontor på Bernstorffsgade lige bag Hovedbanegården.

-Arkiv- Ill til RB 08.05.2012 21:50 Frank Jensen gør comeback i

Den tidligere konservatoriebygning på Niels Brocks Gade er solgt af ejendomsforvalteren Aberdeen til Balder, som i forvejen har foretaget adskillige investeringer i danske mursten de seneste tre år. I sommer indgik Balder aftaler om at overtage to boligbyggerier på Amager på til sammen halvanden milliard kroner.

Dermed rundede porteføljen fire milliarder kroner, og finanschef Marcus Hansson fra hovedkontoret i Gøteborg varslede i august flere opkøb over for Berlingske Business:

»Vi begynder at få en udmærket portefølje i Danmark og vil fortsat investere i København, som oplever stor vækst. Det hænger sammen med, at København har udviklet nye områder, hvor det er muligt at bygge.«

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen