Berlingske Business

København kan blive hjemsted for Nordens højeste bygning

Nybyggeri og nedrivning af gamle fabriksbygninger på havnen i M
Turning Torso i Malmø er Nordens hidtil højeste bygning med sine 190 meter. Foto:

Investorer vil bygge H.C. Andersen-forlystelsespark og 280 meter høj bygning ved krydstogtskibes anløbskaj.

Odense har H.C. Andersens Hus, og nu får København måske også et vartegn opkaldt efter den berømte eventyrdigter.

Det er ambitionen bag projektet H.C. Andersen Adventure Tower - en oplevelses- og forlystelsespark, som skal kombineres med Nordens højeste bygning på 280 meter.

Hele herligheden skal placeres ved krydstogtskibenes anløbskaj ved Ydre Nordhavn i København, som modtager cirka 850.000 turister om året.

Projektet er på dagsordenen, når teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune mødes mandag eftermiddag.

»For os er det knald eller fald nu. Vi har arbejdet med det i tre et halvt år og ønsker en klar afgørelse om køreplanen,« siger Kurt Immanuel Pedersen, direktør i H.C. Andersen Adventure Tower ApS.

Forvaltningen har fremlagt en tids- og procesplan, som kan lede til en lokalplan for området i 2025.

Men den tidshorisont er for fjern for projektets initiativtagere.

De vil have politikerne til at fremskynde planprocessen for området, så en lokalplan kan være klar i 2020.

»Vi anmoder om politisk vedtagelse af, at der arbejdes videre med projektet frem mod en forventet godkendt lokalplan ultimo 2020,« siger Kurt Immanuel Pedersen.

347975279.jpg

Det er ifølge direktøren nødvendigt at fremrykke processen, hvis investorerne bag projektet skal sikre sig en aftale med udviklingsselskabet By & Havn om et betinget køb af den 85.000 kvadratmeter store grund.

Den samlede investering forventes ifølge Kurt Immanuel Pedersen at blive omkring 6,5 milliarder kroner. Projektet ventes at skabe mellem 1500 og 1800 permanente arbejdspladser.

Den op mod 280 meter høje bygning skal omkranses af forlystelsesparken.

I selve højhuset skal der være en blanding af boliger, hotel og erhverv, og i toppen af tårnet vil der være plads til skybar og restaurant.

Det bliver den internationalt anerkendte arkitekt Bjarke Ingels, der skal stå for tegningerne, hvis projektet realiseres.

Hvis der gives grønt lys, er det planen at stikke spaden i jorden i 2023. Hele byggeriet, der også omfatter en grøn bypark med gratis adgang, vil ifølge planen være klar til åbning i 2027.

Den højeste bygning i Norden på nuværende tidspunkt er Turning Torso i Malmø, der rækker 190 meter i vejret.

1

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen