Berlingske Business

Kæmpecenter klar med biografer og ansigtsløft for millioner

fields
Overskrift
fields2
Overskrift
fields3
Overskrift

Et af landets største butikscentre åbner i denne uge multibiograf og er samtidig i gang med større opgradering af sit spiseområde.

Indkøbscentret Field’s i Ørestad City indvier i denne uge en multibiograf, hvor Nordisk Film Biografer står for driften af de ni sale med i alt 1.500 stole.

»Vi forventer, at biograferne vil sælge flere end 500.000 billetter på årsbasis, og at det vil skabe ekstra omsætning i vores butikker og især spisesteder,« siger centerchef Lotte Eiskjær Andersen til Berlingske Business.

Multibiografen åbner officielt torsdag, men der har allerede være snigpremiere for blandt andre beboere i Ørestad. Biograftilbygningen får også en ny afdeling af pizzakæden Gorm’s, der åbner sin sjette afdeling tirsdag - de øvrige ligger i Københavns Centrum og i City 2-indkøbscentret i Høje-Taastrup.

Centre vil have bio

Det var ingen tilfældighed, da Berlingske Business for to år siden kunne fortælle, at Field's var på vej med biografer, for landets indkøbscentre har fundet ud af, at kombinationen med biografer er god - biograferne skaffer et ekstra publikum og øger samtidig tidsrummet med aktivitet - og dermed indtægter - i centret.

Field's

Fisketorvet på Havneholmen, den nordligste del af Sydhavnen, var eksempelvis født med et biografcenter, og i 2013 udvidede Rødovre Centrum med blandt andet en multibiograf. Det kommende BIG-center i Herlev (tidligere kendt som DISA Shopping) får biografer, og ejendomsmatadoren Mikael Goldschmidts centerplaner i Hillerød omfattede også biografer - centerplanerne dér blev dog helt droppet efter lokal modstand.

28BUSRoedovre-centrum-top.jpg

Også Sillebroen-centeret i Frederikssund er på vej til at få biografer - der samme gælder City Syd i Aalborg.

biograf

Ansigtsløft for millioner

Biografbyggeriet ved Field's har kostet omkring 130 millioner kroner, og KPC har været hovedentreprenør på opgaven. En del af kvadratmeterne er udlejet til det nærliggende Ørestad Gymnasium, som vil gennemføre medieundervisning her.

Field’s er samtidig i gang med at renovere sit store spiseområde, der grænser op til det nye biografområde.

»Tingene bliver jo lidt slidt gennem 11 år (Field's' levetid, red.). Vi får nye gulve, nye lofter og nye lamper, og der kommer mere træ og flere planter for at skabe mere varme og en hyggelig stemning,« siger Lotte Eiskjær Andersen.

Arbejdet med at renovere og modernisere strækker sig til næste forår og står Field’s i cirka 50 millioner kroner. Planerne omfatter at flytte en rulletrappe for at sikre en bedre strøm eller fordeling af kunder.

Field’s og flere andre butikscentre skal ansigtsløftes og moderniseres for 500 mio. kroner.

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen