Berlingske Business

Jeudan leverer stor forbedring på bundlinjen

Jeudan kom igennem tredje kvartal med en mindre tilbagegang på toplinjen, men til gengæld er bundlinjen forbedret voldsomt på grund af selskabets værdireguleringer, og udviklingen i resultatet vækker glæde hos bestyrelsesformanden.

Omsætningen er faldet til 268 mio. kr. fra 285 mio. kr. i tredje kvartal af 2012, men til gengæld er bruttoresultatet hævet til 180 mio. kr. fra 172 mio. kr.

Jeudan har haft en gevinst fra finansielle forpligtelser på 71,8 mio. kr. mod et tab på 137,6 mio. kr. i tredje kvartal af 2012, og det er en konsekvens af renteudviklingen.

- Renteudviklingen i tredje kvartal har medført en positiv regulering af de finansielle gældsforpligtelser på 72 mio. kr. mod en negativ regulering for samme periode sidste år på 138 mio. kr., skriver Jeudan.

Til gengæld er gevinsten fra regulering af Jeudans ejendomme blot 0,3 mio. kr. i tredje kvartal af 2013 mod en positiv effekt på 46,9 mio. kr. i tredje kvartal af 2012.

Værdireguleringerne medvirker samlet til at hæve resultatet før skat til 188 mio. kr. fra 5,7 mio. kr. i tredje kvartal af 2012, og det resultat glæder bestyrelsesformanden.

- Den fortsatte udvikling i Jeudans resultater er tilfredsstillende. Aktiviteterne er vokset betydeligt gennem en lang årrække, og det er glædeligt, at resultaterne følger med, siger Jeudans bestyrelsesformand Niels Heering.

Jeudan fastholder forventningerne til 2013, og venter fortsat et driftsresultat før værdireguleringer (EBVAT) på 430-470 mio. kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen