Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Jeudan kæmper med tomme lejemål uden for København

per hallgren
Per Hallgren, administrerende direktør i Jeudan. Fotograferet på Sankt Annæ plads. Foto:

Mens der er enorm stor efterspørgsel efter at leje kontorejendomme i København, er billedet ikke helt det samme uden for hovedstaden for Jeudan. Derfor har ejendomsselskabet iværksat en række initiativer for at få flere af sine lejemål fyldt.

Jeudan var sidste år påvirket af en større - men forventet - fraflytning, da Microsoft valgte at forlade en ejendom på 20.000 kvadratmeter i Vedbæk og rykke til Lyngby.

Fraflytningen betød for Jeudan, at den samlede udlejningsprocent uden for København - som udgør omkring 10 pct. af den samlede portefølje af ejendomme - faldt med 11,2 pct.point til 77.

Nu er selskabet ved at gøre klar til at fylde ejendommen igen, og det skal være med til at sikre, at 85-90 pct. af ejendommene uden for København skal være udlejet om et-to år.

Til sammenligning var udlejningsprocenten i København 98,6 ved udgangen af sidste år.

- Ejendommen i Vedbæk blev fraflyttet i december, og den er vi i fuld gang med at opgradere, hvilket er færdigt i løbet af sommeren, og så starter vi herefter markedsføringen, siger Per Hallgren, administrerende direktør i Jeudan.

hallgren

Han fortæller, at Jeudan har planlagt at køre et nyt koncept for ejendommen i Vedbæk, hvor lejerne får mulighed for at leje sig ind i en slags kontorfællesskab, hvor der både er små og mellemstore lejemål.

- Der bliver ikke rigtig skabt nye arbejdspladser i området, så udfordringen er at flytte markedsandele fra vores konkurrenter. Men det tror vi på, at vi kan gøre, siger Per Hallgren.

- Vi vil både henvende os til enkeltmandsvirksomheder og de lidt større virksomheder, hvor man får en række fælles serviceydelser som reception, mødelokaler og kantine, som kan nedbringe virksomhedernes faste omkostninger, siger han.

Han fortæller, at Jeudan har kørt et lignende koncept i København sidste år, hvor det hele blev udlejet på et år.

dwawd

Ejendomsselskabet har også søsat en række initiativer for at flere lokaler lejet ud på Vestegnen. Det gælder blandt andet i Vallensbæk, Glostrup og Albertslund.

- Vi er i gang med at sætte de fleste af vores ledige lejemål i stand. Derudover har vi tilbudt ekstraordinært gode vilkår for de virksomheder, som vi er kontakt med. Virksomhederne lægger meget vægt på fleksible vilkår, da de er lidt i tvivl om fremtiden og derfor ønsker fleksibilitet, siger Per Hallgren.

- Udfordringen i det område er også, at vi ikke ser nogen vækst. Der kommer ikke rigtig nye arbejdspladser, så det handler om at vinde markedsandele fra vores konkurrenter. Det viser sig at virke, for vi har haft en forbedring i udlejningssituationen siden årsskiftet, siger Per Hallgren.

jeaun

Sigtet med at optimere ejendommene uden for København er at sælge dem på et tidspunkt og i stedet være 100 pct. fokuseret mod København, hvor det er langt nemmere at fylde lokalerne.

- Vi overvejer at frasælge de her ejendomme uden for København, men det gør vi ikke, før at vi har løst de her udfordringer. Vi får en bedre pris, hvis vi først kan løse det her, siger Per Hallgren.

Han vil ikke sætte en tidsramme for, hvornår alle Jeudans ejendomme er i København.

- Men man vil løbende se, at vores københavner-andele vokser, og vores andel uden for København vil falde, siger Per Hallgren.

Jeudans samlede ejendomsportefølje er på 892.000 kvadratmeter og har en værdi af 20,1 mia. kr.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen