Berlingske Business

Isoleringsmateriale skal forene æstetik og bæredygtighed

24BUSPix-Briiso-hoej.jpg
Lars Andersen har hele sin karriere forhandlet byggematerialer. Måske er det derfor han er dygtig til at lytte til kundernes ønsker og nu har udviklet et produkt til efterisolering, der opfylder husejernes æstetiske ønsker. ?Foto: Thomas Lekfeldt

Lars Andersen oplevede, at han ikke kunne imødekomme kundernes æstetiske krav til efterisolering. Derfor udviklede han et nyt produkt.

Hvad man ikke har, må man opfinde selv. Entreprenør Lars Andersen har længe troet på potentialet ved efterisolering. Desværre oplevede han, at mange af hans kunder ikke var lige så glade ved tanken om, at pakke deres murstensvillaer ind i mineraluld og pudse facaden.

»Det eneste, jeg havde i posen, var pudsede løsninger. Det var der mange, der ikke ville have, fordi de ville bevare murstens­facaden,« siger Lars Andersen, der arbejder med efterisolering og er stifter af virksomheden Briiso.

Derfor tog han initiativ til at opfinde et nyt materiale, der kan bruges til efterisolering og samtidig reetablere en murstensfacade. Lars Andersen har gennem hele sin karriere solgt byggematerialer, og det var derfor nærliggende for ham at undersøge markedet for at finde en løsning på facadeproblemet.

Efterisolering

»Via mit virke som trælasthandler, var det meget naturligt, at jeg lige ringede til Egernsund Tegl for at høre, om de var friske på en ny udfordring,« siger Lars Andersen.

Egernsund Tegl er salgsselskab for fem danske teglværker, og her var de med på ideen om at lave en murstensskal til isoleringsmaterialet.

pix-Isolering

»Da jeg dengang talte med Lars Andersen, syntes jeg, det var rigtig positivt. Vi kunne bruge vores knowhow og ville gerne hjælpe med at skubbe Lars i gang og agere fødselshjælper,« siger Bjarne Sjørring, der er direktør for Egernsund Tegl og har erfaring med energi­renovering og produktudvikling.

For at undgå at husmurene bliver metertykke med mursten, isoleringsmateriale og endnu et lag mursten, var det nødvendigt at finde et materiale, der kunne gøre det ud for de sædvanlige 30 centimeter mineraluld.

Hårdt skum og en skal af mursten

Alternativet blev noget hårdt 3skum, der ifølge Lars Andersen isolerer 50 procent bedre og kun er 20 centimeter tyk. Skummen leveres i fag, der kan monteres på den eksisterende mur. Når villaen er beklædt med isoleringsskummet mures en skal af tynde mursten udenpå.

Vindue_Brevkassen_Business

Skummaterialet er betydeligt lettere at arbejde med end almindeligt isoleringsmateriale, og breddeforskellen betyder, at man slipper for at etablere en ny sokkel. Dermed kan man holde omkostningerne nede, og kvadratmeterprisen er ifølge Lars Andersen 1.000 kroner billigere end ved traditionelle isoleringsløsninger.

Produktet kalder Lars Andersen Briiso, og det er ifølge ham det eneste isoleringsprodukt på markedet, der kan forskønnes med en skal af rigtige mursten og bevare bygningens »arkitektoniske sjæl og originalitet«.

I modsætning til mineraluld er den hårde skum brandbar, hvilket skabte en del spørgsmål i forhold til sikkerhed. Materialet blev derfor sendt til Bayern Kemi, som har stået for at teste, hvordan isoleringsskummet opfører sig sammen med teglskallerne.

Efterfølgende er produktet blevet testet på Dansk Brandinstitut og i oktober sidste år stod Lars Andersen klar med et brugbart materiale til sine krævende kunder.

»Briiso er mit barn, men det er imponerende, hvor mange mennesker der har været interesserede i at hjælpe et nyt produkt på vej. Pludselig er man i gang med noget udvikling, der ikke nødvendigvis koster så meget, men hvor folk tror på, at det kan blive rigtig stort,« siger Lars Andersen.

Hårdt arbejde at fylde ordrebogen

Indtil videre er tre private og en offentlig bygning på Sjælland og Fyn blevet efterisoleret med produktet. Interessen for produktet er stor, men Lars Andersen og Bjarne Schjørring erkender også, at det har været hårdt arbejde at fylde ordrebogen.

»Vi oplever stor interesse ikke mindst fra ingeniører og arkitekter, men der er lang vej fra, at man siger, at noget er spændende, til at man rent faktisk begynder at projektere. Man må acceptere, at det tager lang tid at implementere et nyt materiale,« siger Bjarne Sjørring.

Han er dog ikke i tvivl om, at Briiso har et stort potentiale, og at efterspørgslen vil vokse. Fra at teglværket var en støtte for den nye virksomhed, ser man i dag Briiso som en attraktiv samarbejdspartner. Lars Andersen ser også fortrøstningsfuldt på fremtiden og begynder at have »ro i maven«.

»Vi har lige fået to højhuskomplekser i Aalborg i ordrebogen, så jeg er meget mere positiv end for bare 14 dage siden,« siger Lars Andersen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen