Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Innovative bygge-producenter overlever

Øget konkurrencepres, evnen til at reducere omkostninger, handelsleddets større dominans over for producenterne og etableringen

af stærke brands var blandt emnerne på Byggeleverandørforeningens, BLFs Nordisk Byggevaredag.



162 ledere fra

den nordiske byggebranche var tilmeldt arrangementet, der fandt sted i Dansk Design Center i København. ErhvervsBladet var mediapartner,

og chefredaktør Carsten Steno mødets dirigent.

Innovation er vigtig

Engelske George Adams er kommerciel direktør

i byggevareselskabet B&Q, der er et datterselskab i Europas største byggevarekæde Kingfisher.



Denne kæde

har forbylig overtaget franske Castorama, og er mindretalsaktionær i tyske Hornback, og koncernen har en klar vækststrategi.



Der

er markante forskelle på varehusene i England, Frankrig og Tyskland, men der findes også en række lighedspunkter.





Disse er nok til at Kingfisher vil etablere en gruppe-strategi i koncernen med fælles forsyningsbase.



George Adams

ridser fire helt afgørende forudsætninger op for at producenter, der ønsker at få succes via Kingfisher-kæden:





Tilgængelighed, evne til udvikling, evne til omkostningsreduktion og evne til at blive strategisk partner.



- Innovation

er vigtig, fordi kunderne efterspørger merværdi og services, siger George Adams.



Mærkevarer eller "brands"

skal ifølge Adams formå at skabe værdier overalt i koncernen - lige fra mersalg til resultat og aktiekurs. Ellers

har branded ingen værdi.



- Brands der virker, vil vi elske til vi dør. Derimod er der ingen mening i at have brands,

der ikke virker, siger han.



Kingfisher etablerer til næste år tre eller fire forretninger i Sverige via det tyske

Hornbach. Det har skabt spekulationer om, hvorvidt Kingfisher er igang med en større entré i Norden - f.eks. via et

opkøb af Danske Trælast, der står stærkt i det meste af Norden.



- Kingfisher er blot minoritetsaktionær

i Hornbach, og jeg har ikke kendskab til hvilke planer Hornback måtte have i det nordiske område, siger George Adams.











Jem

& Fix-syndrom

Adminstrerende direktør Arne Rask fra virksomheden Logisys, der rådgiver indenfor salg på dagligvareområdet,

advarede bl.a. mod "Jem & Fix-syndromet", hvor discount skaber en høj omsætningshastighed. Her ender det

med, at discountkæden alligevel tjener penge - bl.a. på sideaktiviteterne.



- Lavpris kan udvande værdien i

vareområderne, siger Arne Rask.



Han anser generelt knaldtilbud for farlige, fordi det almindelige prisleje nemt ender med

at blive sænket permanent.



Han ser overalt i branchen forsøg på at skabe nordiske brands, men det går ikke

altid godt.



Har en byggematerialeleverandør et stærkt brand i Danmark kan han ikke uden videre regne med at det

kan overføres til resten af Norden.



Arne Rask fortæller videre, at der er flere eksempler på virksomheder,

der både forsøger at brande sig over for slutbrugerne samtidig med, at de vil være stærke over for forhandlerne.



-

Virksomhederne bliver nødt til at træffe et valg, siger han.



Han mener, at mange producenter med fordel kunne opsøge

allternative salgskanaler - f.eks. en mere offensiv brug af internettet.



Rask foreslår desuden, at producenterne med fordel

kunne belønne detailkæderne for altid fulde hylder og en god opstilling i butikkerne.

Home Depot kommer

Retail

Institute Scandinavias direktør Bruno Christensen mener, at udviklingen i byggemarkedskæderne går i retning af

mere industri og mindre håndværk.



Lønomkostningerne i f.eks. de nordeuropæiske lande betyder, at flere selvbetjeningssystemer

vil vinde indpas. Han forventer nedskæringer blandt medarbejdere uden for produktionen.



Den nordiske fokusering vil hurtigt

blive afløst af europæiske benchmarks, hvor det bliver nødvendigt at måle sig med de bedste i Europa. Han

regner desuden med, at den amerikanske gigant Home Depot før eller siden går ind på det europæiske marked.





På sigt er der plads til fem eller seks kæder i det nordiske område. Han mener, at den danske byggebranches

problemer med effektivitet og produktivitet først og fremmest skyldes, at der aldrig er kommet et effektivt politisk pres på

branchen. Derfor halter innovationen og derfor leverer de store entreprenørkoncerner fortsat mangelfuldt byggeri.



- Byggevarekædernes

succes vil i fremtiden handle om, at højne kvalitet og service samtidig med at omkostningerne holdes nede. Ved hård priskonkurrence

vil de vindende virksomheder være dem, der kan holde omkostningerne ned via eksempelvis effektive logistiksystemer, siger Bruno Christensen.











Politisk

selvmord

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) karakteriserer samhandelsstrukturen i sektoren som problematisk med

et monopolistisk hjemmemarked, hvor det har været almindeligt med delte markeder, der ødelægger konkurrencen.



-

Sektoren er berøringsangst overfor nye måder at organisere sig på. Der er plads til forbedringer, for at sige det

mildt, lyder det fra Bendt Bendtsen.



Der skal bygges mange flere private udlejningsboliger som en konsekvens af boligpakken.

Lejlighederne skal i princippet udbydes til markedslejen, og det ser Bendt Bendtsen som et skridt i den rigtige retning mod et frit boligmarked

uden unødige reguleringer. Men der er næppe udsigt til de helt store revolutioner.



- De borgerlige partier tabte

valgkampen i 1998 på grund af en sag om husleje. Et politisk selvmord kan klares på et kvarter, og jeg er glad for, at

vi har en borgerlig regering, siger Bendt Bendtsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen