Berlingske Business

Ingeniør jagter billige boliger

12busLine Røtting.jpg
Den nye chef for Fonden for Billige Boliger og Kuben Byg, Line Røtting Dornan, er vild med at cykle og har planer om jævnligt at tilbagelægge turen fra hjemmet i Frederiksværk til kontoret i Vanløse på to hjul. Foto: NCC

Line Røtting Dornan har hele arbejdslivet styret byggerier, først i Skanska og NCC. Nu er hun øverste chef i Fonden for Billige Boliger og Kuben Byg.

»Tiden var kommet, hvor jeg gerne ville have foden under eget bord. Desuden kan man på et mindre sted gøre en anden forskel end i en stor virksomhed.«

Sådan forklarer Line Røtting Dornan, hvorfor hun efter mange år med chefjob i bygge- og projektkoncernerne NCC og Skanska netop er skiftet til direktørposten i Fonden for Billige Boliger med datterselskabet Kuben Byg. Her har hun foreløbig en håndfuld ansatte under sig på kontoret i Vanløse. Line Røtting Dornan blev i 1994 som purung civilingeniør trainee i den mands­dominerede byggebranche hos Rasmussen & Schiøtz, der senere blev overtaget af svenske NCC. Her var hun ad to omgange i 11 år og indimellem ti år i Skanska, en anden svenskejet branchekæmpe.

I begyndelsen var hun aktiv ude på byggepladserne, for eksempel da Oslo skulle have ny lufthavn. Gradvis tog hun del i at udvikle og planlægge projekter og var de seneste fire år projektudviklingsdirektør i NCC.

histscan 20071016 jkg

Line Røtting – der har Dornan-efternavnet fra sin britiske mand – havde ansvar for kontorprojekter i blandt andet Ørestad og Flintholm-kvarteret på Frederiksberg og har været involveret i at planlægge over 2.000 boliger i Storkøbenhavn.

Præfabrikerede boliger

I Kuben Byg er forholdene noget mindre, men i hendes optik dermed også lettere at påvirke mere. Kuben Byg og den bagvedliggende fond har dels rødder i Bikubens gamle byggefirma, dels i Ritt Bjerregaards (S) bolig-valgløfter, da hun blev overborgmester i København i 2005.

Året efter blev Fonden for Billige Boliger oprettet med hjælp fra blandt andre Realdania og fik så småt opført nogle boliger, dog langt fra Bjerregaard-løftet om »5.000 boliger til 5.000 kroner om måneden«.

RB Plus Danskerne sætter landbruget i miljøpres Miljøforkæmp

Senere overtog fonden Kuben Byg, som står for en stribe boligbyggeri til overkommelige priser, men dog på markedsvilkår, mens et søsterselskab skal arbejde med deciderede billigboliger.

En model kan måske blive præfabrikerede moduler a la det BoKlok-koncept, som Line Røtting kender fra sin tid i Skanska. Der nåede at komme knap 150 danske BoKlok-boliger fordelt på rækkehuse og lejligheder i Hillerød, Frederikssund og Måløv ved Ballerup – og mange flere i Sverige.

Kuben har tidligere i år solgt 23 boliger i Århusgade-kvarteret på Nordhavn og har ydet projektstyring for Casa Nord, ejet af fodboldinvestor Torben Røsler, som overtog en del af byggeretten. På bedding er projekter et stenkast derfra på Sundholmen i Nordhavn og i Køge. Desuden forhandler Kuben Byg om byggejord andre steder.

Minister vil fjerne husejernes klageadgang Vurdering

I Kuben afløser Line Røtting Dornan glidende Knud Erik Busk, der fyldte 70 år i sidste uge. I august er hun direktør og kan fra september tilføje »administrerende«.

Familien omfatter mand og to voksne sønner, hvoraf den ene er gået i mødrene forspor og netop nu har en standby-plads til DTU. Hele familien er vild med at cykle. Den nye Kuben Byg-boss tilbagelagde sidste år over 10.000 km på to hjul og forventer at fastholde rutinen fra NCC med jævnligt at cykle fra hjemmet i Frederiksværk til kontoret.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen